<$-:6/-28:-8=-(3?-:.?-e?-G-;-$-=?

Fra teksten De Fire Testamentariske Belringer fra Vidyadharaerne.

.$:-<2-h-e:-8=-(3?-5$?-$?3-$/.-.-2h$-0-8$?-?
er heri indeholdt Tre Udsagn, som Rammer det Vitale Punkt iflge Garab Dorjes testamente

/-3 X-$-<-;
Namo ri Guruye
<%-<$-g$?-0:-$.%-=-K$-:5=-=
Hyldest til den tillid som kommer af selv-rvgenhedens erkendelse!

;/-0<-P2-0-3.-0:-<$-0-:.
Da denne rvgenhed er til - uden at vre skabt
<%-$%-:(<-5=-&<-;%-3-:$$?-0?
Opstr tilsynekomster af sig selv - uafbrudt, uhindret.
$%-Y.-!/-G%-(?-{:-8%-.-><
Alt, hvad der viser sig og er til, opstr som Dharmakayas udfoldelse
><-2-.-*.-<%-$-,$-+-P=
Og bliver direkte udfriet i sin opsten i sdanhed i sig selv
.-./-2.-$>$?-!/-I-.$%?-:.?-0
Denne mening, som samler alle Sugata'ers hensigt,
2o=-2-2a%-K<-5$-$?3-3/-%$-:.
Disse tre udsagn af hjerterd til ham, som faldt bevidstls om
:#<-:.?-$*?-G-$.?-,$-2&.-0:-K<
Fordi de fuldstndig sikkert afgr samsara og nirvana
:(-#:-8=-(3?-~%-$-.G=-.-&?
Br dette ddsstundens testamente gemmes i hjertet

A-A
A I

<$-0-,-2g=-.-2!/-0:-3/-%$-/
Dette hjerterd benbarer uden tven rvgenhed
%-<%-,$-+-3.-0-.%
Introducerer direkte til ens egen natur og
,$-$&$-,$-+-2&.-0-.%
Direkte beslutning p een ting og
$.%-P=-,$-+-2&:-2:
Direkte fortsttelse i tillid til udfrielsen
<%-%-;/-0-$8/-%<-$%
Egennaturen er til, viser sig som yde tilsynekomster
5=-$*?-:S?-0-:U.-0:
De to mder smelter sammen, hvor de mdes

ITHI
&<-$%-<%-;/
Alt hvad der viser sig
!2?-<%-$?-<%-(
opstr selv-tilstrkkeligt ved egen kraft
<%-<%-U.-0:
hver mder sig selv,
3-,$-+-3-<%-:U.
Moderen mder direkte moderen i sig selv
2-,$-+-2-<%-:U.
Snnen mder direkte snnen i sig selv
$&$-,$-+-$&$-<%-:U.-0:
Enheden mder direkte enheden i sig selv
<$-0-$&$-0-<%-.%-:V=-2
rvgenhedens enhed er kun forbundet med sig selv
P=-2-$&$-0-<%-.%-:V=-0:
Udfrielsens enhed er kun forbundet med sig selv
<%-,$-+-3,<-$%-$-,$-(.
Tilstanden i sig selv afgr den endelig vision
$&$-,$-+-<%-$%-$-,$-(.
Den unikke tilstand afgr tilsynekomster i sig selv
P=-,$-+-,-53-I-,$-(.-0:
Udfrielsens tilstand afgr tvivl

ITHI
<%-=-L/-5.-0-K$-0:-2%-36.-v-2:-$.%
Tillid er som et skatkammer af ens egne oplevelser i sig selv
$8/-=-L/-5.-0-:#<-=?-+<-2:-o=-0-v-2:-$.%
Tillid er som en Chakrvartin-konge hvad angr oplevelser med hensyn til andre
P=-?-=-L/-5.-0-3#:-=-3#:-,3-0-v-2:-$.%-%
Tillidens kerne er som oplevelsernes udfrielse i rum, der oplser sig i rum

ITI
<%-,$-+-<%-P=
Selv-udfrielsen direkte i sig selv
$&$-,$-+-$&$-P=
Den unikke tilstand udfries direkte i en unik tilstand
3-2-$*?-.<-2:
Sledes forenes moder og sn

ITHI
<%->?-0?-$8-.%-%-:U.-0:
Erkendelse i sig selv er introduktion til Vren
.:-K<-/-3-.%-2-:U.-0-v-2-!-P=-?-$&$-0-;/-0<-%->?-0:
Derfor er det, som nr moder mder sn, nr udfrielsens unikke tilstand erkendes
<%-$?-<%-P=-2<->?-0?-,$-3-<$-0-*.-=-,$-2&.-0:
Nr selv-udfrielsen i sig selv erkendes, afgres uvidenhedens essens
.:-K<-S-3?-S-3-:O-2-.%
Derfor som at vaske snavs bort med snavs
i3-g$-*.-=-i3-g$-!-$*/-0-$8/-=-<$-3-=?-2<-,$-2&.-.
Afhnger diskursive tanker af diskursive tanker og man behver ingen modgift
$8-*.-=?-P=-2?-$.%-$%-;/-.-2&:-2:
Eftersom Vrens hjerte er udfrielsen, fortsttes overalt med tillid
.:-K<-3=-I-3..-0-*.-3=-<%-$?-P=-2-v-2-!
derfor er det som en slanges knuder der lses af slangen selv
$8/-v?-G-<$-0-5-(.-0?
Men en rvgenhed, der indfanges af andet, synker hen i fortvivlelse
.%?-$8-<%-,$-+-$8-2&:-2:
Derfor er det at fortstte direkte i tilstanden i sig selv den grundlggende afgrelse


.$:-<2-h-e-;%?-?-M-%/-=?-:.:-2:-5=-2!/-0:-5
P den tid da Prahe Vajra (Garab Dorje) benbarede metoden for fuldstndig overskridelse af samsaras lidelser
:)3-.0=-2>?-$*/-2o=-8%-?-=-:I=-/?-G-@.-&?-1-(/-0-K%?-0?
faldt Manjushrimitra bevidstls p jorden og udstdte hjt "Ak, ak!"
<-=%?-2.-2-:.-G-.G=-/?-K$-$-;?-0-K%?-+
Vetalakshama manifesterede - fra midten af lyset - sin symbolske form
2o=-2-a.-2:-./-.-$?%-2:-8=-(3?-($-$?3-$/.-.-2h$-0
For at vkke inspirationen til at opst hos den, som faldt sansels om, blev disse Tre Udsagn som rammer Det Vitale Punkt
K$-$;?-0:-3,=-.-2.#-3,%-#-8/-3?-<%-//-.-V?-0-22?-+
Det faldt i hans bne hjre hnd, skrevet med blk af smeltet azurbl lapis-lazuli
</-0-(-8=-I-9-3-+$-?/-$%-0-$&$-$.-.-22?-0?
og anbragt i en beholder af kostbar krystal
l:)3-.0=-2>?-$*/-2o=-2-=?-P=-2<-I<-&% g$?-0:-$.%-.%-w/-0<-I<-+
Manjushrimitra blev udfriet af sin besvimelse - og han blev opfyldt af den sikre erkendelses tillid
.:-K<-/-,$?-G-.G=-:#<-.-&-2<-L:
Derfor blev dette skjult i hans hjertes mandala
:(-#-3:-8=-$.3?-5$-$?3-o.-,3?-&.-I-2<-&.-K%?-0
Ddsstundens testamentes tre udsagns nektar strlede og fld over og blev som
v-2:-./-$?<-v-2<-2!/-0 .<-O.-(/-0-2?=-.-22?-0
Denne sande anskuelses belring, der er som guld Dette skete p den store gravplads Silvatsal
(-2-./-+$-3-$<-$%-2<-L?-0:-$.3?-%$-.3-0
Ved Dantig-floden blev frembragt denne hellige, hemmelige anvisning
?3?-&/-,3?-&.-.2$?-:L/-0<-L.-0:-3/-%$-m$?-?
Dette hjerterd, der lader alle vsner nde ud i frihed, er hermed fuldendt


5$-$?3-$/.-2h$-0:-3/-%$-28$?-0-.$,


Instruktionen angende
De tre udsagn,
som rammer det vitale punkt,
er heri indeholdt
, ,]-3-=-K$-:5=-=, ,
Hyldest til guruen

v-2-[%-(/-<2-:L3?-;/, ,
Anskuelsen er Longchen Rabjam, (Endels stor Vidde)
|3-0-3H/-2l:-:.-9<-;/, ,
Trningen er Khyentse dzer (Lysstrler af Viden og Krlighed)
,.-0-o=-2:-M-$-;/, ,
Adfrden er Gyalwa Nyugu (De Sejrriges Snner)
.-v<-*3?-?-=/-0-=, ,
For den, som praktiserer p denne mde,
5-$&$-?%?-o?-=-,%-3., ,
er der ingen tvivl om Oplysning i dette liv

3/-G%-]-2.-A-=-=, ,
Men selv, hvis ikke, er der stadig lykke - Alalala!
v-2-[%-(/-<2-:L3?-/, ,
Anskuelsen, som er Longchen Rabjam, er som flger:
5$-$?3-./-I-$/.-.-2h$, ,
At ramme det vitale punkt med tre udsagn
.%-0-<%-?3?-z.-.-28$- ,
Frst lad sindet hvile lst!

3-3-3-2#-i3-g$-3., ,
Uden at sprede, uden at samle - uden tanker
%%-=-K3-$/?-z.-.:-.?, ,
Nr der er afslappet, ligevgtig forbliven i denne tilstand
,=-L%-]-h$-1B-&$-o2, ,
Udbryd pludselig et sindssplintrende PHAT!

S$-=-.<-,.-A-3-@, ,
Vredt, kort og skarpt - Emaho!
&-;%-3-;/-@.-.-2, ,
Intet overhovedet - totalt blank

@.-.-2-=-9%-,=-=,
En blankhed, som er fuldstndig ben
9%-3-,=-L%-2e.-.-3., ,
En total benhed, som er ubeskrivelig
(?-{:-<$-0-%?-9%?->$ ,
Genkend den som dharmakaya rvgenhed!
%-<%-,$-+-3.-0-!-$/.-.%-0:, ,
Direkte udpegning af ens egen natur; det er frste vitale punkt


.-/?-:U:3-$/?-G%-<%-, ,
Efter dette, hvad enten (tanker) spredes eller er stille, er det passende
O:3-($?-?3-*.-.3-#$, ,
Hvad enten der er vrede eller begr, lykke eller lidelse
.?-.%-$/?-{2?-,3?-&.-., ,
Til alle tider og ved alle lejligheder
%->?-(?-{-%?-29%-=, ,
Anerkend den genkendte dharmakaya
}<-:S?-:.-$?=-3-2-3., ,
og lad barne-lyset forenes med den allerede kendte moder
2e.-3.-<$-(:-%%-=-28$ ,
Hvil i den ubeskrivelige tilstand af rvgenhed!
$/?-2.-$?=-:U-;%-;%-2>$ ,
delg igen og igen ro, fryd, klarhed og tankers opsten!

,2?->?-;-$-\-2<-:22?, ,
Lad stavelsen af visdom og midler pludselig sl ned!
3*3-$8$-e?-,2-,.-.3., ,
Ingen forskel mellem trning og efter-trning
,/-.%-,/-353?-.L-2-3., ,
Ingen opdeling mellem praksis og pauser
.L<-3.-%%-.-o/-.-$/?, ,
Hvil uden ophr i den udelte tilstand!
:/-G%-2g/-0-3-,2-2<, ,
Alligevel, s lnge du ikke har net stabilitet
:.-:6-%%?-/?-|3-0-$&?, ,
er det ndvendigt at ve sig i at opgive adspredelser
3*3-$8$-,/-.-2&.-=-L, ,
Del din trning i sessioner
.?-.%-$/?-{2?-,3?-&.-., ,
Til alle tider og i alle situationer
(?-{-$&$-0:-;-=%?-2*%-, ,
Oprethold den enkle vedvaren i alle situationer
.-=?-$8/-3.-#-,$-2&., ,
Beslut, at der ikke er noget andet end dette
,$-$&$-,$-+-2&.-0-!-$/.-$*?-0:, ,
At beslutte sig for een ting det er det andet vitale punkt


.-5-($?-#%-.$:-#$-.%-, ,
P dette tidspunkt overfor velvilje og modvilje, glde og lidelse,
\-2<-i3-g$-3-=?-0, ,
Alle forbipasserende tanker uden undtagelse
%->?-%%-=-e?-3,.-3., ,
Forbliv uden at forflge dem i tilstanden af erkendelse.
P=-(:-(?-{-%?-29%-2?, ,
Ved at anerkende dharmakaya i alt som er udfriet
.0<-/-(-;-<-3-28/, ,
som i billedet med tegningen p vandet
<%-><-<%-P=-o/-(.-3., ,
Er der uophrlig, selvopstende selv-udfrielse,
&-><-<$-!%-e/-0:-9?, ,
Hvad end, der opstr, er frisk fde for den tomme rvgenhed
)-:I-(?-{-o=-0:-l=, ,
Hvad end der tnkes er Dharmakaya Kongens udfoldelse
e?-3.-<%-.$-A-=-=, ,
Sporlst og naturligt frit -- a la la
:(<-=$?-}<-.%-:S-2-=, ,
Mden, tanker viser sig p, er den samme som fr
P=-=$?-H.-0<-$/.-.-(, ,
Men mden, de udfries p, er den vigtigste del
:.-3.-|3-0-:O=-0:-=3, ,
Uden dette er trning blot forvirringens vej
:.-w/-3-2|3-(?-{:-%%-, ,
At besidde dette er dharmakayas uoptrnede tilstand
$.%-P=-,$-+-2&:-2-!-$/.-$?3-0:,
At vinde tillid til udfrielsen; det er det tredje vitale punkt

$/.-$?3-w/-0:-v-2-=, ,
Denne anskuelse er udstyret med tre vitale punkter
3H/-2l-:V=-2:-|3-0-.%-, ,
Og trningen i forenet viden og medflelse
o=-Y?-,-;-,.-0-P$?, ,
Understttes ved De Sejrriges og deres snners almindelige handlen

.?-$?3-o=-2:-8=-2#<-G%-, ,
Selv hvis De Tre Tiders Sejrrige skulle mdes
:.-=?-z$-0:-$.3?-.$-3., ,
Kunne de ikke give mundtlige belringer hjere end dette
<$-l=-(?-{:-$+<-!/-I?, ,
rvgenhedens skaberkraft, som er Dharmakayas skattefinder (tertn)
>?-<2-[%-/?-$+<-.-]%?, ,
Opdagede denne skat i Visdommens store Vidde
?-h:-2&.-.%-:.-3-:S, ,
Den er ikke som udtrk af jord eller sten
.$:-<2-h-e:-8=-(3?-;/, ,
Den er Garab Dorjes testamente
2o.-0-$?3-I-,$?-2&.-;/, ,
Den er de tre liniers saftdrber
~%-$-2=-$+.-.-o, ,
Den betros hjertesnner med segl
92-./-;/-/-~%-$-$+3, ,
Dette er den dybe mening, ord fra hjertet
~%-$+3-;/-/-./-I-$/., ,
Den er ord fra hjertet, den sande mening.
./-$/.-;=-2<-3-.<-&$- ,
Lad ikke den sande mening blegne bort!
$.3?-%$-9$?-?-3-:)$-&$- ,
Klat ikke denne anvisning vk!
3#?-0-X-o=-0:-H.-(?-?,, ,,
Dette er den srlige belring fra Khepa Sri Gyalpo
- Den Vise og Strlende Konge.


Hyldest til den magelse medflelses herre, krlige rodguru!

er skal forklares lidt af metoden til at ve sig i de tre nglepunkter som er anskuelsen,
trningen og anvendelsen.
Frst, eftersom vor guru i sin egen essens fuldt ud legemliggr de Tre Juveler, s vil vi
blot ved at hylde ham give vor hyldest til at alle tilflugtens kilder.
Derfor: Hyldest til guruen.
Og videre, hvad angr den egentlige betydning, som her vil blive forklaret:
Hvis vi praktiserer med forstelsen af, at vor rod-guru og alle guruer, som tilhrer
overfrselslinierne til de transmissioner, som vi har modtaget, faktisk er uadskillelige fra vort eget
sind, s er alle tre - anskuelse, trning og anvendelse - forenet og indbefattet heri.
Derfor forklares det, at anskuelse, trning og anvendelse svarer njagtig til den virkelige
betydning af navnene p rod- og linie-guruerne.
For det frste, anskuelsen er viden om, at det grnselse antal tilsynekomster i samsara og nirvana
er helt fuldkomne indenfor sugatagarbhas endelse store vidde (Longchen Rabjam), som er
dhamadhatu selv. fri af alle begreber. Derfor: Anskuelsen er Longchen Rabjam, (Endels stor
Vidde).
Dernst, hvad angr denne begrebsfri anskuelses karakter af Viden (Khyen) s bestemmes den
gennem visdom fra indsigts-trning (vipashyana); Det er essensen af tomhed - og det vil (ogs)
sige: Medflelse og stor krlighed (tse) findes i balancen, som kommer af evnen til rolig
koncentration (shamata). Essensen af tomhed og medflelse forenet er trningen, derfor
Trningen er Khyentse dzer (Lysstrler af Viden og Krlighed).
I en tilstand, hvor vi har denne anskuelse og denne trning, praktiserer vi helhjertet til gavn for
andre de Seks Fuldkommenheder (paramitaer) i overensstemmelse med bodhisattvaernes, De
Sejrriges Snners (Gyalwa Nyugu)s adfrd. Derfor: Adfrden er Gyalwa Nyugu (De Sejrriges
Snner).
Et menneske, der praktiserer helhjertet og har anskuelse, trning og adfrd som dette, beskrives
som en, der har god karma. Derfor hedder det: For den, som praktiserer p denne mde,
Og videre: Hvis vi efter at have trukket os tilbage i en afsondret eneboerhytte har opgivet
denne verdens greml og er i stand til at praktisere med kun t for je, vil vi i dette liv blive
udfriet (forlst) i det oprindeligt rene grundlag. Derfor hedder det: er der ingen tvivl om
Oplysning i dette liv
Men selv hvis vi ikke kan opn dette, vil vi blot vi vender vort sind mod denne anskuelse,
trning og anvendelse, gre dette livs vanskeligheder til vejen. Livets begivenheder
vil ikke
skabe hb og frygt; og derefter vil vi g

fra den ene lykkelige eksistens til den nste, s derfor :
Men selv, hvis ikke, er der stadig lykke - Alalala!
.
H
(DET FRSTE VITALE PUNKT)

Nu vil vi forklare, skridt for skridt, den anskuelse, den trning og den anvendelse, der besidder
sdanne fordele. Frst vil vi udfrligt forklare mden at udve anskuelsen p. Derfor hedder det i
teksten: Anskuelsen, som er Longchen Rabjam, er som flger:
Ydermere ved hjlp af den hemmelige, mundtlige belring om disse tre udsagn, der rammer det
vsentlige punkt i praksissen, overskrer vi selve forvirringens livskraft. Derfor hedder det i
teksten:
At ramme de vsentlige punkter med tre udsagn
For det frste er der metoden til at udpege den anskuelse, som ikke er blevet udpeget tidligere. I
almindelighed, iflge de filosofiske metoder etableres anskuelsen gennem skriftlig autoritet og
logisk tnkning. Mens vi i overensstemmelse med den sdvanlige tilgang i den Hemmelige
Mantras system efter at vre etableret i oprindelig vgenhed gennem rvgenheds eksempler
under den 3. indvielse - direkte fr udpeget den oprindelige vgenhed i den 4. indvielse. Men her
i overensstemmelse med metoden i De Hellige Mestres Praksis-linie udpeges sindets
forsvindingspunkt direkte.
Ydermere, nr forvirrede og oprrte blger af fejlagtige tanker opstr, vil grove, diskursive tanker,
som efterstrber genstande, tilslre sindets sande ansigt. Derfor vil vi, selv om vi har fet den
udpeget, ikke genkende (sindets natur). Derfor m vi frst lade sindets grove diskursive tanker
blive gennemlyst ved at lade det falde til ro; derfor: Frst lad sindet hvile lst!
Ikke desto mindre , vort sind er nr vi simpelthen giver det lov til at vre, som det er, uden at
ndre p det i sig selv Det Klare Lys rvgenhed. Eftersom vor naturlige tilstand ikke kan
forsts ved forestillingernes vej, s hedder det for at pege p vor egen spontant opstede,
oprindelige vgenhed, som hverken er forestillet eller sammensat i teksten: Uden at projicere,
uden at koncentrere - uden tanker.
Selv om vort sind kan opn vedvaren i en naturlig, selv-beroende tilstand, vil det nr vi er
begyndere stadig ikke, som en del af denne rolige tilstand, vre muligt for os at overskride
tilknytning til erfaringer ssom fryd, klarhed og ikke-tanke. Derfor hedder det i teksten: Mens du
afslappet i ligevgt forbliver i denne tilstand.
For at udfri os fra hulheden i tilknytningen til erfaringer , for at afslre den ubesmykkede naturlige
tilstand af ngen iboende, uhindret vgenhed, hedder det i teksten: Udbryd pludselig et
sindssplintrende PHAT!
Dette afbryder tankernes flugt og eftersom det er afgrende vigtigt at afbryde den trning, som er
skabt ved intellektuel aktivitet , er det ndvendigt at udstde lyden PHAT, vredt, kort og skarpt,
derfor hedder det: Vredt, kort og skarpt - Emaho!
Og i det jeblik, hvor vi er udfriet for alle forestillinger om, at dette er en tanke eller dette er
sindet, da bliver vi virkeligt og konkret udfriet. Derfor hedder det i teksten: Intet overhovedet -
totalt blank. (Totalt blank er en oversttelse af hadeva, et srligt tibetansk udtryk for en forundret,
tanketom, afkoblet bevidsthed, som efter et chok).
I denne dharmakayas tilstand, udfriet for alle forestillinger som disse, forbliver den fuldstndigt
bne ngne rvgenhed netop som den er, en vgenhed, som overskrider sindet. Derfor En
blankhed, som er fuldstndig ben.
Hvad mere er, den er fuldstndig ben p den mde, at den overskrider alle begrnsninger ssom
opsten og ophr, eksistens og ikke-eksistens, og s videre. Denne selv-eksisterende tilstand, som
overskrider alle tankens genstande og alle sindets og talens anstrengelser, reprsenterer det
vsentlige punkt, som er den ubeskrivelige, oprindelige vgenhed. Derfor hedder det i teksten:
En total benhed, som er ubeskrivelig.
Den virkelige mening af dette vsentlige punkt er, at grundlagets iboende rvgenhed er
dharmakaya selv. Og eftersom oprindelig renhed, fri af alle begrebsmssige tilfjelser, er den
sande anskuelse iflge yoga-vejen, s vil vi indtil vi har erkendt dette sknt vi trner og
praktiserer, ikke n ud over en anskuelse og en trning, baseret p vore egne intellektuelle
aktiviteter. Vi vil derfor vre s langt fra Den Naturlige Store Fuldkommenhed (dzogchen) som
jorden er fra himlen. Og vi vil mangle det vsentlige punkt som er Det Klare Lys vedvaren i ikke-
trning. Sledes er det afgrende vigtigt frst at anerkende dette, derfor hedder det i teksten:
Genkend den som dharmakaya rvgenhed!
Den sande betydning af dette er det frste af tre udsagn som rammer det vsentlige punkt. Hvis
der ikke var nogen udpegning ved hjlp af anskuelsen, ville der ikke vre nogen fortsttelse i
tilstanden ved hjlp af trning. Derfor er det meget vigtigt at f udpeget anskuelsen fra den frste
begyndelse. Ydermere, nr frst denne oprindelige vgenhed er blevet udpeget som
selveksisterende i os selv, vil den ikke lngere eksistere for os som noget, der skal sges
andetsteds. Siden det ikke handler om at skabe noget i vort sind, som ikke eksisterede der i
forvejen, hedder det i teksten: Direkte udpegning af ens egen natur; det er frste vsentlige
punkt

(DET ANDET VITALE PUNKT)

Nu skal vi udfrligt forklare mden trningen udfres p. Hvis vi finder os selv i en tilstand af
trning, der er som en flods vedvarende flyden, og til alle tider og ved alle lejligheder fortstter
uden at prve at skabe eller stoppe noget, eller prve at udvikle eller bringe tanker til ro, s er
dette dharmakayas sande natur. Nr tankerne spredes, fortst i vgenhedens iboende skaberkraft.
Derfor: Efter dette, hvad enten (tanker) spredes eller er stille, er det passende
Ydermere, fra skaberkraften af tankerne i sindet opstr lidenskaber ssom vrede og begr, som
reprsenterer Sandheden om Opsten, s vel som flelser som lykke og sorg, reprsenterende
Sandheden om Lidelse. Men hvis vi er opmrksomme p, at den iboende natur af alle disse
diskursive tanker er dharmata selv, vil de blive omformet til dharmakayas tilstand. Derfor hedder
det i teksten: Hvad enten du er vred eller begrlig, lykkelig eller trist,
Videre, i almindelighed: Selv om anskuelsen er blevet udpeget, vil vi, hvis ikke vi er i stand til at
fortstte i denne tilstand ved hjlp af trning, igen henfalde til den ordinre mangfoldighed af
fejlagtige illusioner, og vi vil igen blive lnket til samsara ved diskursive tankers opsten i vor
bevidstheds strm. Sledes vil dharma og vor egen sinds-strm skilles ad, og vi vil ikke vre
forskellige fra andre mennesker. Derfor er det ndvendigt ikke at blive adskilt fra denne
fuldstndigt selv-beroende tilstand af ikke-trning. Derfor hedder det i teksten: Til alle tider og
ved alle lejligheder
Derfor, hvad end tanker og lidenskaber spredes eller forbliver i ro, er situationen ikke, at vi prver
at undertvinge hver enkelt tanke med en srlig modgift. Snarere er det sdan, at nr som helst
tanker eller lidenskaber opstr, er den unikke og tilstrkkelige modgift, som vil udfri hver af dem,
anerkendelsen af den enkle anskuelse, som vi tidligere fik udpeget. Derfor hedder det i teksten .
Anerkend den genkendte dharmakaya
Uanset hvilke tanker og flelser, der opstr, er de ikke noget andet end dharmakaya rvgenhed.
Snarere, naturen af disse tanker er den virkelige dharmakayas grund-Klare-Lys. Nr du
erkender dette, kaldes det moder-Klare-Lyss tilstedevren som grund. Erkendelsen af din
essens, anskuelsen det selv-rvgne Klare Lys tidligere udpeget af mesteren, kaldes praksis-
vejens Klare Lys. Derfor kaldes det at hvile i den natur, hvor de to Klare Lys , grundlagets og
vejens, er uadskillelige, mdet mellem moder- og barn-Klare Lys. S derfor, og lad barne-lyset
forenes med den allerede kendte moder.
Nr du forbliver tilstedevrende i denne anskuelse, Det Klare Lys ved genkendelsen af din egen
natur og hvilen i dets vedvaren, er nglepunktet fuldstndigt at undlade at undertrykke eller
dyrke, acceptere eller afvise tankers og flelsers udtryk.
S: Hvil i tilstanden af rvgenhed hinsides udtryk!
Som en begynder vil du nr du opretholder denne vedvaren i lang tid opleve, at erfaringer af
fryd, klarhed og ikke-tanke vil tilslre den iboende egen-natur. Vgenhed vil fremst indefra, nr
du er udfriet for erfaringernes tildkning og har afkldt rvgenheden til dens ngne tilstand.
Det bliver sagt: En yogi forbedrer sin trning ved at delgge. En bjergstrm forbedres ved at
falde. S derfor: delg igen og igen stilhed, fryd, klarhed og tnkning!
Du kan sprge, hvordan skal det delgges? Nr erfaringerne af stilhed, fryd og klarhed
indtrffer, eller nr du fler noget som glde eller behag, skal du fuldstndig splitte
tilknytningen til disse erfaringer med den frygtelige lyd PHAT, som en tordenkiles nedslag.
PHAT er kombinationen af stavelsen PHA, som er samlingen af midler og bogstavet T, der er
skrende viden. S Lad stavelsen af viden og midler pludselig sl ned!
Ved til alle tider og i alle situationer at opretholde den uudtrykkelige rvgenheds benhed, der
ikke er adskilt fra erfaringens nglepunkt, vil der ikke vre nogen forskel mellem at praktisere
trning og efter-trning. S: Ingen forskel mellem trning og efter-trning.
Af denne grund er den essentielle praksis under sessionen og praksissen p tidspunktet for din
aktive handlen ikke adskilte. S Ingen opdeling mellem praksis og pauser.
Ligesom der i den store ikke-trningens trning, den selv-eksisterende og altgennemtrngende
rvgenhed, yogaen, der er som den vedvarende strm af en flod, ikke er det ringeste element,
som skal dyrkes, s er der end ikke et jebliks adspredthed. Som det siges: Trn aldrig og skilles
aldrig, forbliv uadskillelig fra ikke-trningens natur. Det er meningen: S: Hvil uden ophr i
den udelte tilstand!.
Hvis du er en egnet modtager af den srlige vej til den naturlige Store Fuldkommenhed, i
bogstavelig forstand, og tilhrer den type, der jeblikkelig nr udfrielse blot ved at hre, s bliver
begreberne og sindet til den store, udfriede grund; hvad end der viser sig, er af dharmakayas natur
og der er hverken noget at trne i eller nogen trning at udfre. Andre individer, som er mindre
begunstigede og er af den gradvise type, som er styret af forvirret tnkning, m praktisere indtil
de opnr stabilitet. S: Alligevel, s lnge du ikke har net stabilitet.
Hvad angr denne praksis, s vil erfaringerne indfinde sig, nr forudstningerne for trningen er
fuldfrte. Lige meget hvor lnge du praktiserer midt mellem greml og adspredelser, vil du ikke
opn nogen erfaring. S: ... er det ndvendigt at ve sig i at opgive adspredelser.
Ydermere, nr man praktiserer er der ikke nogen forskel p trning og efter-trning. Alligevel, vil
du vre ude af stand til at blande erfaret visdom med efter-trning, hvis du ikke frst har opnet
stabilitet i trningen. Du kan anstrenge dig med den daglige praksis samtidig med dine
aktiviteter, men sidesporet den basale skriden ud i adspredelse vil vise sig. S: Del din trning
i sessioner.
Nr du opdeler din praksis i sessioner, vil det selv om du har tiltro til, at du kan opretholde
essensen gennem trningstilstanden ikke vre noget tilstrkkeligt middel, stillet overfor
vanskeligheder, hvis du ikke ved, hvordan du skal blande den med dine aktiviteter under efter-
trning og konstant opretholde den. Hvis du bliver henfrt af tilflde af begrebsmssig
tnkning, vil du fortabe dig i det almindelige. Derfor er det essentielt vedvarende at opretholde
efter-trningens rvgenhed, S: Til alle tider og i alle situationer.
P dette tidspunkt behver du ikke sge efter noget andet at trne i. Uden at forlade
trningstilstandens dharmakaya-anskuelse, skal du vedvarende opretholde den med en
ubekymret ubundethed overfor handlinger og tanker. S: Oprethold den enkle vedvaren i alle
situationer.
For at opretholde denne type praksis enheden af shamatha og vipashyana, den iboende yoga af
enkelhed, den usammensatte sammensmeltning, dharmkayas naturlige udtryk essensen af alle
paksisser i tantraer i hemmelig Mantra Vajrayana. Det er den sande visdom fra den fjerde
indvielse, den srlige kvalitet ved den nskeopfyldende Praksis Linie og den uforlignelige
erkendelse hos alle mesterlige linie-guruer fra Indien og Tibet i de nye og de gamle skoler. S
afklar dit sind beslutsomt.
Hvis ikke du stopper din munds savlen efter andre instruktioner, vil du falde i de sindsskabte
fremstillingers flde. Njagtig som hvis du sger efter elefantens fodaftryk i skoven, mens du har
elefanten derhjemme , vil du ikke have nogen mulighed for udfrielse. Af denne grund er det
ndvendigt at beslutte dig om din praksis.
Derfor: Beslut, at der ikke er noget andet end dette.
At opretholde vedvaren efter at have afklaret, at den selveksisterende og ngne dharmakaya-
vgenhed er den rvgne tilstand, som aldrig har kendt forvirring, er det andet vsentlige punkt.
Det er essentielt. S At beslutte sig for een ting det er det andet vitale punkt.

(DET TREDJE VITALE PUNKT)

Nu, hvis du mangler tiltro til metoden til udfrielse, vil du ikke komme ud over den rene trning i
hvilen, sindslig ro, som er de vre rigers blindgyde. Dette vil ikke sl til som modgift mod begr
og vrede. Det vil ikke overskre strmmen af karmiske dannelser og du vil ikke vinde den afgjorte
tiltro. Det er af den yderste vigtighed.
Yderligere, lige meget hvad der sker, hvad enten du fler inderlig lidenskab mod en tiltrkkende
genstand eller strk vrede mod en frastdende genstand, eller om du bliver opstemt ved at vinde
sdanne ting som gunstige betingelser og fornjelser eller fler dig forpint ved ugunstige
betingelser og sygdom, s er det rvgenhedens udtryk, der viser sig i dette jeblik. Det er
essentielt at erkende den vgenhed, som er grundlaget for udfrielse. S P dette tidspunkt, din
velvilje og modvilje, glder og sorger.
Ydermere, hvis du mangler praksissens kernepunkt, som er udfriet ved opsten, s vil, hvad end
der opstr, dine sindslige tilstandes understrmme af tanker, samle samsarisk karma. Derfor er det
vitalt at bevare de grove og fine tanker, der opstr, som sporfrit udfriet i deres opsten. S derfor:
Alle dine forbipasserende tanker uden undtagelse.
Nr dette er sdan, uden at lade dine tanker blive en understrm af formrket adspredelse, s
erkend det egen-naturen af hvilken tanke, der end finder sted, mens du er i en tilstand
uadskillelig fra en naturlig og vedvarende tilstedevren, som ikke er sindsskabt eller tvungen. Du
m opretholde tilstanden som er udfriet ved opsten, i hvilken intet spor efterlades, som nr
man tegner p vand. Derfor. Uden spor i tilstanden af erkendelse
Hvis tanker ikke renses som selv-udfriede, mere anerkendelse af tankerne vil ikke afskre
strmmen af fordrejet karma. S ved samtidig at se dit naturlige ansigt direkte og anerkende dine
tanker, s er det vigtigste punkt at tankerne bliver sporlst renset gennem anerkendelse af den
tidligere erobrede rvgenhed og hvilen i dens vedvaren. S derfor: Ved at anerkende
dharmakaya i alt som er udfriet.
For eksempel vil en form, tegnet p vand, forsvinde i det same jeblik den er tegnet. Tegningen og
dens forsvinden er samtidig. P samme mde er opsten og udfrielse af tanken samtidige og
sledes er selvopsten og selvudfrielse uden afbrydelse. S som i billedet med tegningen p
vandet.
Af denne grund tillad hvad der viser sig at vise sig uden undertrykkelse af dets tilsynekomst. Du
skal betragte denne metode til at rense hvad end der viser sig indi den naturlige tilstand som
praksisens kernepunkt. S: Der er uophrlig, selvopstende selv-udfrielse.
Ved at trne p denne mde, hvor tanker er dharmakayas udtryk, opstr hvad tanker der end
viser sig som trning i rvgenhedens udtryk. Uanset hvor grove de fem sindsgiftes tanker viser
sig, i samme grad udstyres rvgenheden om deres udfrielse med klarhed og skarphed. S Hvad
end der opstr er frisk fde for den tomme rvgenhed.
Nr alle tanker, hvad end der opstr, viser sig som det naturlige udtryk fra rvgenhedens naturs
bne tilstand, oprethold det uden at modtage eller afvise, og de vil blive udfriet det jeblik, de
viser sig og aldrig glide vk fra dharmakayas vedvaren. S: Hvad end du tnker er et udtryk for
Dharmakaya Kongen.
Eftersom sindets begreber, de fordrejede former af uvidenhed, rensens i rvgenheds visdom,
dharmakayas udstrkning, s er enhver tanke-bevgelse indenfor det uophrlige Klare Lys
udstrkning tom i dets naturlige ytring. S.: Sporlst og naturligt frit -- a la la.
Nr du har vnnet dig til denne praksis efter lang tid, vil tnkning vise sig som trning og stilhed
og tilsynekomst vil blandes. Sledes, tankens tilsynekomst vil ikke vre skadelig for stilheden. S.:
Mden tanker viser sig p er den samme som fr.
P dette tidspunkt, mden p hvilken tankers udtryk opstr som glde og sorg, hb og frygt er
den samme som for almindelig mennesker. Men for et almindeligt menneske opstr disse som
solid accept og afvisning, efter hvilket de ophober karmiske dannelser og bliver styret af begr og
vrede. For en yogi opstr tanker og er udfriede i det jeblik, de opstr gennem anerkendelse, just
som at mde en person, du allerede kender. Dernst, tanker udfries af sig selv som en knude p
en slange. Endeligt, tanker er udfriede uden fordel eller skade, som en tyv, der trnger ind i et
tomt hus. Siden du besidder nglepunkterne til mden at udfri dem p: Men mden, de udfries
p, er det mest srlige nglepunkt.
Det siges: At vre i stand til at trne, men ikke til at udfri, er det ikke netop som dhyana-
guderne? De som stter deres tiltro til en trning, som er den rene dhyana ved sindets hvilen,
som mangler kernepunktet for mden at udfri p, vil glide ind i de vre rigers dhyanaer. De som
anser det for tilstrkkeligt at anerkende stilhed og tanke-opsten er ikke anderledes end
almindelige mennesker med fordrejede tanker. For de mennesker, der foretager generaliseringer
som: Dette er tomhed! eller Dette er dharmakaya! vil den iboende fejl ved deres vrktj blive
blotlagt, nr de mder vanskelige omstndigheder og de er ude af stand til at forblive i ro.
S.: Uden dette er trning blot forvirringens vej.
Uanset hvordan du benvner det, som udfriet i opsten, selv-udfriet eller direkte udfriet, s
har mden til udfrielse ved hvilken tanker er selv-udfriede og sporlst rensede det samme
nglepunkt af direkte anskueliggrende selv-udfrielse. Dette er det srlige trk ved Den
Naturlige Store Fuldkommenhed .
Hvis du har tilegnet dig dette vsentlige punkt, vil enhver tanke og flelse, der viser sig,
fremtrde som dharmakaya. Fordrejet tnkning renses til visdom. Drlige betingelser opstr som
hjlpemidler og forstyrrende flelser bruges som vej. Uden at forlade samsara er den spontant
renset og du er udfriet fra eksistensens og fredens lnker. Dette afgres indenfor en vedvaren af
ikke-handlen, uden anstrengelse og opdyrken.
Hvis du ikke har tillid til mden et udfri p, uanset hvor hj anskuelse eller dyb trning du
mtte foregive at besidde i din vrens strm vil det ikke gavne dit sind eller vre effektivt som
middel mod forstyrrende flelser. derfor er det ikke den rigtige vej. Men hvis du har tilegnet dig
dette vsentlige punkt af selv-opstende selv-udfrielse, s selv om du mangler selv den
mindste stump fastholden af en hj anskuelse eller ethvert stttepunkt af dyb trning vil det
alligevel vre umuligt for din vrens strm ikke at udfri sig for den dualistisk fastholdens lnker.
Hvis du drager til en af guld vil du ikke finde almindelig jord eller sten, selv om du leder efter
dem. p samme mde, hvilken stilhed, tilsynekomst eller diskursiv tnkning, der end finder sted,
vil det opst som trning og du vil ikke kunne finde nogen konkret forvridning, selv om du ville
lede efter den. Dette alene er retningslinien for at afgre hvorvidt din praksis rammer det
afgrende punkt eller ej. Derfor: At vinde tillid til udfrielsen; det er det tredje vitale punkt.

Disse tre vsentlige punkter er ufejlbarlige nglepunkter for beslutsom udvelse af anskuelse,
trning, adfrd og frugt af Den Naturlige Store Fuldkommenhed indenfor rvgenhedens
uhindrede vedvaren. Dette er ogs instruktionerne for trning og adfrd. ikke desto mindre anser
vi ikke anskuelsen for noget som kan mles med eller etableres ved skriftlige erklringer, logik
eller fornuftsbetragtninger i overensstemmelse med den almindelige tekstlige traditions Dharma-
terminologi. Om du direkte har virkeliggjort den ngne visdom i sig selv, det er den rvgne
visdoms anskuelse. De mangfoldige anskuelser og trningsformer er af en og samme smag, s der
er ingen modsigelse i at forklare de tre vsentlige punkter som vrende udvelsen af anskuelsen.
S Denne anskuelse er udstyret med tre vitale punkter.
Denne praksis er den ufejlbarlige nglepunkt til Den Naturlige Store Fuldkommenheds vej . Selve
hjdepunktet af de ni gradvise fartjer. Ligesom en konge ikke kan vre foruden sit flge, nr
han rejser, sledes vil alle fartjer understtte og fremhjlpe disse nglepunkters vej.
Ydermere, nr du mdes med den oprindeligt rene rvgenheds naturlige ansigt, den
selveksisterende visdoms lampe, s vil dens udtryk flamme op som den viden, der kommer af
trning og visdommens vidder vil svulme som en sommer-flod. Tomhedens natur vil vise sig
som medflelse, efter hvilket du vil engagere dig upartisk i krlighedsfuld medflelse. S Og
trningen af forenet viden og medflelse.
Nr du virkeliggr nglepunkterne for denne vej af forenet tomhed og medflelse, vil havet af De
Sejrrige og deres snners handlinger, vejen, bestende af de seks paramitaer, fremst som dit
naturlige udtryk, som lysstrler fra solen.
Eftersom sdanne handlinger er lnket til opbyggelse af fortjeneste, vil hvad end du gr vre til
gavn for andre og et ufejlbarligt hjlpemiddel til fred, velvre og rigtig anskuelse. S
Understttes ved De Sejrriges og deres snners almindelige handlen.
Denne form for anskuelse, trning og handlen er hjertet af erkendelsen hos alle De Sejrrige, som
har vist sig, som er tilstede og som vil vise sig. S: Selv hvis de tre tiders Sejrrige skulle mdes.
Intet er hjere end denne top af modning, disse nglepunkter af vejen til det sejrrige hjdepunkt
for alle fartjer, Vajra Essensen af Hjerte Bindu. S: Kunne de ikke give mundtlige belringer
hjere end dette.
Meningen udtrykt i denne instruktion er definitivt kvintessensen af de mundtlige belringer af
liniemestrene. Dog, selv sammenstningen af de korte ord, som udtrykker den, m fremtrde fra
rvgenhedens udtryk. S rvgenhedens skaberkraft, som er Dharmakayas skattefinder
(tertn)
Selv om jeg mangler erfaring i betydningen af alt dette gennem trningens viden, sammensatte
jeg dette efter omhyggeligt at have rettet misforstelse gennem viden ved at lre fra de
ufejlbarlige mundtlige belringer fra min hellige mester, og sikrede det med viden ved
overvejelse. S: Opdagede denne skat i Videns store vidde.
Dette er forskellig fra almindelige, jordiske skatte, der blot lindrer midlertidig fattigdom: Den er
ikke som udtrk af jord eller sten.
Disse tre punkter for anskuelsen, kendt som Tre Udsagn, Der Rammer Det Vitale Punkt blev givet
til den store mester Manjushri af nirmanakaya Garab Dorje fra en lys-masse i himlen, idet han gled
ind i nirvana. De er de mundtlige belringer gennem hvilke deres erkendelse bliver uadskillelig.
S: Den er Garab Dorjes testamente.
Ved at anvende nglepunkterne af betydning i denne instruktion, nede Den Alvidende Dharma
Konge (Longchenpa) erkendelsen af den oprindeligt rene tilstand af udtmmelse af alle
fnomener i sin livstid og opnede sand og fuldkommen buddha-tilstand. Han viste sig i
visdoms-krop for Rigdzin Jigme Lingpa og velsignede ham ved metoden fra Vidyadharaernes
Symbolske Transmission. Jigme Lingpa videregav dette mundtligt til vor gavmilde rod-guru og
gav ham den udpegende instruktion efter hvilken han direkte erfarede dharmata. Dette er den
mundtlige instruktion, som jeg modtog fra denne mester, den strlende beskytter af vsner. S:
Den er de tre liniers saftdrber.
Jeg ville beklage, hvis jeg lrte om disse mundtlige instruktioner, der er som renset guld eller
essensen af mit hjerte til mennesker, som ikke praktiserer dem. Jeg ville ogs beklage hvis jeg ikke
lrte dem til folk, som vil vrdstte den mundtlige instruktion som deres eget liv og som, ved at
praktisere den vitale mening, ville opn buddha-tilstanden i deres ene livstid. S Den betros
hjertesnner med segl.
Den er ord fra hjertet, den sande mening.
Lad ikke den sande mening blegne bort!
Klat ikke denne anvisning vk!

Dette er den srlige belring fra Khepa Sri Gyalpo
- Den Vise og Strlende Konge.