You are on page 1of 5

The Great Awakening og demokratiets fdsel

----Med udgangspunkt i John Wesley, The Great Priviledge of those that are Born in God in: The Works of John Wesley, Vol. 1, !ingdon "ress 1#$%, %&1-%%& og Ma' We!er, Det religise grundlag for den verdslige askese i: Den protestantiske etik og kapitalismens nd, (remad 1#)*, +)-#+ diskuteres de amerikanske og europ,iske -,kkelses!e-,gelsers rolle i ud-ikling af demokratiske idealer og styreformer.

. det aktuelle nummer af det danske kulturtidsskrift /0ritik/ argumenterer redaktr (rederiks 1t2ernfeldt og professor i p,dagogik 3-e 0orsgaard imod den p4stand, at Martin 5uther og /lutherdommen/ skulle ha-e !anet -e2en for demokratiet - i en klar polemik mod 1ren 0rarup og 6en danske demokrati-kanon. 1t2ernfeldt omtaler 5uther som datidens 3sama 7in 5aden: /8en antisemitisk skriftfundamentalist med !lodtrst o-er for anderledes t,nkende/. 3g 0orsgaard mener, at i h2 grad Martin 5uthers teologi og samfundsl,re, der dannede grundlag for ud-iklingen af de autoritetstro formynderstater i 9ordeuropa8.(or ham -ar folket en p!el, der ikke kunne styre sig sel- og m4tte t,mmes med magt./1 :den at anf,gte disse synspunkter skal der her argumenteres for, at de protestantiske e-angeliske -,kkelses!e-,gelser far 1$-hundrede-tallet -ar afgrende foruds,tninger for ud-iklingen af det moderne demokrati i den -estlige -erden, !egyndende med /den amerikanske re-olution/. Meget muligt -ar det snarere end lutheranismen alvinismen, der allerede i 1;. 4rhundrede !anede -e2en for demokratiet - udmntet med 3li-er <rom=ells henrettelse af <harles d. 1. i >ngland i 1;%#. 6et mener i h-ert fald Jens ?le!e Mller, der i /@ankens Magt/* skri-er: /. et idehistorisk perspekti- kan man sige, at det -ar de reformerte teologer, som i det 1;. 4rhundrede frte de oprindelige reformatoriske tanker om det almindelige pr,stedmme o-er p4 statsrettens og politikkens omr4de og dermed !anede -e2en for det moderne demokrati. ?le!e Mller mener ligefrem, at <al-ins l,re om den do!!elte pr"destination /p4 sin -is AerB demokratisk/. 94r ?ud alene !estemmer, har stand og pr-ilegier ingen !etydning. lle er lige for ?ud/.
1 *

Cer Diteret fra dag!ladet information *&. april *E1E. /@ankens Magt/, 5indhardt og Finghoff, *EE$. p. $$;

Men 2eg -il sge at argumentere for, at det frst er da John Westley og hans -en gennem hele li-et ?eorg Whitefield mo!iliserer de !rede menneskeskarer med frilufts pr,dikener i >ngland, 1kotland, .rland og 9ordamerika, at den demokratiske dynamik for al-or tager fart. Westley og Whitefield !egynder med disse friluftspr,dikener i >ngland i 1)&# efter at de !egge har -,ret p4 re2se i 9ordamerika. Westley, er fra starten i opposition til Dal-inismens pr,destinations l,re og tilh,nger af aminianismen. "4 sre2sen til 9ordamerika knytter Wesley n,re for!indelser til en gruppe /mGhriske !rdremenighed/, t2ekkisk-tyske trossamfund, som s,rlig -ar inspireret af pietismen. 1oDiologen Ma' We!er h,-der, at /"ietismen er opst4et p4 Dal-inismens grund i >ngland og is,r i CollandH -ia ganske um,rkelige o-ergange !le- den for!undet med ortodoksien og -ed slutningen af det 1). 4rhundrede indgik den i kraft af 1peners -irksomhed, i lutherdommen/. . almindelighed regnes 1pener for pietismens grundl,gger og !e-,gelsen opst4et i @yskland. Men We!ers fork,rlighed for 5uther og hans -oldsomme mod-il2e mod Dal-inismen kan ha-e p4-irket hans lidt us,d-anlige religionshistoriske analyse her. Men afg2ort meningsfuldt er det, n4r We!er i !egyndelsen af den her Diterede artikel sammenholder fire former for /asketisk protestantisme/: <al-inisme, pietisme, metodisme og !aptisme. 6et er disse !e-,gelser, der i sidste hal-del af 1$-hundrdetallet er akti-e i /@he ?reat =akening/ i 9ordamerika. We!er finder i dem /kapitalismens 4nd/. @rods meget store ind!yrdes dogmatiske forskelle er de iflge We!er f,lles om en s,rlig /moralsk praksis/ der !li-er grundlaget for kapitalismen. We!er argumenterer i -id udstr,kning teologisk for denne p4stand. Cer -il 2eg i h2ere grad argumentere soDiologisk og psykologisk for, at disse /-,kkelses!e-,gelser/, We!ers /asketiske protestantisme/ ogs4 er en afgrende foruds,tning for det demokrati, der i stigende omfang udfra historiske erfaringer i det *E. 4rhundrede fremst4r n,rt for!undet med kapitalismen. 9u forlader -i We!er, som -i dog -ender til!age til, og retter opm,rksomheden mod Wesley. Modsat sin -en Whitefields -ar Wesleys ophold i 9ordamerika alt andet end -ellykket. :do-er at !li-e afgrende inspireret af pietismen p4 sre2sen dero-er, indledte Wesley ogs4 et romantisk forhold, som ud-iklede sig til en skandale, som pr,gede hans ophold i merika og til sidst tang ham h2em efter kun et 4rs ophold.

. 5ondon fortsatte han sine n,re relationer til den /mGhriske !rdremenighed/ og det -ar -ed et mde i denne menighed i ldersgate 1treet i 5ondon at han ha-de en us,d-anlig ople-else den *%. ma2 1)&$ /8=here one =as reading 5utherIs prefaDe to the >pistle to the Fomans. !out a Juarter !efore nine, =hile he =as desDri!ing the Dhange =hiDh ?od =orks in the heart through faith in <hrist, . felt my heart strangely =armed. . felt . did trust in <hrist, <hrist alone for sal-ationH and an assuranDe =as gi-en me that Ce had taken a=ay my sins, e-en mine, and sa-ed me from the la= of sin and death/. 1enere !eskre- John Wesleys !ekendt John 9e=ton en tils-arende ople-esle: / maKing graDeL Co= s=eet the sound, @hat sa-ed a =retDh like meL . onDe =as lost !ut no= am found Was !lind, !ut no= . see. I@=as graDe that taught my heart to fear, nd graDe my fears relie-edH Co= preDious did that graDe appear @he hour . first !elie-edL/ Cer synges og tales der om det /?uds-mde/, den /genfdsel/, den direkte erfaring af religionens mening, som komme rtil at st4 helt Dentralt i -,kkelses!e-,gelserne. 3g 2eg -il mene, at det er sel-e denne erfarings!aserede kristendom, der mo!iliserer og myndiggr de store menneskeskarer i :1 og i >uropa. Men en tro, der i den grad knytter an til indi-idets personlige erfaring l,gges grunden til !emyndigelse af indi-idet som aldrig fr set i -erdenshistorien. . sin 1#. pr,diken !eskri-er Wesley h-ad det -il sige at -,re /!orn of ?ud/: /@he di-ine seed of lo-ing, DonJuering faith remains in him that is I!orn of ?odI. ICe keepeth himselfI, !y the graDe of ?od, and IDannot DommitI sin./ 94r fristelser opst4r ad-arer @he 1prit of ?od/. Cengi-er han sig til fristelsen, srger /@he Coyl 1pirit/ og hans tro s-,kkes. 14 kommer en sidste ad-arsel: /@his is the =ayH =alk thou in it/ og frst n4r ogs4 denne ad-arsel o-erhres og han -ender sig !ort fra /the painful -oiDe of ?od/ !li-er han i stand til at synde udadtil

6ette er -el en st,rk, dramatisk udga-e af /sam-ittighedens stemme/. Men den s,rlige !etoning her er, at Cellig4ndens stemme er indgra-eret i den enkeltes h2erte gennem ?uds-mdet, genfdslen, der tidligere i denne pr,diken dramatisk sammenlignes med en egentlig fdsel, en udtr,den af et dy!t mrke, en 4!ning af alle sanser. We!er skri-er i sin argumntation om kapitalismens 4nd om /Dal-inismens ut-i-somme o-erlegenhed i den soDiale organisation86enne o-erlegenhed flger 8af den s,rlige far-ning, som den kristne /n,stek,rlighed/ m4te antage under trykket af den enkeltes isolation iflge den Dal-inistiske tro. 6en flger n,sten dogmatisk deraf. Verden er !estemt for at t2ene til ?uds forherligelse af sig sel- og kun dertilH den ud-algte kristne er til for at ge ?uds ry i -erden -ed udfrelse af hans !ud og kun derfor. ?ud kr,-er imidlertid den kristnes soDiale ydesle, fordi han kr,-er, at li-est soDiale udformning skal -,re i o-erensstemmelse med hans !ud og s-are til det o-enn,-nte form4l/ We!er har !likket rettet mod kapitalisten, den kapitalistiske entreprenr. 3g argumenattionen er teologisk. We!ers forklaring !ygger p4 en deterministisk Dal-inisme, ikke p4 pietismen og metodismen, der dog p4 samme -is ska!er en enest4ende kom!ination af fuldst,ndig personligg2ort religis erfaring og s4 en mod f,llesska!et rettet sam-ittighedsfuldhed. Wesley og Whitefield sger at holde sig indenfor <hurDh of >ngland, men !e-,gelsen, de igangs,tter er politisk - og oprrsk. 6en mo!iliserer det menige folk i aldrig fr set m4lestok med den st,rke flelsesladede appel til den enkeltes internalisering af en etik, som ogs4 !efordrer et sel--regulerende f,llesska!. V,kkelses!e-,gelserne -ar teologisk, dogmatisk af meget forskellig karakter, men appellen til den personlige genfdsel som kristen o-erskred dogmatiske forskelle. 6e fleste af -,kkelses!e-,gelserne p4tog sig omfattende soDialt ar!e2de, en praktiseret kristen n,stek,rlighed. "ietister og metodister igangs,tter protestantismens frste missions-irksomhed i 9ordamerika ogs4 !landt indianere og sorte. Mderne mellem mennesker i menigheder uden st,rke hierarkier, men med et f,llesska! om personlige !eretninger om ?uds-mdet og det fromme liska!te den /!orgerlige offentlighed/, der er demokratiets foruds,tning. Feformationens intention om at gre den hellige tekst tilg,ngelig for alle !le- nu konkretiseret til et st,rkt kollekti-t engagement i uddannelse for alle. 6en !ritiske historiker "aul Johson sknner at @he ?reat =akening i sidst hal-del af det 1). 4rhundrede !errte m4ske & ud af % kolonister i 9ordamerika.

Johnson kalder Wesley /the greatest preaDher of the 1$th Dentury8.!ut his preoDDupation =as mainly =ith the >nglish poors/. Whitefield derimod kalder Johson en rhetoriDal and histrioniD star/ som p4 sy- /tours/ i 9odramerika fra 1)%E til 1))E samlede enorme tilhrerskarer ikke s2,ldent med op til 1E.EEE deltagere. >fter Whitefield fulgte utallige andre pr,dikanter. Johnson kalder @he ?reat =akening /proto-re-olution,r/. >n af :1 Is founding fathers og frste pr,sidenter John dams udlagde det langt senere: /@he Fe-olution =as effeDted !efore the the War DommenDed. @he re-olution =as in the mind and hearts of the people and Dhange in their religious sentiments of their dutys and o!ligations/. Johnson taler om /a marriage !et=een the ratinalism of the meriDan elites touDhed !y the >nightenment and the spirit of the ?reat =akening among the masses, =hiDh ena!led the popular enthusiasm thus aroused to !e Dhanneled into the politiDal aims of the Fe-olution - itself soon identified