Hvad gr buddhismen egentlig ud p

Selvet- atman - er problemet Buddhas lre tilbd en forstelse af de handlinger, der evindeliggr mnstret af gentagne handlinger, kaldt samsara, som afviger fra de samtidige indiske yogiske traditioner p flere markante punkter. Udfra det buddhistiske synspunkt s er det, som holder vsner fanget i disse cykliske mnstre, en bde dybt-siddende, men ogs misforstet anerkendelse af at vi er eller har en uforanderlig, uafhngig, selveksisterende enhed kaldet atman, "selv" - svel som misledte aktiviteter motiveret ved tilknytning til et sdant selv. Disse aktiviteter er misledte, mener buddhisterne, fordi ingen permanent og uafhngig individualitet faktisk kan findes i vores verdslige eksistens. Skandhaer og nidhana'er I stedet tnkes sansende vsner at best af ophobninger (skandhaer) af stadig fremudviklede fysiologiske og psykologiske processer som opstr og forgr kun s lnge som rsager og betingelser, der understtter dem, bestr. Fremmest blandt disse understttende betingelser er, paradoksalt nok, selve uvidenheden om disse basale livets kendsgerninger, og de futile begr og aktiviteter, for at forngte eller komme omkring dem ved forsg p at gribe efter noget bestandigt - der gr handlinger, informeret af uvidenhed og begr, til de "drivende krfter" i den cykliske eksistens. At bygge en verden i tidlig buddhisme - og moderne humanisme Denne anskuelse om indbildninger og aktiviteter der holder vsner fanget i den onde cirkel af gentagne mnstre for optrden var allerede temmelig klar i de tidlige diskurser af Buddha. Men uden deres metafysiske dimension, er disse temaer allerede forstelige i den moderne, humanistiske termer: Buddhismen kritik: Mennesket konstruerer sin verden, sit hjem Buddhistisk tnkning kritiserer gennemgribende vore forsg p at opn bestandighed, uafhngighed og selv-opretholdelse ved at identificere sig med forbigende, betingede fnomener, hvad end de er materielle, psykologiske eller konceptuelle. Vi frer iboende mening og vrdi ind i disse fnomener, fastholder buddhisterne, og indbilder os, at besiddelsen af dem p en eller anden mde underbygger vore essentielle vrdier og velbefindende. Dette medfrer, at vi opdeler vor verden af erfaringer i to adskilte dimensioner, det objektive og det subjektive. Det vil sige, vi oplever verden i form af "objektive ting" - som uundgeligt formidles til os gennem sproglig, kulturel og social konvention. Disse "Ting" besidder med andre ord en symbolsk vrdi over og under deres rent fysiske eksistens.. Fortryllet af disse vedvarende men abstrakte objekter, skaber vi, kan man sige, en livsverden af tilsyneladende solide, men uundgeligt formidlede "ting". Mennesket, det symbol-skabende vsen, konstruerer sin egen verden, som han gr til sit hjem. Vi skaber gennem indbildning et locus af af subjektiv erfaring, en vedvarende reference til antagelsen af et selv og "jeg" som vi kan identificere os med og holde os til som vort eget. Vi bilder os ind, at vi faktisk er et vedvarende subjekt, som kan eksistere uafhngigt af de ydre objekter omkring det. som det kan besidde og nyde. Hele vor verden af erfaring erfares med reference til dette selv-tildannede selv. Mennesket, det selv-skabende vsen, konstruerer subjektet for sin egen eksistens. som kan bo inde i hans selv-konstruerede hjem.

Disse parallelle processer af reifikation af objekt og subjekt udgr hovedmlet for den buddhistiske - og specielt for yogacaras - kritik af den verdslige bevidsthed. P den ene hnd Men det er kun det halve billede. Vi opbygger ogs et billede og en ide, og en dybt forankret tilknytning til en tilsvarende symbolsk forstelse af et "selv", som kan erfare og nyde disse tilsyneladende uafhngige objekter og som synes at besidde en liges uafhngig, iboende eksistens.