Til Fra Vedrrende Dato & tid

: Alle : FLI

Cc

: Naturens og vejrligets indflydelse p radionetvrket :

Analyse og beskrivelser af indflydelsen fra vejrlig, samt naturens forandringer i de forskellige rstider.

1. 2.

Vejrligets Influens p radio blgers udbredelse. Naturens (lvets) influens p radio blgers udbredelse.

I begge dokumenter, er der en beskrivelse, samt en konklusion af fnomenerne. Herunder er beskrevet mulige lsningsforslag. 1. Lsningsforslag til reduktion af tunnel effekt (Ducting):

For at reducerer effekten af Ducting, anbefales det at ge anvendelsen af antenne tilt uden for byer, sledes, at selv site som er i bent land m.m., ogs f min. 2 grader tilt, det vil betyde flere ting. Positive: Ducting reduceres. Reduceret interferens. Vil forbedre enhver ny frekvens plan generelt. Negativt: Det reducerer dkningen. Vil evt., give get udbygning p GSM, for at lukke opstede dknings problemer, som flge af Tilt. 2. Lsningsforslag til reduktion af trer og buskes indflydelse p dknings kvalitet og drop.

get dknings udbygning af landomrder, ferieomrder og rekreative arealer, da disse ofte ligger med et lavt signal niveau, som sledes pvirkes forholdsvis mere af lvtrer og buske

1 af 12

Side

1: Solen har en stor indflydelse p radio blgernes udbredelse p Jorden. Elektriske sol storme, sol pletter samt varme, kan forsage radio kommunikation over lange afstande, eller det modsatte.
Radio frekvenser udbredes generelt p fire mder:
1)

Direkte fra punkt til punkt. (f.eks. satellit kommunikation fra jordstation til satellit og reverse) Udbredelse langs jorden, hvor den afbjes let og flger jord krumningen over en given afstand, afhngende af frekvens bndet. Udbredelse over en lngere afstand end normalt, fr de kommer tilbage til Jordens overflade, fordi de er blevet fanget i et af lagene i Jordens atmosfre, typisk toposfren. Brydes, eller bjes, tilbage til Jorden af ionosfren.

2)

3)

4)

Vi vil koncentrere os om punkt 3), da det er det lag, som har den strste indvirkning p udbredelsen af radioblgerne, og muligheden for at pvirke radio netvrket uhensigtsmssigt, med interferens, jitter, (stakit effekt) og flgende dkningsproblemer samt faldende MPD m.m. I et mobilt netvrk, hvor udbredelses mnsteret er under konstant forandring, i form af bevgelige modtage og sender punkter, (brugerne), kan refleksioner forrsage problemer. De direkte og reflekterede radio blge kan bde ophve eller styrker hinanden. Dette medfrer en form for jitter, (stakit effekt), som under normale omstndigheder, bliver kompenseret med anvendelse af diversitets modtagere og kryds pols antenner. Det er ogs beskrevet i litteraturen som flervejsudbredelse, der kan medvirke til konstruktiv og destruktiv interferens. Hvordan er det s, at vi kan blive pvirket af vejrlig eller atmosfriske forstyrrelser? Som indledning, skal det siges, at radioblger, udbreder sig p same mde som lys og visuelt sigt, det betyder at det fjerneste punkt som man kan se, er den synlige horisont. Dette er kun begrnset af den hjde som man befinder sig over jordhjden, s for eksempel, fra en 45 meter gittermast, kan man se meget lngere end de normalt 12 -14 km, hvis man str nede p jorden.

2 af 12

Side

Det er her at vi s skal til at se lidt nrmere p troposfren: Troposfren bestr af en atmosfriske regioner tt p Jordens overflade. Denne laver en svag afbjning af radioblgerne, der s forrsager at radio blgerne returneres tilbage til Jorden under den geometrisk horisont, og gr, at man kan modtage signal fra en basisstation, der er lngere vk, end det ellers ville vre muligt. Denne under horisonten modtagelse, er generelt omkring 15% lngere vk end den synlige horisont.

Troposfrisk afbjning er bevist over et bredt spektrum af frekvenser, selv om det er mest i VHF / UHF / SHF omrdet, som ogs dkker det frekvens omrde, der anvendes til mobiltelefoni, 900 / 1800 / 2100 Mhz. (Afbjningseffekten er den samme som opleves med lys som passerer grnsen mellem stoffer med forskellig brydningsindex.) Mobile signaler kan derfor blive fanget i troposfren, og udbrede sig over en meget lngere afstand end normalt, fr de returneres tilbage til Jordens overflade. Normalt er det i den varmeste luft som er tt p Jorden, da temperaturen og luft trykket falder, jo hjere man komme op. I stedet for de gradvise ndringer i luftens temperatur, tryk og fugtighed, formes
Side

3 af 12

der dog undertiden forskellige temperatur zoner i troposfren. I nrved liggende zoner, som har markant forskellig temperatur densitet vil de bje radioblger kunne passere mellem disse. Disse tropofriske fnomener optrder typisk i lbet af forr, sommer, og sensommer mnederne. Dette sker under visse vejrforhold, som forrsager troposfrisk forstrkning og troposfriske tunneler, rr, p VHF / UHF og SHF frekvens bndene. Det troposfriske lag af atmosfren lige under stratosfren. Det afgrnses opadgende cirka 11 til 16 km. I denne region formes skyerne og temperaturen falder hurtigt med hjden. Under normale forhold vil temperaturen af luften gradvist falde med stigende hjde over jorden. Men nr der er et stabilt hjtryks-system, kan en meget varme luft trykke det kold luft lag ned, dette forrsager s en temperatur spejlvending. Radioblger som bliver fanget under denne varme luft masse, kan derfor udbredes over store afstande med ringe tab, ud over free space loss. Omrdet mellem Jorden og den varm luft masse betegnes som en tunnel eller rr.

Nr radioblger udbredes gennem troposfren, vil der altid vre noget signal tab, for enhver rute gennem troposfren, vil signalet tabet stige, med stigende frekvensen. Troposfrisk tunneller er herfor, den mest almindelige form for forget udbredelse p UHF / SHF bndene. Og det er disse tunneller, som giver get interferens og forringelse af mobil radio netvrkets MPD. Da basisstationer, som er placeret s langt fra hinanden, at de under normale omstndigheder ikke ville kunne se hinandens radio signal, pludselig giver interferens og medfrer drop af samtalen. I jordens vre atmosfre (40 - 300 km over Jorden) findes der hovedsageligt ilt og kvlstof, der dog spor af brint, helium, og flere andre gasser. De atomer, der udgr disse gasser er elektrisk neutrale, de har ingen elektrisk ladning og udviser ingen elektrisk kraft uden for deres egen struktur.
Side

4 af 12

Gas atomerne absorberer ultraviolet strling og andre strlinger fra solen, dette slr elektroner ud af atomet. Disse elektroner er negativt ladede partikler, og de resterende dele af gas-atomet former positivt ladede partikler. De positive og negative partikler kaldes ioner, og den proces, hvorved ioner dannes kaldes ionisering. Nr solstrlingen ioniserer dette vre lag, kaldet ionosfre, kan dette afbje radioblger. Dette har dog ingen betydning for de frekvenser som anvendes ved mobil telefoni, da disse er for hje til at blive pvirkede og fortstter da ud i rummet. Konklusion: Vejr skiftet i forret over sommeren til sensommeren, har en betydelig indvirkning p performance i radio netvrket, da de normale udbredelses mnstre for de mobile frekvenser, bliver pvirket i en uheldig retning, i form af meget lngere rkkevidde. Denne rkke vide afhnger helt af forholdene imellem temperatur lagene i troposfren, et udslag st denne form for tunnel udbredelse, kan ses herunder af en UMTS Celle i Odense, som blev ml i helt oppe ved Hobro ved den foregende hedeblger, d. 5 -6 Juli 2008.

5 af 12

Side

Mlinger af 3G site UFN615 placeret i Odense

Hobro by

Hvor mange ekstra drops, af sted kommer dette vejfnomen s, det kan man ikke beregne, det vil varierer, helt efter, stort tunnel fnomenet er, og hvilke omrder, som bliver pvirket, men ekstra mange drops vil forekomme som flge af den gede udbredelse, med frekvens forstyrrelser til flge. Dette vil da pvirke GSM en del, da mobil terminalerne, da vil have svrt ved at afkode BSIC signaleringen fra basisstationerne. Referenser:
An artificial neural network predictor for tropospheric surface duct phenomena S. A. Isaakidis1, I. N. Dimou2, T. D. Xenos1, and N. A. Dris3 1Aristotle University of Thessaloniki, Department of Electrical and Computer Engineering, 54006 Thessaloniki, Greece 2Technical University of Crete, Department of Electronics and Computer Engineering, 73100 Chania, Greece 3Hellenic National Meteorological Service (HNMS), 16777 Helliniko, Greece Received: 25 October 2006 Revised: 23 August 2007 Accepted: 23 August 2007 Published: 3 September 2007

Andre referencer:
Babin, S. M., Young, G. S., and Carton, J. E.: A New Model of the Oceanic Evaporation Duct. J. of Applied Meteorology, American
Side

6 af 12

Meteorological Society, 36, 193204, 1997. Burges, C. J. C.: A Tutorial on Support VectorMachines for Pattern Recognition., Data Min. Knowl. Disc., 2, 121167, 1998. Nello Cristianini, N. and Shawe-Taylor, J.: An Introduction to Support Vector Machines and other kernel-based learning methods, Cambridge University Press, 211231, 2000. Fawcett, T.: ROC Graphs: Notes and Practical Considerations for Researchers. Technical Report, HP Laboratories, 16 March 2004. IEEE Std 211: IEEE Standard Definitions of Terms for RadioWave Propagation, 29, 1997. Isaakidis S. A., Xenos T. D., and Dris N. A.: Tropospheric Ducting Phenomena over the Hellenic Region, Int. J. Commun. Syst., Wiley, 17, 337346, 2004. Isaakidis, S. A. and Xenos, T. D.: 10 Years Analysis of Refractivity Variations, Ann. Geophys.-Italy (Annali di Geofisica), 47, 2004. ITU-R: The radio refractive index: its formula and refractivity data, Recommendation, P.453-9, 2003. Lear, M. W: Computing Atmospheric Scale Height for Refraction Corrections, NASA Mission Planning and Analysis Division, Lyndon B. Johnson Space Centre, 1980. Musson-Genon, L., Gauthier, S., and Bruth, E.: A Simple Method to Determine Evaporation Duct Height in the Sea Surface boundary layer, Radio Science, 27, 635644, 1992. Patterson,W. L., Hattan C. P., Lindem, G. E., Paulus, R. A., Hitney, H. V., Anderson, K. D., and Barrios, A. E.: Engineers Refractive Effects Prediction Systems (EREPS) Version 3.0. NRaD Technical Document 2648, 89, May 1994. Paulus, R. A.: Practical Application of an Evaporation Duct Model, Radio Science, 20, 887896, 1985. Suykens, J. A. K. and Vandewalle, J.: Least squares support vector machine classifiers, Neural Process Lett., 9, 293300, 1999. Vapnik, V.: The Nature of Statistical Learning Theory, SpringerVerlag, ISBN 0-387-98780-0, 914, 1999.

7 af 12

Side

2: rstiderne, og lvbrende trer og buskes indflydelse p radio blgernes udbredelse over Jordfladen. 1. Radioblgers udbredelse og tabs karakteristika:

Free Space Loss: Tabet fremkommer p grund af radio blgernes passage gennem luften med en klar Fresnel zone (bnings vinkel fra antennen, uden forhindringer, i form af bygninger, vegetation og lignende). Generelt kan det siges, at et GSM 900 MHz signal har et langt mindre tab gennem luften, end hjere frekvenser p 1800, 2100 MHz og derover. Eksempel 5 km: 900 MHz, 2,4 GHz 5.8GHz 105,2 dB 113,7 dB 121,3 dB

Vegetations Tab: Tabet fremkommer p grund af den radio blge energi, der absorberes af vandindholdet i vegetationen. ( Trer og blade, buske m.m. varierende vinter, forr, sommer og efterr). Dette tab vil variere for hver rstid, men det typiske tret tab der forventes p forskellige frekvenser er blevet anslet af den International Telecommunication Union (ITU). Eksempel 45m dybde med trer: 900 MHz, 2,4 GHz 5.8GHz 9 dB 25 dB 60 dB Se tillige i tabellerne herunder, som er mlinger der er fortaget i kontrollerede felt forsg, i USA, England m.m.

8 af 12

Side

9 af 12

Side

Bygnings mure / vge og vinduesglas Tab: Tabet forekommer p grund af den radio blge energi, der bliver absorberet, mens der passerer gennem vgge og vinduer i en bygning. Strrelsen af absorption varierer afhngigt af byggematerialer, glastyper og tykkelse af materialet. Generelt bliver mere energi absorberet jo hjere frekvenserne er.

10 af 12

Side

Gevinsterne fra Refleksion: I den virkelige verden, flger radio blge energien ikke bare en sti fra senderen til modtageren. I et rodet NLOS,(No Line Of Sight) milj, (for eksempel masser af bygninger, der omgiver den modtagende mobilradio), modtages signalet som en sum af mange signaler, der har reflekteret p de omkringliggende bygninger, jord, trer osv. Med hjere frekvenser, 1800 , 2100 MHz vil mere af signalet bliver absorberet under en refleksion. Ved lavere frekvens, som GSM 900 MHz , vil mere energi i sidste ende n ud til den modtagende antenne. Gevinsterne fra diffraktion: Diffraktion, ( Lyset og elektroners, herunder radio blgers bjning) er, hvad der sker, nr et radiosignal "hjrner" omkring en forhindring, som f.eks., en bakke, en bygning eller et tr. For eksempel hvis en GSM 900 base stations antennen er placeret ud for eller bagved trer, kan en diffraktiv sti findes rundt om eller over trerne, der kan giver en rimelig strkere radio link. Denne fordel er ikke tilgngelig i samme omfang ved hjere frekvenser, som 1800 og 2100 MHz. Konklusion: Vegetationens indflydelse varierer med rstiderne, hvor den mindste tabs faktor i i vinter halvret, hvor der ingen blade er, samt at vandindholdet, er lavt. Dette stiger med forret, hvor lvet p trer og buske skyder frem i midten af Maj mned, dette ges op mod sommeren, hvor efter der er en aftagende tab effekt i efterret. Dette betyder, at minuts pr drop, ges, hvor meget, kan kun ansls, ud fra den givne ndring i dkningsgraden fra basis stationerne, alt efter om der er meget elle lidt vegetation, samt i hvilke omrde af landet. Referencer: 1. Brug den flles formel: Free Space Loss = 20Log10 (Frekvens i MHz) + 20Log10 (Afstand i km) + 32,4 2. Se ITU Anbefaling: ITU-R P.833-3 "dmpning i vegetation" 2001 http://www.itu.int/rec/recommendation.asp?type=items&lang=e&parent=R-REC-P.8333-200102-I 3.
ESD-TR-81-101 DEPARTMENT OF DEFENSE Electromagnetic Compatibility Analysis Center Annapolis, Maryland 21402 AN INITIAL CRITICAL SUMMARY OF MODELS FOR PREDICTING THE ATTENUATION OF RADIO WAVES BY TREES / PREPARED FOR ' DEPARTMENT OF DEFENSE ELECTROMAGNETIC COMPATIBILITY ANALYSIS CENTER
11 af 12
Side

ANNAPOLIS, MARYLAND 21402

4.

12 af 12

Side