NO.

9 NOVEMBER 2013

AA Det er uforsteligt,

at DTU nu p syvende r skal kmpe for at f overdraget Ris Campus i selvejet. 14

Foto MiKal Sclosser

nwww.dtu.dk/dtuavisennredaktion@dtuavisen.dkn (+45) 45 25 78 78 n

Claus Nielsen, universitetsdirektr

CAMPUSLIV s. 4

Studier og elitesport krver hrde valg

OL-dRMME Der skal en del stdighed til for bde at studere og vinde DM i fgtning. Nu stiler Patrick Jrgensen mod OL

CAMPUSLIVs.5

FORSKNINGs.8

Foto MiKal Schlosser

Kan du DTU p ngrene?

DATA Hvor mange studerer p DTU, hvad laver de ansatte, hvor meget affald genbruges? Se de vigtigste tal fra DTUs rsberetning.

Halm bliver til bde energi og gdning

BIOMASSE Med termisk forgasning vil DTU, DONG og Bregentved Gods omdanne halm til grn energi og billig gdning

86%
n Af den samlede affaldsmngde p 8.829 ton bliver 86% genanvendt.

SCAN THE QR CODE TO READ IN ENGLISH

2|DET SKER / COMING UP |

nr. 92013

Dag for dag

Mnedens begivenheder
bent hus i Ballerup og Lyngby 7 DTU holder bent Hus den 7. nonov
vember kl. 12-18 i Ballerup og Lyngby. Til bent Hus prsenteres alle DTUs diplomingenir- og bacheloruddannelser med bl.a. oplg af unge ingenirer og rundvisninger p campusserne. Ls mere p www.aabenthus. dtu.dk. Alle er velkomne.

Nye medlemmer til styrende organer

VALG Studerende og ph.d.-

Anders Bjarklev, rektor, DTU DTU-rektor@adm.dtu.dk

Bjarklev skriver / Presidents letter

studerende skal vlge nye medlemmer til de styrende organer.

Vi skal have flere doktorer

DR.TeCHN. Flere forskere burde gre sig selv

Af Henrik Larsen

Motion p Ris 8 Det gamle fitnesscenter p DTU nov

den tjeneste at skrive en doktorafhandling.

Doktorgraden i teknisk videnskab, dr.techn., er den hjeste danske akademiske udmrkelse inden for ingenirvidenskaben. DTU har tildelt den fornemme grad siden 1918, og frem til i dag har 213 personer modtaget den. Da vi holdt DTUs rsfest i forret, kunne vi for frste gang i mange r ikke hylde nyslede tekniske doktorer. Selvom vi heldigvis allerede nu ved, at der til rsfesten i 2014 skal uddeles mindst to doktorbreve, vil jeg gerne sl et slag for, at flere forskere stter en milepl for deres forskning med en doktorafhandling. Dels er det en stor tilfredsstillelse for en forsker at f lejlighed til at sammenfatte sin forskningsindsats, dels AA Med en giver tildelingen af dr.techn.-graden naturligvis doktorafhandling ogs en fortjent anerkendelse fra omverdenen. En forsker, der gr i gang med en doktorafhandtrder forskeren et ling, har allerede bragt sit arbejde s langt, at der skridt tilbage og skaber ikke er nogen skygge af tvivl om, at han eller hun et samlet overblik. har lftet det faglige niveau markant, ikke bare nationalt, men internationalt. Med en doktorafhandling trder forskeren et skridt tilbage og skaber et samlet overblik. En doktorafhandling bestr ofte af en rkke artikler, der tilsammen viser forskerens indsats i et strre perspektiv. Tingene bliver med andre ord lagt ind p de rigtige hylder, og det er en vigtig proces, fordi forskeren dermed over for sig selv og samfundet viser vigtigheden og rkkevidden af de ofte mange rs arbejde. Denne proces er ikke mindst vigtig, fordi arbejdet med at perspektivere den forskningsmssige indsats kan give liv til nye ideer. Nogle vil mene, at det er spild af tid at skrive en doktorafhandling, fordi man p den samme tid kunne have skrevet adskillige forskningsartikler. Det er helt forsteligt, at vi kan blive grebet af at performe i vores daglige arbejde, men en hndfuld enkeltstende artikler giver hverken det samme overblik over et forskningsfelt eller den samme prestige som en doktorafhandling. Der findes forskningsfelter p DTU, hvor der ikke er indleveret doktorafhandlinger i 30 r, og hvor det er tilfldet, vil jeg i srdeleshed nske, at flere vil stte et mrke over deres forskningsindsats. For en frende akademisk institution som DTU er det vigtigt, at vi spiller p alle tangenter. Doktorafhandlingen er et vigtigt element i den kreative proces, vi som akademikere skal tage os tid til.

Ris Campus bliver mandag den 11. november genbnet under DTU Sport og med nyt udstyr. Man kan tilmelde sig for efterrssemestret frem til 1. december p www.sport.dtu.dk. Medlemskabet giver adgang til DTU fitness og DTU Bodybike p bde Ris og Lyngby Campus. I forbindelse med bningen af det nye trningscenter p Ris holdes en reception fredag den 8. november kl. 14-16.

Bliv klog p jobsamtalen Kl. 13-16 kan studerende f inspi11 nov

I tre dage i slutningen af november afvikles der valg til DTUs bestyrelse og til de kollegiale organer, Akademisk Rd, institutstudienvn og ph.d.-udvalg. Ved dette valg er kun studerende og ph.d.-studerende p valg til de styrende organer. Frem til onsdag den 13. november kan interesserede melde deres kandidatur via et elektronisk kandidatanmeldelsesmodul, som kan ns via Portalens forside fra onsdag den 30. oktober. Selve valget finder sted i perioden tirsdag den 26. november til torsdag den 28. november. P Portalen findes en valgside med alle relevante informationer for kandidater og for dem, der skal stemme.

ration og simple vrktjer til at forberede en jobsamtale. En konsulent fra rekrutteringsfirmaet Mercuri Urval demonstrerer ogs en live samtale p en studerende og giver gode rd til jobsamtalen. Medbring dit CV, en ansgning, du har sendt eller arbejder p, og alle dine sprgsml om jobsamtaler. Tilmelding er ndvendig og sker p Portalen.

Bliv kldt p til Venture Cup

INNOVATiON Erfarne ivrk-

Skat for ikke-danskere Udenlandske medarbejdere kan 14 nov

stter kommer til Lyngby for at dele deres erfaringer.

to gange om ret f hjlp til skatten, fradragene og deadlines. Et populrt event, der typisk tiltrkker op til 100 deltagere. Til mdet kl. 10-11 fr man en generel opdatering p nye og gamle skatteregler, og alle interesserede kan efterflgende f et kvarters personlig rdgivning med en skattemedarbejder. SKAT mder talstrkt op, s st kryds i kalenderen, og tag Nem ID og skattepapirer under armen. Tilmelding er ndvendig og sker efter frst til mlle-princippet. Se mere p Portalen.

Af Christian Blomgreen

ECO-innovation og galla 4 IPU og DTU Mekanik indbyder dec

til Produktudviklingsdagen 2013. Hovedtemaet er i r Eco-innovation ny agenda, ny forretning, og en lang rkke medarbejdere fra virksomheder og forskningsinstitutioner i ind- og udland samt fra IPUs og DTUs egen stab deltager. For at give optimale muligheder for at netvrke er der efter dagens program gallamiddag, hvor der er mulighed for at drfte emner af flles interesse med kollegaer fra industrien, IPU og DTU. Tilmelding p www.produktudviklingsdagen.dk.

11. og 13. november kommer tidligere deltagere i ivrkstterkonkurrencen Venture Cup forbi DTU Skylab (tidl. DTU Innovatorium) i Lyngby og fortller om, hvad de har fet ud af at deltage. De vil ogs dele deres erfaringer som startup, mens reprsentanter for Stardust-DTU og DTU Skylab vil fortlle, hvad de kan tilbyde af hjlp med at udvikle ider og starte virksomhed som studerende. Venture Cup er en konkurrence for studerende, dimittender og ansatte p Danmarks universiteter, hvor man dyster om at have den bedste forretningsid. Formlet med konkurrencen er at fremme ivrkstteri og generere nye vkst-virksomheder. DTU-studerende klarer sig generelt meget flot til Venture Cup. Sidste r vandt DTU fire ud af fem kategorier i konkurrencen, hvor deltagerne er studerende fra danske universiteter.
Om arrangementet
Dato: 11. og 13. november, kl. 12-13 Hvor: Glassalen Adgang: Gratis, ingen tilmelding

More doctorates, please

est Danish academic award in engineering science. DTU has awarded the prestigious doctorate since 1918and to date213 people have received the award. DTUs Annual Party in the spring was the first time in many years that we were unable to celebrate new holders of technical doctorates. I would like to strike a blow for more researchers achieving a research milestone in the form of a doctoral thesis.
DR.TeCHN. The doctorate in technical scienceDr.Techn.is the high-

Day by day
Open house in Ballerup and Lyngby Work out at Ris Hone your interview skills Tax for non-Danes ECO innovation and gala

Preparing for Venture Cup

INNOVATiON Seasoned entrepreneurs

visit Lyngby to share their experience.

New members for governing bodies

ELeCTiON Students elect new members to the governing bodies.

nr. 92013

|DET SKER / COMING UP |3

FOtO SHUttERstOcK

Lagring af energi p dagsordenen

FOSSiLfRiT Energilagring

er hovedemnet, nr DTUs International Energy Report 2013 prsenteres.

Af Katrine Krogh-Jeppesen

Sammen med DI Energi og Dansk Energi inviterer DTU til en eftermiddag i selskab med relevante aktrer inden for energilagring, som er en af hjrnestenene i fremtidens fossilfrie energisystemer. En af de store udfordringer i forbindelse med overgang til fossilfrie energisy-

stemer med en hj andel af fluktuerende vedvarende energikilder som sol og vind er at tilpasse energiproduktion og -forbrug p en konomisk tilfredsstillende mde. Energilagring kan vre et af de vigtigste midler hertil. Energilagringsteknologierne er stadig under udvikling, men allerede inden for de nste 10-20 r er der behov for energilagring i strre skala, i takt med at andelen af vedvarende energi stiger. P konferencen prsenteres DTU International Energy Report 2013: Energy storage options for future sustainable energy systems.

Dertil kommer de nyeste forskningsresultater inden for energilagring, inno vative eksempler og synspunkter fra energibranchen samt en paneldebat mellem reprsentanter fra energiforskningen og energiindustrien, institutionelle investorer og politikere.

Om arrangementet
Dato: 14. november, kl. 13.0017.30 Sted: Oticon salen, DTU Adgang: Gratis. Sidste frist 11. november p www.natlab.dtu.dk.

Lokale politikere stiller op til debat

KOMMUNALVALG De

Mnedens billede / Snapshot

Magiske terninger p turn / Magic cubes on tour. Foto: Tony Brchner
DTU Playwares Magic Cubes er en del af showet p Peter Gabriels europaturn, som startede i Herning den 28. september. DTU Playware's Magic Cubes form part of the show on Peter Gabriels European tour, which kicked off in Herning on 28 September.

studerendes organisation PF holder debatmder i Lyngby og Ballerup op til kommunalvalget.

Af Katrine Krogh-Jeppesen

Har du taget nste mneds billede? Send det til redaktion@dtuavisen.dk. Husk info om tid og sted. Did you take next months snapshot? Send it to redaktion@dtuavisen.dk. Remember details about time and place.

SCAN THE QR CODE TO READ IN ENGLISH

Energy storage on the agenda
FOSSiL fUeL fRee Together with the Dan-

Op til kommunalvalget den 19. november har Polyteknisk Forening traditionen tro indbudt politikere fra samtlige partier og lokallister til to debatmder om de sprgsml, der er vigtige for de studerende. I r holdes to debatarrangementer, et i Lyngby den 11. november og et i Ballerup den 13. november. Borgmestrene fra Lyngby og Ballerup har bekrftet deres deltagelse, ligesom de fleste spidskandidater for partierne kommer. Kommunalpolitikerne betyder faktisk relativt meget for vores hverdag som studerende. Det er f.eks. dem, der beslutter, hvor mange kollegier der skal bygges, hvor mange der skal bo i dem, hvor de skal ligge, og hvad de skal koste, siger uddannelsespolitisk koordinator i PF Monika Margrethe Skadborg. Lokalpolitikerne har ogs indflydelse p, hvor og hvor ofte busserne gr, og om der f.eks. skal vre et fodgngerfelt over Anker Engelundsvej eller ej. Det er ret vigtige beslutninger for os studerende, der iflge statistikkerne desvrre ikke stemmer s meget. Men vi har p DTU en lang tradition for at involvere os; ogs i lokalpolitikken, siger Monika Margrethe Skadborg og opfordrer alle interesserede til at deltage. Ordstyrere p debatterne bliver henholdsvis Allan Arhensberg og Mads Svaneklink.
Om arrangementet
Tid: 11. november (Lyngby) og 13. november (Ballerup) Sted: Oticonsalen (Lyngby) og D1.72 (Ballerup) Adgang: Gratis, ingen tilmelding

Local politicians accept challenge

LOCAL eLeCTiONS True to tradition, in the

ILLUstRAtiOn BOb KAtZEnELsOn

SCAN TO READ
FULL ARTIClEs

dtu.dk/1309

ish Energy Industries Federation and the Danish Energy Association, DTU has invited relevant players to an afternoon devoted to energy storagea cornerstone of the fossil fuel-free energy systems of the future. How to adapt our energy production and consumption in an economically via-

ble way is one of the main challenges posed by the transition to fossil fuel-free energy systems largely based on fluctuating sustainable energy sources such as wind and solar power. Energy storage may one of the key means of solving this problem.

run-up to the local elections on 19 November, Polyteknisk Forening (PF student association) has invited local politicians of all colours to come and discuss issues of concern to students. This year two debating events have been arrangedone in Lyngby on 11. November and one in Ballerup on 13 November. The mayors

of Lyngby and Ballerup have confirmed their participation, and most of the parties leading local candidates will also be attending. Local politicians actually have quite a large impact on our daily life as students. For example, they decide how many halls of residence to build, says Monika Margrethe Skadborg, PFs education policy coordinator.

4|CAMPUSLIV / CAMPUS LIFE |

nr. 92013

FOtO MiKAL ScLOssER

Kort nyt
Navne og karriere
Nye professorer
Rene ForsbergProfessor (MSA) i Frits Mller AndersenProfessor

Geo dynamics ved DTU Space pr. 1/7

(MSO) i Applied Econometrics and Energy Demand Modeling ved DTU Management Engineering 1/9 2013 31/8 2018 Henrik Klinge JacobsenProfessor (MSO) i Applied Econometrics and Energy Demand Modeling ved DTU Management Engineering 1/9 2013 31/8 2018

Jubiler
Birger Andersen,docent, DTU Hans Peter Christensen,uddannel-

Diplom, 25 r i staten 1/11

ses- og campusleder i arktisk teknologi, DTU Byg, 25 r 1/11 Bent Fruergaard Srensen,professor, DTU Vindenergi, 25 r 15/11

Goddag
Den 1. september kom Ali Naci Celik fra Tyrkiet til DTU Energikonvertering som Marie Curie Fellow. Han har en ph.d. i vedvarende energisystemer fra Cardiff University og er ansat ved Abant Izzet Baysal University i Tyrkiet. Det nste r skal han arbejde som seniorforsker i DTU Energikonvertering med multiskalamodellering af SOFC-brndselsceller. Ali Naci Celik valgte at komme her, fordi DTU Energikonvertering er et af verdens frende centre for SOFC-forskning. Og frste indtryk skuffede ikke: Det er et komplekst, men meget velorganiseret forskningsmilj, siger han. Ali Naci Celik har sin kone og to tvillingedtre p fire et halvt r med til Danmark.

Patricks drm er at f sit eget rma, der laver computerspil. Og at deltage i OL 2016 eller 2020. Patricks dream is to have his own company that produces computer games and to compete at the Olympic Games in 2016 or 2020.

Han fgter sig gennem studiet

kunne studere og blive danmarksmester i fgtning. Nste ml er OL.
Af Emilie Ann Jacobsen

pRivAtFOtO pRivAtFOtO

ELiTeSpORT DTUs eksible struktur var en forudstning for, at Patrick Jrgensen bde
Jeg har selv kunnet planlgge, hvor Nr Patrick har deltaget i gruppearbejmange point og kurser, jeg vil tage hvert de, har han meldt ud, at han ogs fgtede, semester. Selvflgelig er der nogle afleve- og at det var noget, han prioriterede. P ringer, der skal laves til tiden, men ellers bacheloren fik han en god ven, der hjalp kan jeg i meget hj grad selv vlge, hvor ham med at vre up to date, hvis han ikke og hvornr jeg studerer, nr det ikke er kunne komme til forelsningerne. obligatorisk at komme til forelsningerMin kammerat har stor forstelse for, at jeg laver noget andet ved ne, siger Patrick Jrgensen. Det er dog frst p kan- AA Min kammerat siden af studiet, som jeg sydidaten, at Patrick har taget har stor forstelse nes, er liges vigtigt, som det frre point per semester. Baat studere. Vores venskab har virkelig hjulpet mig igennem cheloren i Softwareteknologi for, at jeg laver min bachelor, siger Patrick gennemfrte han p norme- noget andet ved siden af studiet, Jrgensen. ret tid. Det var sindssygt stres- som jeg synes, er Nr Patrick trner fgtning s ofte, som han gr, sende at g p bacheloren. liges vigtigt, som Samtidig med at jeg trnede kan han ikke g i fredagsbar hver uge med sine medstumeget, var det en ny mde at det at studere. g i skole p. Jeg valgte der- Patrick Jrgensen derende. Det fler han, er for at tage frre fag p kandiget ud over forholdet til datdelen for at have bedre tid til bde at studiekammeraterne, men han understreger ogs, at det har vret et sprgsml fgte og studere, siger Patrick. P den mde har det vret muligt for om prioritering fra hans side. ham at trne fgtning en til to gange Mine ambitioner er at deltage i OL om dagen ved siden af studiet. Han ken- og at klare mit studie godt, og for at gre der flere, der har vret ndt til at opgive det er jeg ndt til at ofre noget. S m jeg fgtningen, fordi deres studier har vret feste, nr der er tid til det, siger Patrick. for ufleksible i forhold til trningen.

Farvel
Den 31. august var sidste arbejdsdag for Peter Sommer-Larsen, leder af sektionen Funktionelle Organiske Materialer i DTU Energikonvertering, og han er nu tiltrdt som centerchef for Plastteknologi p Teknologisk Institut. Peter Sommer-Larsen blev ansat p Forskningscenter Ris i 1995, hvor han var en del af Dansk Polymercenter, oprettet som et strategisk samarbejde mellem DTU og Ris i 1999. Med i bagagen har jeg en stor viden om plast og polymerer og ikke mindst praktisk viden om udvikling af teknologier og innovation skabt sammen med fantastiske kollegaer, blandt andet inden for plastsolceller. P DTU har vgten ligget p teknologidrevet innovation, mens Teknologisk Instituts arbejde i udgangspunktet er brugerdrevet.

De fleste studerende synes, at det er svrt nok at f forelsninger, opgaver og lsning til at g op i en hjere enhed. Men Patrick Jrgensen, der lser p andet r af kandidaten i Digital Medieteknologi, har ogs fundet tid til at blive danmarksmester i fgtning. Det skyldes i hj grad, at uddannelsen p DTU er s fleksibelt bygget op, siger han.

Patrick trner en-to gange dagligt. Patrick trains once or twice every day.

News in brief
New professors Anniversaries Hello Goodbye

Fencing through
ELiTe SpORT For most students, studying, attending lectures and completing assignments is challenging enough. However, second-year MSc student in Media Technology, Patrick Jrgensen, has also found the time to become Danish fencing champion. Much of this is down to the flexibility of DTUs study programme, he says.

Ive been able to plan how many credit points and courses I have each semester. Naturally, there are some assignments that have to be handed in on time and some mandatory lectures, but apart from that I can more or less decide where and when I study, says Patrick Jrgensen. However, it is only on the MSc study pro-

gramme that Patrick has taken fewer subjects per semester. He completed his BSc in Software Technology within the prescribed time. The BSc programme was incredibly stressful. In addition to intensive fencing training, the BSc was a whole new kind of study experience for me. I therefore decided to take fewer subjects at MSc level, he explains.


ILLUstRAtiOn Af HEnRiK LARsEn OG MiKKEL JOHAn KROGH

nr. 92013

|CAMPUSLIV / CAMPUS LIFE |5

Fik du heller ikke lst rsrapporten?

rapport 2012 plus friske tal for antallet af studerende.
STATiSTik Her er nogle af de vigtigste tal fra DTUs rs

Havent read the annual report yet?

STATISTICS Here are some key gures from DTUs annual

reportplus updated student gures.

Arbejdsplads / Workplace

Medarbejdere fordelt p faggrupper Staff distribution according to trade groups

1.805 1.458 1.148 619

Videnskabeligt personale (VIP) efter alder Scientic staff (VIP) according to age
29% 33% 19% 12% 8%

5.227 202
personer er ansat p DTU (rsvrk) persons are employed by DTU (FTEs)

Forskere og undervisere (VIP) Researchers and teachers (VIP) Teknisk/administrativt pers. inst. Technical/administrative staff in dep. Ph.d.studerende PhD students Administrationen Administration Campus Service Campus Service Ledelse Management

Under 30 r Under 30 31-40 r 31-40 41-50 r 41-50 51-60 r 51-60 Over 60 r Over 60

personer er ansat ved DTU Diplom i Ballerup (rsvrk) persons are employed by DTU Diploma in Ballerup (FTEs)

39 r
9.964

er gennemsnitsalderen for videnskabeligt personale (VIP). I 2011 var gennemsnittet 42 r is the average age of scientic staff (VIP). In 2011 the average age was 42

166 31

Uddannelse / Education

99,9%

Indskrevne p DTUs tre uddannelser* Enrolled on DTU study programmes*

3.966 2.780 3.218 1.112

Diplom Diploma Bachelor Bachelors Kandidat Masters

42.000

personer studerer p DTU* students are studying at DTU*

af den tilrettelagte undervisning blev gennemfrt. of scheduled tuition was carried out

er tidligere studerende p DTU are former DTU students

41%
af dem er med i netvrket DTU Alumni of them are members of the DTU Alumni network

* PR. OKtObER 2013

Heraf internationale kandidatstuderende Hereof international Masters

Forskning og rdgivning / Research and consultancy

4.011
forskningspublikationer research publications

147
anmeldte opndelser registered inventions

9
spin out virksomheder spin-out companies

1 mia. kr. 1.000

omstter DTU hver r til forskningsbaseret rdgivning DKK 1bn DTU revenue from research-based consultancy og det bruger vi dem til which is spent on
57% 20% 14% 6% 2% 1%

ansatte er beskftiget med forskningsbaseret rdgivning staff are involved in research-based consultancy

Penge / Money

Her kommer pengene fra The breakdown is as follows

43% 33% 13%

4,5 mia. kr.

omstter DTU for rligt DKK 4.5bn is DTUs annual revenue

Forskning (staten) Research (state) Eksterne midler til forskning External funds for research Uddannelse (staten) Education (state) Kommercielle indtgter Commercial revenue Andre indtgter Other revenue Finansielle indtgter Financial revenue

Personale Personnel Andre driftsomkostninger Other operating costs Drift af b ygninger Plant and building operations Af- og nedskrivninger Depreciation and amortization Finansielle indtgter Financials rets resultat Annual results

7,2 mia. kr.

6% 5% 1%

er vrdien af DTU's aktiver DKK 7.2bn is the value of DTUs assets

Milj / Environment

8.829 ton
affald producerer vi p et r of annual waste

86%
af affaldet bliver genanvendt. Det svarer til 7.596 tons of waste is recycled, corresponding to 7,596 tons

5.618 ton

affald forlader aldrig DTUs campusser, fordi det genanvendes lokalt. Det er isr jord, blade og is of waste never leave DTUs campuses because it is recycled

215 ton

kemikalier, klinisk riiskoaffald, GMO, batterier og olie kres vk til specialbehandling chemicals, high-risk clinical waste, GMO, batteries and oil are sent for special treatment

6|CAMPUSLIV / CAMPUS LIFE |

FOtO MiKAL ScHLOssER

nr. 92013

AA Folk er stolte over DTU og brnder for deres job, og det glder alle grupper fra gartneren til professoren
Helge Jacobsen, psykolog

575 brn p universitetet

VidebeGR Over 500 teknikinteresserede brn gik en dag p Brnenes Universitet.
Af Iben Julie Schmidt

Helge Jacobsen har vret ansat som psykolog p DTU et r. Helge Jacobsen has been employed as a psychologist at DTU for a year.

PSYkiSk Den interne psykologordning har i lbet af det frste r vist sin berettigelse bde medarbejdere og organisation er tilfredse.
Af Marianne Ryde

Positive reaktioner p psykologordning

For et r siden ansatte DTU en psykolog til de arbejdsrelaterede problemer, som fr blev hndteret af et eksternt firma. Helge Jacobsen ptog sig udfordringen at hjlpe medarbejderne under fuld anonymitet - og samtidig begynde at arbejde mlrettet med det psykiske arbejdsmilj p DTU. Og det har han gjort til alles tilfredshed. Der var en vis skepsis, fordi man frygtede, at det kunne g ud over anonymiteten, men i lbet af det frste r har vi kun mdt positive reaktioner og set en stigning i antallet af henvendelser, uden at der har vret srlige forklaringer p det, siger arbejdsmiljchef Lene Hjerrild. Helge Jacobsen har kontor p HRgangen, men man kan ogs opsge ham helt anonymt i bygning 384 torsdage 13-15. Han oplever dog sjldnere og sjldnere, at folk synes, et besg hos psykologen er et svaghedstegn, som man m skjule. Og det er godt, for hvis de arbejdsrelaterede problemer skal lses, krver det, at man lukker op og taler om dem. Og her er det ofte en god id med dialog med lederen. Derfor gr Helge Jacobsen strkt ind for det, han kalder trekantssamtaler, hvor bde han selv, medarbejderen og lederen er til stede. Han har ogs succes med samtalegrupper, hvor 5-8 stressramte kan bearbejde deres problemer i fllesskab. Belastning og begejstring Stress er en af de hyppigste rsager til henvendelserne, og det kan have bund i den voksende administrationsbyrde, organisationsndringer, placering i storrumskontorer osv. Derudover kommer folk med forskellige samarbejdsproblemer, flere ph.d.-studerende oplever vanskeligheder, og i det hele taget giver den konstante konkurrence og det evige udskillelseslb problemer for en del forskere. Helge Jacobsen kan hjlpe folk til at blive mere klar over, hvordan de hndterer deres hverdag. Og han taler vel at mrke lige s gerne engelsk som dansk. Men der er ogs en vldig begejstring blandt medarbejderne, noterer psykologen: Folk er stolte over DTU og brnder for deres job, og det glder lige fra gartneren til professoren. Arbejdsrelateret eller privat Stress og psykiske problemer kan ogs have udspring i privatlivet, og s er det ikke en sag for Helge Jacobsen. Men man kan altid starte med at ringe til ham for at f hjlp til en afklaring. Er det et privat problem, vil han henvise til Dansk Krisekorps. DTU betaler stadig regningen, men man skal betale skat af samtalerne.

Der findes ikke mange tilbud til videbegrlige brn med interesse for naturvidenskab og teknik, og derfor var interessen overvldende, da DTU lrdag 28. september bnede drene til Brnenes Universitet. Alt fra mikrosvampe til magneter blev udforsket. Der blev bygget kraftfulde vandraketter, og brnene kom p opda-

gelse ind i tarmsystemets mrke og ud i solsystemets fjerneste hjrner. 65 ansatte og studerende ved institutterne DTU Fysik, DTU Space, DTU Systembiologi og DTU Cen havde sammensat et program, der gav de 575 brn i alderen 8-13 r en oplevelse ud over det sdvanlige. Brnenes Universitet er stttet af Nordea-fonden og en rkke andre sponsorer.

FOtO ibEn jULiE ScHmiDt

PsYkologhjlp
Arbejdsrelaterede problemer: Psykolog Helge Jacobsen, 45257303, mandag kl. 10-12, psykologhjaelp@dtu.dk eller hbja@adm.dtu.dk Private problemer: Dansk Krisekorps, telefon 70227612, kl. 9-16, info@danskkrisekorps.dk Anonym rdgivning: Bygning 384 torsdag, kl. 13-15.

Positive reaction to psychologist scheme

PHYSiCAL ANd pSYCHOLOGiCAL WORkiNG eNViRONMeNT A year ago, DTU hired

575 children attend university

INqUiSiTiVe MiNdS Academic activities for

a psychologist to address work-related problems that were previously handled by an external firm. Helge Jacobsen was tasked with giving DTU employees a helping hand under full anonymitywhile working to improve the psychological working environment at

DTU. The scheme has been a great success. Initially there was a certain amount of scepticism because people feared that a psychologist working in the HR department might compromise their anonymity, but during the first year we have only had positive feedback, says Health & Safety Manager Lene Hjerrild.

children interested in natural sciences and technology are a rarity, which explains the overwhelming response to DTUs Childrens University on Saturday 28 September. The children built powerful water rockets, explored the hidden secrets of the intestine, the furthest regions of the Solar System and

everything from microfungi to magnets. 65 staff and students at the departments of DTU Physics, DTU Space, DTU Systems Biology and DTU Cen helped to create the programme that gave the 575 children aged between 8 and 13 an experience to remember. The Childrens University is funded by the Nordea Foundation and other sponsors.


FOtO MiKAL ScLOssER

nr. 92013

|CAMPUSLIV / CAMPUS LIFE |7

Min mening / My opinion

Visionerne skal sikres med selveje

UdVikLiNG DTUs ejerskab af Lyngby Campus har vist sit vrd, og selveje p Ris Campus br gennemfres hurtigst muligt.
Af Claus Nielsen, universitetsdirektr

Bragende farvel til egelunden

BYGGeRi Det knagede og bragede, da 200 egetrer i

oktober blev fldet i Lyngby. Trerne skal genanvendes i byggeprojekt.

genanvendes som interirmateriale i byggeriet, f.eks. som vg-, loft- eller gulvbekldning. En anden mulighed er at anvende trerne udendrs i grdhaverne og andre grnne rum, som indgr i bygningskomplekset. Life Science & Bioengineering-byggeriet forventes at st frdigt i 2016 og skal samle omkring 800 medarbejdere fra DTU Aqua, DTU Fdevareinstituttet og DTU Veterinrinstituttet.
F mere at vide
Ole Kristian Bottheim, Plan & Projektchef, CAS Byggeplanlgning okbo@dtu.dk

Af Lotte Krull

I oktober blev egelunden mellem bygning 201 og bygning 204 p DTU Lyngby Campus. Trfldningen er det frste synlige tegn p, at DTU skal i gang med at opfre bygningskomplekset Life Science & Bioengineering bygning 201205. Hvis kvaliteten af de fldede egetrer er god, skal de genanvendes i byggeriet. Trerne skal frst ligge og trre i en-to mneder, fr man kan vurdere kvaliteten. En god kvalitet betyder bl.a., at tret ikke har vredet sig for meget og kan brandimprgneres. S kan egetrerne

Lige nu fremtrder DTUs campus i Lyngby i de smukkeste efterrsfarver. For mig er det endnu en gang en pmindelse om at anerkende de kvaliteter, som blev skabt med Eva og Nils Koppels arkitektur og Ole Nrgaards landskabsbearbejdning af Sletten tilbage i 60erne. Hvad der dengang og i de frste mange r mske ikke stod helt s tydeligt, folder sig i dag til fulde ud i en smuk campus, som vi dagligt kan glde os over. Men det er ogs den samme storhed, som kalder p ydmyghed, nr vi i disse r forandrer og udbygger campus s meget, som vi gr. Hvordan fr vi tilfrt nyt i et smukt og funktionelt samspil med det eksisterende? Hvordan kan vi fastholde den grnne campus, fra skovbrynet til de sm haver osv.? Det er blot nogle af de sprgsml, der til stadighed trnger sig p, nr vi skal opfre tunge laboratoriebygninger, nye eksperimentelle faciliAA Det er med selv- teter m.m. Vi har med de nye bygninger 328, 324 og senest ejets dokumenterede 127 lst opgaven p ganske forskellig vis, men kvaliteter in mente synes jeg respektfuldt og i godt samspil med de uforsteligt, at DTU eksisterende rammer. Om kort tid begynder arbejnu p syvende r det med det store LIFE-projekt i 2. kvadrant. Med skal kmpe for at dette kan vi organisatorisk og forskningsmssigt f overdraget Ris udnytte stordriftsfordele som aldrig fr, og vi fr Campus i selvejet. tilfrt flere nye unikke forskningsfaciliteter, som er helt afgrende for den fortsatte udvikling af et eksperimentelt arbejdende teknisk eliteuniversitet som DTU. Men det er ikke kun i Lyngby, at campus skal udvikles. I jeblikket arbejdes der med en helhedsplan for udviklingen af Ballerup Campus, s de fine bygningsmssige rammer kan blive udnyttet optimalt og indpasset i forhold til helheden og de opgaver, der varetages p stedet. I det hele taget er ngleordet for god campusudvikling helhedstnkning. En omkostningseffektiv drift og sund campusudvikling forudstter, at der kan tnkes i helheder afstemt efter opgaver og forml, skiftende behov, lbende prioritering mellem drifts- og investeringsmidler osv. Med DTUs bygningsmssige selveje i Lyngby har denne mulighed for helhedstnkning vist sin ubetingede vrdi siden selvejets etablering i 2001. Som skrende kontrast hertil har vi i samme periode inden for statens huslejeordning (SEA-ordningen) set en usammenhngende og planls udvikling for Ris Campus vedkommende, hvor bndlgning af investeringsmidler til laboratorierenoveringer og kassetnkning har givet akkumulerende efterslb og store vedligeholdelsesproblemer. Det er med selvejets dokumenterede kvaliteter in mente uforsteligt, at DTU nu p syvende r skal kmpe for at f overdraget Ris Campus i selvejet. Det er dog mit hb, at DTU inden lnge kan f taget hul p de visioner, vi har for udviklingen p Ris Campus, med en gennemgribende energirenovering, et demonstratorium, en ny forskerpark og meget mere sledes at vi fr tre velfungerende og sammenhngende campusser.
SCAN TO READ

Thundering farewell to oak grove

CONSTRUCTiON The oak grove between

building 201 and building 204 at DTU Lyngby Campus is being felled in October. The felling of the trees is the first visible sign on campus that DTU is constructing the Life Science & Bioengineering complex (buildings 201-205). If the wood is of good quality, the oaks

will be reused in the Life Science & Bioengineering buildings. The wood will first have to dry for one to two months before the quality can be assessed. Good quality means that the wood has not warped too much and can be fire-retardant treated. The oak can then be reused in interior building construction.

Self-ownership key to achieving visions

FULL ARTIClEs

dtu.dk/1309

deVeLOpMeNT The self-ownership model used for DTUs buildings in Lyngby has unques-

tionably proved the value of holistic thinking since the concept was established in 2001. In stark contrast, during the same period we have witnessed the uncoordinated and random development of the state property rent (SEA) scheme at the Ris Campus, where investment funds have been tied up in laboratory renovation and inventive bookkeeping. With the proven qualities of self-ownership in mind, DTUs continuing seven-year battle to include the Ris Campus in the self-ownership model is incomprehensible.

8|FORSKNING / RESEARCH |

nr. 92013

FOtO Anni NORDDAHL

Kort nyt
Forskere og resultater
Ny viden om Jordens magiske magnetfelt
Seniorforsker Chris Finlay fra DTU Space og franske kolleger er kommet nrmere en forklaring p, hvad der sker i Jordens indre. I en artikel i Nature forklarer de, hvordan Jordens magnetiske felt dannes, og den pvirkning, som feltet har p overfladen: ndringer i magnetfeltet sker primrt i Atlanten, og jordens indre kerne vokser asymmetrisk.
Ved at lave landbrugets biomasse om til gas med termisk forgasning udnyttes 90-95 procent af energien. Converting agricultural biomass to gas using thermal gasication exploits 90-95% of the energy.

ERC Advanced Grant til DTU-forsker

Professor Holger Schmidt modtager Advanced Grant fra Det Europiske Forskningsrd (ERC) til projektet Optofluidic platform for single particle detection and analysis. Det er sidste gang ERC uddeler Advanced Grants inden EUs 7. rammeprogram aflses af Horizon 2020.

Sg Hjteknologifonden
Hjteknologifonden har i r 400 mio. kr. til risikovillige investeringer. Nste frist for at sge hjteknologiske projekter og platforme er 22. januar 2014. Info: bit.ly/1a36Ubf

Bevillinger til unge DTU-forskere

Fire DTU-forskere modtager Mobilex Mobilitetsstipendier fra Det Frie Forskningsrd. Samlet uddeler Det Frie Forskningsrd med sttte fra Marie Curie-programmet under EUs 7. rammeprogram ca. 50 mio. kr. til 24 yngre forskere. Heraf fem p DTU, der tilsammen modtager omkring 10 mio. kr.
FOtO SHUttERstOcK

Halm kan bde give energi og gdning

BiOMASSe DTU, DONG Energy og Bregentved Gods vil bevise, at landbrugets biomasse bde kan give miljvenlig energi og erstatte dyr kunstgdning.
Af Katrine Krogh-Jeppesen

Stigning i resistente bakterier i kyllingekd

Siden 2011 er niveauet af resistente ESBL-bakterier i importeret kyllingekd steget. Det viser tal DANMAP-rapporten 2012 fra DTU Fdevareinstituttet og Statens Serum Institut. Kyllingekd indeholder ogs hje niveauer af campylobacter, som er resistent overfor antibiotika, der er vigtige i behandling af infektioner hos mennesker.

Fart p virusforskning i grise

En metode til fuld-lngde sekventering udviklet ved DTU Veterinrinstituttet gr det hurtigere og billigere at flge genetisk udvikling af PRRS-virus, der giver svr sygdom hos grise. Metoden kan blive vigtig i vaccineudvikling og diagnostisk sammenhng.

Der er store perspektiver i at tnke nye grnne energiteknologier sammen med landbrugets fdevareproduktion. Den hypotese har et forskerhold p DTU Kemi teknik sat sig for at bevise i et samarbejde med DONG Energy og Bregentved Gods, og de frste resultater er positive. Biomasse er i dag en begrnset ressource, og energisektoren efterlyser mere halm og anden biomasse til energiproduktion. Landmndene synes p den anden side ikke, at de fr nok for halmen, og benytter i vrigt med succes halmen p markerne til at ge jordens frugtbarhed. En lsning p dilemmaet kunne vre at sende halmen gennem en termisk forgasningsproces tilknyttet et kulkraftvrk i stedet for at plje den direkte ned i marken. Ved termisk forgasning omdannes biomasse til en brndbar gas i et iltfattigt milj, og restproduktet bliver bioaske. Gassen kan derefter bruges til produktion af el og varme, hvor 90-95 procent af energien i biomassen udnyttes. Den bioaske, der kommer fra forgasningen, er ikke blandet med kulaske og

kan derfor fres direkte tilbage til landmandens marker som erstatning for fosfor- og kaliumkunstgdning og som et stabilt kulstoflager i jorden, forklarer senior forsker Jesper Ahrenfeldt. Kulstoffet tilbage til jorden Forskerne startede i 2012 en rkke praktiske forsg med termisk forgasning og bioaske sammen med Bregentved Gods og DONG Energy. Bregentved Gods er et af Danmarks strste landbrug med 3.284 hektar landbrugsjord. Godset udnytter halmen direkte til jordforbedring og er derfor velegnet til forsg med den alternative behandling af halm. DONG har tidligere kbt en DTUudviklet termisk forgasningsteknologi og har installeret et 6 MW demonstra tions anlg i Kalundborg kaldet Pyroneer. Anlgget producerer i dag store mngder ren bioaske fra halm. Vi spredte godt 20 tons bioaske ud p Bregentveds marker, og samtidig satte vi forsg op i laboratoriet, der skal se p, hvad bioasken betyder for hstudbytte, kulstofindhold, mikroorganismer og jordens frugtbarhed generelt. Og resul-

taterne bde fra marken og laboratoriet viser forelbig, at man godt kan bruge bioaske til at ge jordens kulstofindhold og erstatte kunstgdning, fortller ph.d.studerende Veronika Hansen. Masser af energi i halm I Danmark blev der i 2012 produceret 5,5 mio. ton halm. Heraf bruges de 1,6 mio. ton til energi, mens der vurderes at vre en uudnyttet ressource p 2,1 mio. ton. S det giver god mening at se p, hvordan man kan udnytte den ressource mest muligt. Vi glder os ogs over, at netop den termiske forgasning og tilbagefrslen til markerne er fremhvet i Klimaministeriets nyligt offentliggjorte virkemiddel katalog som oplg til de politiske forhandlinger om en kommende klimaaftale, siger seniorforsker Henrik Hauggaard-Nielsen. Projektet er stttet af Villumfonden.
F mere at vide
Henrik Hauggaard-Nielsen, seniorforsker, DTU Kemiteknik hnie@kt.dtu.dk

News in brief
Earths magical magnetic eld ERC Advanced Grant Applications to the Danish National Advanced Technology Foundation Grants to young DTU researchers Virus research in pigs Increase in resistant bacteria in chicken

Energy and fertilizer from straw

BiOMASS Renewable energy technologies

linked to agricultural food production are the way forward. Working together with DONG Energy and Bregentved Gods estate, a research team at DTU Chemical Engineering has set out to prove this very theory and the initial results are very promising. Today, Biomass is a limited resource and

the energy sector needs more straw and other biomass for energy production. On the other hand, farmers do not feel they get enough for their straw, which they therefore put to good use in their fields in the form of fertilizer. A possible solution to this dilemma could be to exploit the energy in straw through a thermal gasification facility linked to a coal-

fired power plant. Thermal gasification converts biomass into a combustible gas in an oxygen-poor environment. The gas can then be used to produce electricity and heating. Thermal gasification exploits 90-95% of biomass energy.

nr. 92013

|FORSKNING / RESEARCH |9
FOtO SHUttERstOcK

Udlbne patenter giver boom i 3D-print

3D-print til en del af hverdagen.
Af Lisbeth Lassen

HARdWARe Billig og let tilgngelig teknologi vil snart gre

Senest har gruppen 3D Pirate sat 3Dprinteren The Buccaneer i produktion. Den er til hjemmebrug og koster bare 347 dollars, og med den kan man printe designs fra websites som Treasure Island eller Thingiverse via pc eller mobile enheder. Man kan ogs designe produkter selv med 3D CAD-programmer. Teknologien er gjort tilgngelig for alle, som det ogs er mlet i hackerspacekulturerne, fortller David Bue Pedersen. Ny teknologi p vej En af de nste teknologier inden for 3D-print, som vil blive tilgngelig og demokratiseret, er de printprocesser, som arbejder med resiner, og som skaber produkter i hrdeplast og med en overfladekvalitet, som vi i dag kender fra industrielt fremstillede sprjtestbte produkter som f.eks. tastaturer eller mus, siger David Bue Pedersen. Nr det pgldende patent udlber, vil man alts kunne kbe 3D-printere, der kan lave emner med en markant bedre overflade til hjemmebrug. Det vil

I lbet af de nste fem r udlber flere patenter inden for 3D-print, og det vil gre teknologierne langt mere tilgngelige. Faktisk vil 3D-printere om f r vre s billige, at de vil kunne tjene sig selv ind p kort tid. Nr 3D-print fr s meget medieopmrksomhed for tiden, s skyldes det, at teknologien er ved at udvikle sig fra at vre dyr og svrt tilgngelig monopolteknologi til at vre billig og tilgngelig, siger David Bue Pedersen, forsker p DTU Mekanik med speciale i 3D-print. Efter at et af patenterne fra 1980erne udlb, byggede en lille gruppe teknologinrder en printer, som blev gjort tilgngelig for andre som open hardware i 2006.

Snart vil 3D-print have samme overadekvalitet som sprjtestbte produkter. 3D printers will soon be available with the same surface quality as injection-moulded products.

DYRt at pRiNte i metal

Det kan lade sig gre at 3D-printe i metal, men det er ikke en teknologi, som ligger lige om hjrnet til privat brug. 3D-print i metal foregr nemlig ved hjlp af store industrilasere og med brug af delgassen argon.

bne for helt nye muligheder for hjemmeproduktionen. Det er da heller ikke svrt at lre at bruge en 3D-printer, selvom man slet ikke har noget forudgende kendskab til den. Det viste konkurrencen Euspen Challenge 2013 for nylig, hvor 27 studerende konkurrerede hos Oticon og p DTU Mekanik om at designe et hjlpeapparat, s ldre hreapparatbrugere nemmere kan skifte de sm batterier. Kun en af konkurrencedeltagerne havde haft en smule at gre med 3D-print, og alligevel fik samtlige ni hold i lbet af et par dage produceret en fungerende prototype ved hjlp af 3D-printerne. Ind i husholdningerne 3D-printere udvikler sig hurtigt, og inden lnge kan de blive integreret i de enkelte husholdninger. En analyse i tidsskriftet

Mechatronics september 2013 viser, at en 3D-printer til hjemmebrug hurtigt har tjent sig selv ind og vil give en besparelse p 3002000 dollars for en husstand p et r. Nr det kan betale sig for den enkelte husstand at tage produktionen hjem, s vil vi sandsynligvis i fremtiden se en udvikling, hvor man selv begynder at 3Dprinte de forskellige elementer, man fr brug for, i stedet for at tingene fremstilles industrielt, siger David Bue Pedersen. Han peger til gengld p, at sdan en udvikling vil betyde, at man skal gre sig overvejelser om konsekvenserne for miljet, for eksempel get energiforbrug og get forbrug af materialer i fejlprint.
F mere at vide
David Bue Pedersen, Forsker, dbpe@mek.dtu.dk Ls om undersgelsen p www.sciencedirect.com/ science/article/pii/S0957415813001153

Doktor i nye metoder til optimalt design

DiSpUTATS Mathias Stolpe, seniorforsker p DTU Vindenergi, har forsvaret en doktor afhandling om sit arbejde

Modeller og metoder for strukturel topologioptimering med diskrete designvariabler.

hjlpe industrien med at n frem til det optimale design af broer, biler, fly - eller vindmller. I august forsvarede han sin doktorafhandling Modeller og metoder for strukturel topologioptimering med diskrete designvariabler. Mlet er, forklarer Mathias Stolpe, at finde den bedste af alle mulige strukturer, og til det forml har han udviklet computermetoder, som kan medvirke til at bestemme valget af materiale, og fordelingen og antallet af huller i strukturen. Derudover indgr en lang rkke vrdier i optimeringsarbejdet. Det kan for eksempel vre komponenters vgt, stivhed, spndinger, frekvenser, tykkelse eller densitet. De mange kombinationsmuligheder bliver hurtigt uoverskuelige selv for strke computere, fortller Mathias Stolpe: Det er en stor udfordring, at vi har en stor gruppe af lsninger at vlge imellem. For det er ikke muligt at kigge dem alle sammen igennem. Man kan gre det op til en vis problemstrrelse, men derefter er det ikke lngere muligt. Og desvrre

Af Tore Vind Jensen

Gennem mange r har seniorforsker p DTU Vindenergi Mathias Stolpe arbejdet p at finde frem til de matematiske modeller og numeriske metoder, som kan
FOtO THORKiLD AmDi CHRistEnsEn

Mathias Stolpes forskning kan hjlpe med at nde det optimale design af broer, biler, y eller vindmller. Mathias Stolpes research can help industry identify the optimal design for load carrying mechanical structures such as bridges, cars, airplanes or wind mills.

er det sdan, at den strrelse man nr op til, ikke helt passer til de strrelser man har brug for i industrien, siger han. Problemet har man kmpet med indenfor topologioptimeringsfeltet i mange r, og det handler om at f modelleret og optimeret p de skaldt diskrete designvariabler der for eksempel kan udgres af de lag af kompositmaterialer, som beklder en mllevinge. At modellere alle muligheder for valg af materiale, hvordan lagene skal vre orienteret mod hinanden osv., bliver meget hurtigt en s kompliceret udregning, at de computere vi har i dag ikke kan flge med. Derfor drejer Mathias Stolpes doktorafhandling sig om at finde veje til alligevel at kunne sige noget om, hvad der er de optimale valg for den, der skal bygge en mlleving, en bil eller et fly: De metoder, jeg har udviklet i min afhandling, kan lse problemer op til en vis strrelse, hvor vi med garanti har en god lsning. Hvis man holder sig til pro-

StRuktuRel topologioptimeRiNg
Er et multidisciplinrt forskningsomrde, der omfatter optimalt design af lastbrende mekaniske strukturer s som broer, y, vindturbiner, biler, osv. Topologioptimering sammenfatter teori, matematiske modeller og numeriske metoder og anvendes ofte i den konceptuelle designfase med henblik p at nde innovative design.

blemer der har omkring 100 variabler, s vil vi kunne f en indikation af, hvordan de skal designes. Og 100 designvariabler er for eksempel nok til de strukturer, som man kender fra jacket fundamenter til havvindmller, siger Mathias Stolpe.

F mere at vide
Mathias Stolpe, seniorforsker, DTU Vindenergi, matst@dtu.dk

SCAN TO READ

Expired patents driving boom in 3D printing

HARdWARe The next five years will see sev-

eral 3D printing patents expire, rendering the technologies far more accessible. In fact, 3D printers will become so cheap in the next few years that they will have a very quick return on investment. When 3D printing receives so much media attention its because we are moving away

from an expensive, inaccessible technology monopoly towards one that is cheap and accessible, says David Bue Pedersen, researcher at DTU Mechanical Engineering specializing in 3D printing. Most recently, the group 3D Pirate has put The Buccaneer 3D printer intended for private use into production.

Doctorate in new methods of optimal design

DOCTORAL THeSiS For many years, Sen-

FULL ARTIClEs

dtu.dk/1309

ior Scientist at DTU Wind Energy, Mathias Stolpe, has focused on the mathematical models and numeric methods that can help industry identify the optimal design for load carrying mechanical structures such as bridges, cars, airplanes or wind mills. In August,

he defended his doctoral thesis Models and Methods for Structural Topology Optimization with Discrete Design Variables. He has developed computer methods that can help determine the choice of material and the quantity and distribution of holes within the structure.

10|FORSKNING / RESEARCH |

nr. 92013

DTU-forsker k ndret OECDretningslinjer

ANALYSe Professor Bjarne Kjr Ersblls beregninger gjorde det muligt for Miljstyrelsen at f ndret OECDs guideline for dafnieforsg.
Af Emilie Ann Jacobsen

FOtO SHUttERstOcK

I OECDs tidligere retningslinjer for forsg med kemikaliers pvirkning af dafniers fertilitet, blev de dafnier, der dde undervejs, og deres unger ikke talt med i den endelige statistik. Professor Bjarne Kjr Ersbll fra DTU Compute beregnede, at det kan have betydning for resultatet af forsget. Det var afgrende for, at Miljstyrelsen kunne f ndret OECDs guideline om forsg med dafnier. Henrik Tyle fra Miljstyrelsen og Jukka Ahtiainen fra den finske miljstyrelse henvendte sig i maj sidste r til Bjarne Kjr Ersbll for at f ham til at se p statistikken i forbindelse med OECDs retningslinjer for kemikaliers pvirkning af dafniers fertilitet. Dafnie-statistikkerne viser, hvordan forskellige kemikalier pvirker vandmiljet. Alle virksomheder i OECD-landene skal flge retningslinjerne, og dafnie-statistikkerne er derfor afgrende for, hvor mange og hvilke kemikalier, virksomhederne m udlede.

Hvis en dafnie har det godt, fr den mindst 60 unger p de 21 dage, forsget varer. Hvis kemikaliet, der er tilsat vandet, er giftigt, vil nogle af dafnierne d, f frre eller vanskabte unger eller en kombination heraf. Problemet med den gamle guideline var, at de dafnier, der dde undervejs i forsget, og deres unger ikke talte med i statistikken, nr forsget var slut. Kan ogs bruges p afsluttede forsg Bjarne Kjr Ersbll opstillede to eksempler for, hvordan det statistisk pvirker resultatet, hvis man ikke tller de dde dafniemdres unger med. Eksemplerne viste, at man i nogle tilflde kan risikere, at resultaterne statistisk set viser, at det testede stof ikke pvirker dafniernes evne til at f unger, selvom det i virkeligheden er modsat. Bjarne Kjr Ersblls beregninger var afgrende for, at Henrik Tyle og Jukka Ahtiainen kunne f ndret OECDguidelinen for test af kemikaliers effekt p dafniers fertilitet. Man skal nu tlle alle de unger med, dafnierne fr i lbet af forsget. ndringen i beregningen af statistikken kan ogs bruges p gamle forsg, s lnge man har testrapporten for forsgene. Det betyder, at kravene til enkelte allerede testede kemikalier vil blive noget strengere.

BeRegNiNgeR p bestilliNg
Professor Bjarne Kjr Ersbll er leder af en tvrfaglig konsulentenhed, DTU Dataanalyse. Enheden yder statistisk- og softwareudviklingsbistand til eksterne partnere som myndigheder og erhvervslivet og til interne partnere p DTU som eksamensprojektstuderende, ph.d.-studerende og forskere fra DTU.

Dafniers formeringsevne bruges til at lave retningslinjer for udledning af kemikalier. The reproductive ability of water eas is used as a guideline for chemical emission.

Strre hitrate ved kunstig befrugtning

EMbRYONeR Forskning i grise skal give sikrere udvlgelse af levedygtige g til kunstig befrugtning.
Af Anne Lykke

Succesraten ved kunstig befrugtning hos danskere er kun p cirka 14 procent, men det skal et nyt forskningsprojekt ndre p. Det Frie Forskningsrd har bevilget 4,7 mio. kr. til udvikling af metoder, der kan forudsige et embryons levedygtighed ud fra cellekulturvsken. Hvis vi kan forbedre succesraten med nye metoder til at screene embryonets leve-

dygtighed, kan man spare en masse menneskelige og konomiske resurser, siger Tina Rdgaard Hjbge. Hun har modtaget bevillingen som et postdoc-projekt, der skal udfres i Sektion for Immunologi og Vaccinologi ved DTU Veterinrinstituttet. Udvlgelsen af de bedste befrugtede g embryoer sker i dag med simpel mikroskopi. Metoden tager dog ikke hjde for de cellulre signaler om sygdom og sundhed, som embryonet sender ud

til sine omgivelser. Forskningsprojektet skal derfor belyse mikroRNAs rolle i udviklingen af embryonet. Mlet er at udvikle metoder, der via en mikroRNA-profil kan forudsige chancen for, at et embryon kan udvikle sig rigtigt og blive til et levedygtigt, normalt foster. Forskningen vil tage udgangspunkt i grise, hvis mekanismer ligner menneskets s meget, at resultaterne kan overfres og bruges til udvlgelse af embryoner

i forbindelse med kunstig befrugtning af mennesker. Projektet brer titlen Non-invasive screening of embryo culture miRNA for predicting embryo developmental success og udfres i samarbejde med Aarhus Universitet og Gteborgs Universitet.
F mere at vide
Peter M. H. Heegaard, professor, DTU Veterinrinstituttet, pmhh@vet.dtu.dk

DTU researcher changes OECD guidelines

ANALYSiS In OECDs former guidelines for

tests on the effect of chemicals on water flea fertility, the water fleas and their young that died did not figure in the final statistics. Professor Bjarne Kjr Ersbll from DTU Compute calculated that these statistics could affect the test results. This was a crucial in enabling the Danish Environmental Protection Agency

to change OECDs guidelines in connection with water flea tests. Henrik Tyle from the Danish Environmental Protection Agency and Jukka Ahtiainen his Finnish counterpart from the respective agency in Finland contacted Bjarne Kjr Ersbll in May last year and asked him to analyze the statistics in connection with OECDs

guidelines on the effect of chemicals on water flea fertility. The water flea statistics show how different chemicals affect the aquatic environment. All businesses in the OECD countries must comply with the guidelinesand water flea statistics are therefore key in determining how many and which chemicals businesses may release into the environment.

Higher artificial insemination hit rate

EMbRYOS In Denmark, the success rate of

artificial insemination is only about 14 per centbut a new research project is set to change all that. A research grant of DKK 4.7m has been awarded to develop methods that can predict embryo viability based on the cell culture liquid.

nr. 92013

|FORSKNING / RESEARCH |11

Robotter skal lre ikke at g i panik

har udviklet simuleringsvrktjer, som viser, hvordan man kan lre undervandsrobotter ikke at g i panik.
Af Tore Vind Jensen

Over grnsen
Nyt fra DTUs partnere
Redigeret af Astrid Degerbl.

Sejr til studerende fra TU/e

Den soldrevne familiebil Stella fra Eindhoven University of Technology har netop vundet the World Solar Challenge 2013 i Australien. De studerende krt 3000 km med en gennemsnitshastighed p 67 km/t med i gennemsnit tre mennesker i bilen. Bilen nede undervejs en tophastighed p 120 km/t med fire passagerer.
FOtO BARt vAn OvERbEEKE

UNDERVANDSROBOTTER To kandidatstuderende fra DTU Elektro

er ogs ndt til at have noget software, der bestemUnder en ekspedition i Antarktis i 2005 var britiske mer, hvad fejlen er, og hvad robotten s skal gre. forskere fra University of Southampton s uheldige, Ude p bent hav kan robotten bare lave det, der at deres undervandsrobot blev fanget under isen. hedder et ballast blow, hvor den lader sig stige op Man regner med, at den nu ligger 17 kilometer inde til overfladen. Men nr man er inde under is, s virunder isen, og man ved stadig ikke helt, ker den strategi jo ikke, siger Thomas hvad der skete. Robotten ved det heller AA Hvis robotten Falkenberg. Og netop isen bliver den helt store ikke selv, og det er en del af problemet. er i stand til at Robotter er dyre. Det er de missio- vurdere, om den udfordring i de kommende r, hvor der ner, de skal gennemfre, ogs. Derfor bnes op for olieudvinding i Arktis. Der kan leve med arbejdes der i disse r p hjtryk for er milliarder af kroner p spil, og robotter vil komme til at spille en afgrende at lave robotter, som er fejltolerante en lille fejl, kan alts robotter, der selv kan registrere man maksimere rolle, mener Ren Tavs Gregersen: Hvis en robot nr 200 meter vk en fejl, og selv kan vurdere, om de kan udnyttelsesgraden og gr i stykker, s m den vende hjem, fortstte ved at kompensere for fejlen, af ressourcerne. eller om de skal vende tilbage til skibet. Ren Tavs Gregersen, DTU Elektro og det vil udstte hele missionen i flere Man kan ogs undg, at robotten timer, forklarer han. str under vandet og drejer rundt om S hvis robotten er i stand til at vursig selv, fordi der er tang i den ene propel. I stedet dere, om den kan leve med en lille fejl, kan man makkan den lukke for den ramte propel og klare sig med simere udnyttelsesgraden af ressourcerne. Hvis der resten. Men for at robotten skal foretage sig noget sker mere alvorlige ting, kan den omvendt minimere meningsfuldt ogs i paniksituationer er det nd- tab og n til en fejltolerant tilstand, hvor robotten vendigt med software, der kan agere selvstndigt p kan "halte" hjem, s man undgr, at en robot ligger og baggrund af de fejlmeldinger, den modtager. foretager sig noget uhensigtsmssigt flere kilometer Et led i dette arbejdet er et speciale fra Thomas inde under isen. Falkenberg og Ren Tavs Gregersen fra DTU Elektro. De har set p, hvilken software en fejltolerant robot skal udstyres med - blandt andet med baggrund F mere at vide i data fra undervandsrobotten Minerva, som ejes af Thomas Falkenberg, thomas.falkenberg11@gmail.co Norges Teknisk-naturvidenskabelige universitet. Ren Tavs Gregersen, renetavs@gmail.com Et er at lave en masse ekstra propeller, som man Mogens Blanke, professor, DTU Elektro, vejleder p projektet, kan tnde for, hvis der bliver brug for det. Men man mb@elektro.dtu.dk
FOtO JUssi EvERtsEn NTNU AUR-LAb

Jupiters mner skal undersges

Europiske forskere har sammen udviklet en ny kompakt tera hertz-sensor til rummissioner. Den skal bl.a. med p ESAs Jupiter icy moons explorer (Juice), der er planlagt til opsendelse i 2022 og forventes at n Jupiter i 2030. Det er Chalmers tekniska hgskola der leder det flles projekt Tera comp som er et samarbejde mellem i alt syv private virksomheder og europiske universiteter. Heriblandt DTU.
FOtO ESA

Stof af tr
Aalto Universitet, VTT Technical Research Centre of Finland og Tampere University of Technology er i gang med et flles forskningsprojekt for at udvikle cellulose-baserede produkter, der er egnede til fremstilling af tekstiler. Mlet er at benytte trfibre fra biomasse for bl.a. at kunne nedstte miljbelastningen fra den nuvrende bomuldsproduktion, der udgr 40 procent af verdens tekstilindustri.

TUM-rektor fortstter
Wolfgang A. Herr mann er genvalgt som rektor for Technische Universitt Mnchen (TUM) i de kommende seks r. Han blev enstemmigt valgt af universitetets Board of Supervisors efter at vre blevet udpeget af TUMs tretten dekaner. Wolfgang A. Herrmann har ledet TUM i 18 r og Bayerns forskningsminister, har gennemfrt en rk- Dr.Wolfgang Heubisch, lyknsker ke reformer, der bl.a. har Wolfgang A. Herrmann. udviklet universitetet til The Bavarian State Minister of at n anerkendelser som Sciences, Research and the Arts, Dr. University of Excellen- Wolfgang Heubisch, congratulates ce i 2006 og 2012. Wolfgang A. Herrmann.

FOtO StMWFK

Effektiv udryddelse af vandmnd

Fiskeriet er plaget af ulykker og tab pga. af vandmnd. Et forskerhold under professor Hyeon Myeong fra koreanske KAIST, har udviklet robotten JEROS, der kan udrydde 900 kg vandmnd i timen.
FOtO SHUttERstOcK

I specialet er der brugt omfattende data fra undervandsrobotten Minerva. The thesis draws on extensive data from the underwater robot Minerva.

Robots must learn not to panic

UNDERWATER ROBOTS During an expedition to the

Cross borders
Robots are expensive, as are the missions they are sent on. This is why every effort is being made to design robots that are fault toleranti.e. robots that can register a fault and independently assess whether they can continue their mission by compensating for the fault, or whether they should return to the research vessel. Similarly, a faulttolerant robot will also be able to avoid rotating on its own axis because one of its propellers is caught in seaweed.

SCAN TO READ
FULL ARTIClEs

dtu.dk/1309

News from DTU partners

Victorious TU/e students Jupiters moons to be explored Wood compound TUM President continues Effective extermination of jellysh

Antarctic in 2005, British scientists from the University of Southampton were unfortunate enough to lose their underwater robot underneath the ice. The robot is thought to be trapped 17 kilometres below the ice surface and scientists still do not know exactly what happened. The robot does not know what happened eitherwhich is part of the problem.

12|INNOVATION / INNOVATION |

nr. 92013

Kort nyt
Ideer og forretning
Millioner til DTU-projekter
Industriens Fond har bevilget godt 22 mio. kr. til syv ambitise projekter til fremme af den danske ivrkstterkultur. Fire af de syv projekter er fra DTU. DTUs koncerndirektr for innovation og entrepreneurskab, Marianne Thellersen, siger om bevillingen: Vi er glade for at f denne nye mulighed for at styrke vores indsats p omrdet og dermed bidrage til en styrkelse af danske vkstvirksomheder.

Nyt navn og nye ml

vrkstedet navn til DTU Skylab og gr p jagt efter endnu ere brugere.
Af Christian Blomgreen

SUCCeS DTU Innovatorium har vret en stor succes de frste seks mneder. Nu skifter
skiftet til DTU Skylab. Da DTU Innovatorium blev valgt, skete det vel vidende, at en erhvervspark i Herning ogs bruger ordet Innovatorium. Nu har erhvervsparken henvendt sig og bedt DTU om at ndre navn, da de har taget patent p ordet. Det har vi taget til efterretning, og sammen med en gruppe studerende har vi fundet frem til navnet DTU Skylab. Det er naturligvis ikke en nskesituation, at vi skal skifte navn, men nr det skal vre, er vi rigtig glade for vores nye navn, siger Mikkel Srensen. Kom! Der er dagligt ofte 60-70 studerende forbi vrkstedet og i gang med at udvikle prototyper og ider, der kan ende som virksomheder eller et krllet papir i skraldespanden og alt derimellem. Samtidig er interessen fra virksomheder, organisationer og andre universiteter for at starte samarbejder med studerende gennem stedet s stor, at det kan vre svrt at flge med, fortller Mikkel Srensen. Der er mange, som gerne vil starte samarbejde med DTU-studerende. I det nste halve r vil vi have fokus p at kaDTU Skylabs lokaler i bygning 205 bruges ittigt af de studerende. DTU Skylabs facilities in Building 205 popular with students.

FOtO StAmERs KOntOR

Diplom indstillet til pris

Carbon 20, der har til forml at styrke kommuner og virksomheder i at finde nye veje til at reducere udslippet af CO2 og andre drivhusgasser, har nomineret DTU Diplom til en pris for mest innovative klimalsning. Lektor og projektleder Jesper Molin fra Bygning har stet i spidsen for projektet. Prisen for mest innovative klimalsning uddeles p konferencen Grn Omstilling Via Partnerskaber den 15. november.

Maskinerne har knap nok stet stille, siden drene til DTU Innovatorium b nede for et halvt r siden. Studerende fra DTU har taget stedet til sig, og ogs virksomheder og organisationer har vret s interesserede i vrkstedet, at det har vret svrt at flge med, fortller daglig leder Mikkel Srensen. Vi havde ingen anelse om, hvordan de studerende ville tage imod stedet, da vi bnede. Vi har hele tiden undget at langtidsplanlgge og vret villige til at give alle ider en chance. Vi prver os frem og tester, hvad der virker. Det har vist sig at vre en rigtig god strategi, for de studerende p DTU kommer hele tiden med forslag til workshops, nye mder at indrette vrkstederne p osv. Her er meget kort fra tanke til handling, siger Mikkel Srensen. Nyt navn Derfor er der blevet flyttet rundt p maskiner og lbende lavet nye rutiner, der tager hensyn til, hvordan de studerende bruger stedet. Den strste synlige ndring bliver dog i frste omgang navne-

Vind 25.000 kr. p din id

Ivrkstterorganisationen Venture Cup lancerer netop nu sin Idea Competition. Deadline for at deltage i konkurrencen er 23. november, og man skal uploade sin id via venturecup.dk. Deltagerne skal p maks. tre A4-sider forklare id og forretningspotentiale. Iderne kategoriseres inden for Cleantech and environment, Life Science and MedTech, Mobile and Web, People and Society og endelig Product and Technology. Vinderne, der kres ved en finale den 23. januar, modtager 25.000 kr.

nalisere nskerne ud til de rigtige institutter og kurser p DTU. Vi har allerede fat i studerende p mange forskellige studieretninger, men vi vil i den kommende tid styrke indsatsen for at fortlle, at alle studerende uanset studieretning er velkomne til at melde sig p projekter og bruge vrkstederne, siger han.

Derfor! / Thats why!

Arrangementer i DTU Skylab

Der er som altid gang i eventkalenderen i DTU Skylab (tidl. DTU Innovatorium): Fredag den 15. november om teknikker til at udvikle og verificere ider. Torsdag den 21. november kl. 16-18 fortller Johnny Petersen fra advokatvirksomheden De La Cour om beskyttelse og hndhvelse af rettigheder. Fredag den 22. november work shop om prsentation af ider og om at slge dem til interessenter. Flg med p Skylabs facebookside.

Genindfr 90ernes ivrksttermodel

STARTHjLp Vi mangler i Danmark en ordning, der kan sikre teknologibaseret ivrkstteri,

mener Rolf Henrik Berg, professor p DTU Nanotech.

88

Rolf Henrik Berg, hvorfor er det vigtigt at ge det ivrkstteri, som udspringer af de tekniske videnskaber og naturvidenskaberne? Det m forventes at vre fra den kant, det nste Danfoss eller Radiometer skal komme firmaer, som skaber eksport Professor Rolf og velstand.

patenter er anmeldt fra DTU fra 1. januar til 18. oktober 2013. P samme tid sidste r var tallet 58.

Der mangler en ordning som Innovative Ivrksttere fra 90erne. Kom man igennem nlejet, kunne man f ca. 1 mio. kr., halvdelen som stipendium og resten som ln, der skulle betales tilbage, hvis virksomheden blev en succes. Det var en fremragende ordning, fordi sm belb rkker Henrik Berg rigtig langt i den tidlige fase, Hvordan kan vi stimulere hvor man ofte har brug for at ? teknologibaseret ivrkstteri? kbe sig tid. I praksis er der ikke gode rammebeJeg kender selv en virksomhed, som tingelser for opstart af teknologibaseret med ordningen holdt skruen i vandet de virksomhed i Danmark. Det strste pro- et-to r, det tog at sikre den frste forblem er de hje omkostninger. Ildsjle retningsopgave. Med den kundebaserede skal fastholdes, til der er produkter eller finansiering i hus kunne stifterne uden til man kan se, at de kommer. Derfor skal at afgive ejerandele udvikle produkter stifterne bevare en stor ejerandel indtil baseret p deres patentanmeldte teknoproduktstadiet. Fortyndes de ud for tid- logi. I dag driver stifterne et brsnoteligt, mister de incitament og motivation, ret selskab, og virksomheden har betalt adskillige hundrede mander i primrt ildsjlen slukkes.

ingenirln, mens den har eksisteret. Det stter tingene i relief. Pointen er, at ivrksttere ofte er drevet af lysten til at f foden under eget bord. Det fr de ikke, hvis de hurtigt fortyndes ud og reelt ender som lnmodtagere ansat af investorer, inden virksomheden virker. Passer Innovative Ivrksttere- modellen p alle typer opstartsvirksomheder? Nej, men den passer til mange. Hvis der i DTU-miljet var noget i stil med Innovative Ivrksttere-ordningen, s tror jeg, man ville blive overrasket over, hvor mange der ville forflge en id. Hvis projektet fejler, s har stifterne lrt en masse, men vil ikke vre ruinerede, da de ikke har lnt sig til at blive selvstndige.

News in brief
Millions for DTU projects DTU Diploma nominated for award Win DKK 25,000 for your idea DTU Skylab events

New name, new aim

SUCCeSS The machinery and equipment

have barely stood still since DTU Innovatorium opened its doors six months ago. DTU students have embraced the innovation workshopand both businesses and organizations have shown such a keen interest that we have had a hard time keeping up, says daily manager Mikkel Srensen.

When we opened, we had no idea how the students would react. We deliberately avoided long-term planning and are open to giving every idea the chance of success. DTU students are constantly dropping in to suggest workshops and new workshop designs, etc. Here, new ideas are quickly transformed into concrete initiatives, says Mikkel Srensen.

Reintroduce 90s entrepreneur model

START-Up ASSiSTANCe Denmark lacks a

scheme that can ensure technology-based entrepreneurship, says Rolf Henrik Berg, Professor at DTU Nanotech. In practice, The biggest problem are the high costs involved. Passionate souls must be retained until products have been produced.

Er det din tur?

Drmmer du om at blive vrt for en international kongres eller kender du nogen, der gr?

Wonderful Copenhagen str bag dig, hvis du har et nske om at blive vrt for en international kongres i Kbenhavn. Vi hjlper med budskrivning og budgetter, kontakt til konferencesteder, hoteller, professionelle kongresarrangrer og andet, der sikrer, at du har de bedste betingelser som vrt.

Hr mere tirsdag den 12. november p Alt om Kongres 2013 - en gratis konference om vrtskab for internationale mder og kongresser. G ind p altomkongres.dk - her kan du lse mere eller tilmelde dig direkte.

anew

14|UDDANNELSE / EDUCATION |

nr. 92013

Kort nyt
Studier og navne
International Uge
Internationalt Kontor holder International Uge i uge 47. Hver dag kl. 12-13 er der oplg i Glassalen i Lyngby om udrejsemuligheder: Hr om Holland mandag, de nordiske lande tirsdag, Singapore onsdag, Hong Kong torsdag og BRIK-landene (Brasilien, Rusland, Indien og Kina) fredag. 29. november er der oplg om udvekslingsaftaler i Europa kl. 12-13.

Ny video om e-lring i bygning 324

E-LRiNG LearningLab

FOtO BiRGittE RDDiK

DTU efterlyser studerende til videreudvikling af DTUs e-lringssystemer.

Af Henrik Larsen

Frste rumkandidat frdig

Den frste kandidat fra Geofysik og Rumteknologi, Christian Lundmand Jensen, forsvarede den 16. september sit speciale med s stor succes, at det blev belnnet med et 12-tal. Projektets emne var stj i seismiske reflektions data, og Christian er i gang med at sge job i oliebranchen som geofysiker. Projektet blev vejledt af Klaus Mose gaard og Thomas Mejer Hansen fra DTU Space.

Professor Lone Gram fra DTU Systembiologi blev kret som rets Vejleder ved en prisoverrkkelse sidst i oktober. Professor Lone Gram, DTU Systems Biology, was elected Supervisor of the Year at an award ceremony in late October.

Den gode vejleder kender sig selv

ph.d.-studerende. Seminar for vejledere satte fokus p de strste udfordringer.
Af Christian Blomgreen

VejLedNiNG Det kan vre en svr balancegang at vejlede

1406 bestod Coursera-kursus

DTUs frste kursus p den amerikanske undervisningsportal Coursera blev bestet af 1406 studerende. Kurset Computational Molecular Evolution blev udbudt af docent Anders Gorm Pedersen fra DTU Systembiologi, og fra starten var 14.693 studerende tilmeldt. 9.892 studerende s som minimum en video-forelsning, og i alt blev kursets videoer vist 128.523 gange. af 9.892 forskellige studerende.

konomi for SU-modtagere

SU-kontoret holder 18. november et arrangement i biblioteket i Lyngby med fokus p konomi. Her kan du mde folk fra SKAT, DSB, IDA og Ln & Spar Bank. Arrangementet gentages p Ballerup Campus 27. november i Seminarrummet (d1.72) kl. 10-14.

Ny fdevaremaster
En ny masteruddannelse i fdevarekvalitet og -sikkerhed er udbudt i et samarbejde mellem DTU og Kbenhavns Universitet. Det er en forskningsbaseret efteruddannelse p kandidatniveau mlrettet deltagere med en teknisknaturvidenskabelig baggrund, som til daglig arbejder i eller med fdevaresektoren. Uddannelsen tager tre r p deltid og kan gennemfres samtidig med erhvervsarbejde.

fessor har sjldent meget tid, men han kan bne dre til netvrk og stille de Kend dig selv og dine begrnsninger. skarpe analytiske sprgsml, siger MirSdan lyder et af de vigtigste rd til de jam Irene Godskesen. forskere, der skal vejlede ph.d.-studerenVejlederen har mulighed for at tilbyde de. Det kommer fra lektor Mirjam Irene hjlp fra andre kompetencer i systemet, Godskesen fra Institut for som kan hjlpe med de dele Lring og Filosofi ved Aal- AA Det glder om af vejledningen, hvor vejleborg Universitet. Hun har at vre i stand til deren ikke er strk. Grundudviklet et undervisnings- at se sig selv udefra. lggende glder det dog for forlb for ph.d.-vejledere Mirjam Irene Godskesen, begge typer, at de skal vre og er to gange rligt med til lektor p Aalborg Universitet reelt interesserede i de studeat klde vejledere p, s de rende og deres projekt, og de kan hjlpe DTUs ph.d.-studerende bedst skal sge at supplere deres kompetencer muligt igennem deres studie. med andre krfter. Min vigtigste pointe er, at ingen vejleder kan det hele. Derfor glder det om Kurser kan hjlpe at vre i stand til at se sig selv udefra og Den 28. oktober var cirka 60 vejledere blive klog p, hvor man har sine styrker samlet til et seminar med fokus p den og svagheder som vejleder, siger Mirjam gode vejledning, og hvor skoen kan trykIrene Godskesen. ke. Her tog seminaret fat p nogle af de Grundlggende srger den gode vej- svre omrder, hvor det kan vre vanleder iflge Mirjam Irene Godskesen for skeligt for vejlederne at navigere, fortlat skabe de rigtige betingelser. Nogle er ler Aase Grundtvig, kontorchef i Afdelinmeget teoretisk strke, nogle kan tilbyde gen for Uddannelse og Studerende. et unikt internationalt netvrk for den Det er vigtigt, at vi tilbyder en bred studerende, mens andre specielt har evne pallette af uddannelsesmuligheder for for konstruktiv feedback. ph.d.-vejledere, s de er i stand til at tackUnge ph.d.-vejledere har ofte den le de udfordringer, de studerende stiller styrke, at de er tt p de studerende. De dem. Det kan vre bde faglige og menhar typisk god tid til at vejlede og kan g neskelige udfordringer. Der findes flere med i laboratoriet. Den rutinerede pro- kurser, som eksempelvis lederkurser, der er relevante for ph.d.-vejledere, og vi hber, at s mange som muligt holder sig TRe Rd til vejledeReN opdaterede med de kurser, DTU tilbyder, og som kan vre med til at gre dem til Kend dine styrker og svagheder som vejleder endnu bedre vejledere, siger hun. I lAfstem forventninger med den studerende Skab plads til de dumme sprgsml fra den bet af 2014 kommer der en undersgelse, studerende hvor man mler tilfredsheden med ph.d.KiLDE: MiRjAm IREnE GODsKEsEn vejledningen p DTU.

En rkke helt nye e-lringsfaciliteter er taget i brug p DTU Lyngby Campus, bl.a. i bygning 324, og LearningLab DTU, som har vret med til at udvikle det nye udstyr, har lavet en film om projektet. Videoen viser, hvordan udstyret virker, og hvordan underviserne udnytter snapshot-funktioner, polls m.m. Udstyret, som ses p videoen, blev installeret ved bygning 324s frdiggrelse i starten af ret, men frst fra efterrssemesteret er det for alvor taget i brug. Dele af installationen er stadig i beta og udvikles og optimeres lbende. Lsningen er designet af udvalget Lecture Hall Technology, som er nedsat af dekan Martin Vigild, og planen er, at tilsvarende teknologi skal rulles ud over hele campus i forbindelse med renovering og nybyggeri af undervisningsrum. Installationerne er en blanding af hyldeprodukter fra AV-branchen og egenudviklet hardware og software forestet af LearningLab DTU. Det nye udstyr anvendes af fem kurser, som krer i 13 ugers-perioden, og der optages over 10 timers ny video hver uge. Der er endnu ikke foretaget konkrete evalueringer af de nye undervisningsformer blandt de studerende. Men lsningen er bygget p erfaringer fra andre kurser som f.eks. Matematik 1, hvor de studerende tog godt imod det. LearningLab vil gerne i kontakt med studerende p DTU, som har lyst at medvirke til den videre udvikling.
F mere at vide
Kasper Skrhj, E-learning consultant, LearningLab DTU, kaska@llab.dtu.dk Se videoen her: youtu.be/YLz7KZhQHI0

FOtO SHUttERstOcK

FOtO KAspER SKRHj

E-lringssystemets kontrolpult, hvorfra underviserne styrer lektionerne. The e-learning system control panel that allows lecturers to plan teaching sessions.

News in brief
International Week Finance for grant recipients First MSc in space technology 1,406 passed Coursera course New masters in food science

Good supervisors know themselves

SUpeRViSiON Know yourself and your limi-

tations. This is one of the most important pieces of advice to researchers acting as PhD supervisors. The words of wisdom belong to Associate Professor Mirjam Irene Godskesen from the Department of Learning and Philosophy at Aalborg University. She has developed a training course for PhD supervisors and

twice a year she offers supervisor coaching so that supervisors can help DTUs PhD students get the most from their study programme. The most important message is that no supervisor is good at everything. So its about being able to see yourself as others see you and accepting your strengths and weaknesses, explains Mirjam Irene Godskesen.

New video about e-learning

E-LeARNiNG The DTU Lyngby Campus

has started using a whole new range of elearning facilities in Building 324, among other places. The DTU LearningLab was involved in developing the new equipment and recently produced a film about the project, which can be viewed at dtu.dk.

nr. 92013

|SAMFUND / SOCIETY |15

Kort nyt
Myndigheder og projekter
DTU kortlgger glatte skinner
For Transportministeriet har DTU i et pilotprojekt i samarbejde med DSB, BaneDanmark og DMI udarbejdet et kort over, hvor i Danmark, der er relativt strst sandsynlighed for, at skinner kan blive glatte. Kortet er baseret p en statistisk analyse af geografiske forhold og miljvariable langs strkningen, bl.a. vegetation, pvirkning af temperatur, nedbr osv. Med fuldskala-dataindsamling vil kortet kunne medvirke til at mindske slitage p hjul og skinner, hjne sikkerheden og sikre overholdelse af kreplanen.

Kbenhavn afprver brint i energiforsyningen

BRINT Projektet Copen Hydrogen skal vise, om brintteknologi kan afbalancere et fremtidigt CO2-neutralt el-system i Kbenhavn.
Af Marianne Ryde
ILLUstRAtiOn sHUttERstOcK/DAtAGRAf

SdaN kaN viNdstRmmeN gemmes

Med et brintlager som mellemstation kan bredygtig el gemmes, til der er brug for den.

Brint til transport Elektrolyse El Brint Brintlager Brndselscelle Brint El

El-net

Testcenter for bredygtige materialer

Villum Fonden har doneret 76 mio. kr. til et nyt eksperimentelt center Villum Center for Advanced Structural and Material Testing, der skal imdekomme samfundets behov for at introducere nye bredygtige teknologier i bygningskonstruktioner, materialer og strukturkomponenter til vindmller. Ls mere p dtu.dk.

Lettere skibe sparer CO2

DTU Mekanik skal sammen med DTU Byg og Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut udvikle nye og brandsikre overbygningskonstruktioner af kulfiber og andre letvgtsmaterialer til skibe. De skal erstatte tunge overbygninger af stl, hvilket vil spare betydelige mngder CO2. Projektet har fet godt 5 mio. kr. fra Sfartsstyrelsens Maritime Omstillingspulje og Den Danske Maritime Fond og involverer DTU Mekanik og DTU Byg. Ls mere p dtu.dk.

Kbenhavns Kommune vil vre verdens frste CO2-neutrale hovedstad i 2025, og her kan nye brintteknologier vise sig at blive en vigtig medspiller. Med projektet CopenHydrogen vil Kbenhavns kommune afklare, om moderne brintteknologi kan bruges til at koble energi fra vedvarende energikilder sammen med kommunens forsyningsnet. Nr de fossile brndsler skal udfases og erstattes med energi fra vind, sol og biomasse, er en af udfordringerne at f produktion og forbrug af el og varme til at hnge sammen, s der altid er strm til rdighed, ogs om natten og i vindstille vejr. Strm fra vind og sol kan lagres som brint via elektrolyse. Brint kan bruges i brintbiler, sendes ind i det Kbenhavnske bygasnet eller p et senere tidspunkt omdannes til strm igen i en brndselscelle. Samtidig kan varme fra processen benyttes som fjernvarme. P den mde kan el-, varme- og gasforsyningen bindes sammen i et intelligent system.

Brint til by-gasnet

Varme til fjernvarmenet

Projektet CopenHydrogen begynder nu en analysefase som forberedelse til den egentlige demonstration af teknologien i megawattstrrelse, der forventes at blive sat i gang i april 2014. Analysefasen skal blandt andet afklare, hvor i Kbenhavn testanlgget skal placeres. To placeringer er pt. i spil; nr Svanemllevrket og et sted p Amager. DTU er leder af arbejdspakken Teknologiafklaring og -forberedelse. Vi har mange rs erfaring med brndselsceller og elektrolyse, og vi er meget interesserede i at f teknologien afprvet

i et stort sammenhngende system, der indgr i en praktisk virkelighed, siger centerleder Eva Ravn Nielsen fra FCH Test Center p DTU Energikonvertering. Ogs Syslab i DTU Elektro og Systemanalyse i DTU Management Engineering bidrager til projektet.

F mere at vide
Eva Ravn Nielsen, centerleder, FCH Test Center for fuel cell and hydrogen technologies evrn@dtu.dk

Hepatitis E i svinelever
Nsten alle grise i Danmark er smittet med hepatitis E, dog uden at blive syge, og i forbindelse med sit ph.d.-projekt har Jesper Schak Krog fra DTU Veterinrinstituttet undersgt, hvordan virus spredes til fdevarer og milj. Han fandt bl.a. hepatitis E i en svinelever fra et supermarked og i drnvand fra en mark med svinegylle. Hepatitis E kan give leverbetndelse hos udsatte personer. Ls mere p dtu.dk

Offshore-industrien vil sttte studerende

PROjekTSTTTe Olie- og havvindmlle-industrien tilbyder 25 sidsters- studerende gratis hjlp til en ide eller en opndelse.
Af Sren Dybdahl, Offshoreenergy.dk

Studerende vinder DONG-pris

Niels-Christian Fink Bagger fra DTU Management Engineering, og Michael Lindahl fra DTU Elektro opfandt i tilknytning til deres specialeprojekt et vrktj, som i dag bruges af DONG Energy til at planlgge kabelfringen i offshore vindmlleparker. Efterflgende deltog de to opfindere i en intern konkurrence for specialestuderende p DONG Energy og vandt 1. prmien p 25.000 kr.

Offshore-sektoren nrmest skriger p arbejdskraft og innovative underleverandrer, og som led i et nyt erhvervsfremmeprojekt vil Offshore-industrien gerne i dialog med studerende, som arbejder med fremtidens lsninger til olieog gasindustrien og havvindmllesektoren. Derfor tilbydes der sttte til udvalgte studerende med gode ideer p sidste r af ingeniruddannelsen og andre videregende, tekniske uddannelser. Offshore-sektoren eftersprger effektive og nytnkende ideer til nye produkter eller anderledes mder at anskue velkendte problemer p. De skve og nyskabende ideer kommer ofte fra de studerende, som ikke lader sig styre af, hvordan man plejer at gre, s det er oplagt ogs at tnke studerende ind i vores

projekt, forklarer projektchef Marianne Thorlund Tlbll fra Offshoreenergy.dk, som er et nationalt innovationsnetvrk og videncenter for offshoreindustrien. Offshoreenergy.dk tilbyder derfor gratis hjlp til udvalgte studerende p kandidatuddannelsens sidste r, som har den rette ide eller et konkret produkt. Vi ved fra mange aktrer inden for offshore, at der er nogle udfordringer, hvis man vil i dialog med offshore-sektoren, og for at hjlpe interesserede p vej har vi lavet en pakke med en rkke gratis vrktjer og nyttig hjlp. Denne pakke tilbyder vi ogs til de studerende, s hvis man overvejer at blive selvstndig efter endt uddannelse, er her en genvej, siger Marianne Thorlund Tlbll. Tilbuddet til de studerende er en del af erhvervsfremmeprojektet Mikrovirksomheder i offshore-industrien, som har

til forml at skaffe flere underleverandrer til en travl offshore-industri. Projektet er etableret p initiativ af Offshoreenergy. dk med sttte fra Esbjerg Kommunes pulje til vkstfremme. Ogs Erhvervsakademi SydVest og Esbjerg Erhvervsudvikling bidrager til projektet. Som led i projektet tilbydes de studerende opkvalificeringsforlb baseret p analyser af styrker og svagheder, virksomhedsbesg, et introduktionskursus om offshore-industrien samt en innovations-camp. Mlet er at skaffe 75 nye virksomheder ind i sektoren, heraf er der gjort srlig plads til 25 studerende.
F mere at vide
Marianne Thorlund Tlbll, projektchef, Offshoreenergy.dk. Telefon 61 77 91 31 mt@offshoreenergy.dk www.offshoreenergy.dk.

News in brief
DTU maps smooth rails Centre for sustainable wind turbines Lighter shipslower carbon emissions Hepatitis E in pigs liver Student wins DONG Energy award

SCAN TO to READ Scan read

Hydrogen can balance energy supply

HYDROGEN The City of Copenhagen aims to become the worlds first carbon-neutral capital in 2025, and this is where new hydrogen technologies could play a key role. With the CopenHydrogen project, the City of Copenhagen aims to identify whether modern hydrogen technology can be used to link renewable energy sources to the municipalitys

ARTIClEs FULL articles

dtu.dk/1309 dtu.dk/1307

existing power grid. As fossil fuels are gradually phased out and replaced by wind, solar and biomass energy, one of the challenges will be balancing production output with heat and electricity consumption so thatfor example electricity is also available at night and in non-windy conditions.

Offshore industry support for students

PROjeCT SUppORT The offshore sector is

clamouring for manpower and innovative subcontractors.The industry is therefore offering to support selected students with good ideas.

16|BAGSIDEN / THE BACK |

nr. 92013

Ups / Oops

Vejen til de store opdagelser og teknologiske gennembrud byder ogs p fejlslagne hypoteser og mislykkede forsg. DTU-forskere fortller deres egne historier. The road to groundbreaking inventions and major technological breakthrough is also paved with wrong hypotheses and failed experiments. DTU researchers tell their own stories.
FOtO DTU

#DTU
# De bedste fotos p Instagram.

Jeg har lrt at bruge jnene

Fortalt til Tore Vind Jensen

Professor Per Mller, DTU Mekanik, tabte en krog i et syrebad og skabte et patent til mange millioner.
Jeg fik en opgave i starten af halvfemserne fra en strre dansk legetjsfabrikant, hvor jeg skulle udvikle en teknik til at farve stbte zinkkroge sorte uden brug af kromater. Jeg fandt ud af, at mineralet zink-molybdat var sort, og fik lavet nogle fine produkter, som jeg var meget tilfreds med. En lrdag eftermiddag havde jeg fet lov at lne kemiske procesbade hos en overfladebehandler for at fremstille en lidt strre portion, end det var muligt p DTU. Under arbejdet kommer jeg til at tabe en af krogene ned i et fortyndet svovlsyrebad. Det var et temmelig stort kar p 2 kubikmeter, s jeg besluttede ikke at samle den op, da den kun vejede f gram. Svovlsyren ville jo alligevel oplse zinken, inden den efterflgende mandag. S jeg lod krogen ligge dernede ud fra devisen, hvad man ikke ser, har man ikke ondt af. Men da jeg mdte mandag morgen p DTU, blev jeg ringet op af en meget sur overfladebehandler. Han gav mig en regulr overhaling og sagde, at vi havde en aftale om, at man ikke efterlod tabte genstande p bunden af procesbadene. Jeg bedyrede, at jeg ikke havde efterladt noget. Krogen var jo af zink, og termodynamikken ville forbyde, at den stadig l p bunden. Han spurgte mig s, hvorfor der l en legetjskrog nede i syrebadet. Og dr gr det op for mig, hvad det er for en opdagelse, jeg har gjort. Jeg har behandlet et stykke zink p en mde, s det ikke kan oplses i syre. Da overfladebehandleren var faldet til ro, fortalte jeg ham, at det var et stykke zink. Nu tav han pludselig og hentede straks zinkkrogen op af badet og srgede for, at den blev bragt ud til DTU, s vi kunne finde rsagen til den mrkelige adfrd. P stedet formulerede jeg et forskningsprojekt, og efter et par r var ideen, hjulpet p vej af dygtige kolleger, s udviklet, at der kunne udtages et patent. Patentet blev solgt til firmaet Nortel Networks i Canada for et stort millionbelb, og det blev det frste firma i verden, der afskaffede kromater til korrosionsbeskyttelse af zinkoverflader i elektronikindustrien. Teknologien er siden brugt i USA, Sydamerika, Japan og Korea, s der er tale om en opdagelse, som virkelig har rykket. Og det var helt klart den lrdag eftermiddag vrd. Ogs selvom legetjsfabrikanten endte med at g en anden vej. Det interessante, nr jeg kigger tilbage, er, at der kom noget helt andet op end det, vi havde forventet. Noget, som ingen havde drmt om. Tit nr der sker uheld, s tager man det som en fiasko, men store opfindelser bliver meget ofte gjort ved et tilflde. S jeg har lrt at bruge jnene, nr jeg laver noget, for min erfaring er, at den slags tilflde opstr ret ofte. Men det fr mig ogs til at tnke p, hvor mange kmpe opdagelser, der er skyllet ud med badevandet i tidens lb.
Pernille Lysgaard Andersen / plysgaard94 Building a bridge out of 20 wooden sticks and a lot of thread! #engineeringatitsbest #engineering #DTU#DTU13 #bridge #wood #woodenbridge #homemade

Mnedens app / App of the month

Trello
Anbefalet af Michael Reibel Boesen, AppGarage DTU, DTU Compute. Trello gr det supernemt at visualisere og prioritere sit arbejde. Du kan samarbejde med din gruppe om jeres projekt eller blot bruge Trello som et altid opdateret screenshot af dine tanker og ideer. Trello fortller dig, hvad der bliver arbejdet p af hvem, og gr det muligt at samarbejde i real time. Platforme: Android, iOS, Windows 8 tablet og din browser.

Hvad har du gang i? / Whats up?

Mads Ring studerer Design og Innovation og er i forbindelse med startup-virksomheden Line i gang med at udvikle et hjlpevrktj til folk med sukkersyge. Den sorte ting til venstre er den nlepistol, som sukkersygepatienter bruger til at prikke hul p deres nger, s de kan tage en blodprve for at mle deres blodsukker. Cylinderen ved siden af indeholder s trimler, som man samler blodet op med, og den bl klump, der ligner modellervoks, gr det ud for en lille computer, som vi er ved at udvikle, og som analyserer blodprven og sender resultatet til patientens telefon. Til venstre ser vi frste udkast til holderen. I dag har folk de forskellige ting i noget, der ligner et penalhus. Men de fr ikke brugt det nok, fordi de skal stte sig ned og pakke det ud. Her er det meningen, at man bare tager det op af lommen og laver en hurtig mling af sit blodsukker.
FOtO MADs RinG

Erik W Hofman-Bang / erik_alpha #grandpas #old #caliper #proudtohaveit #complexmath #lecture #DTU #thirdgeneration #engineere #lovemath

Rose-Marie / clumsyame 4.82Km almost at 5 km!! #Dtu #running #tness

opgavestafetteN
Denne mneds opgave er stillet af Lektor Poul G. Hjorth, DTU Compute.

SvaR p opgaveN i DTUaviseN NummeR 8

1. r = |OP| cos . 2.  Lydblgerne bender sig i et omrde af tvrsnitsplanet mellem de to koncentriske cirkler med radius hhv. r og R . Nr P nrmer sig A vil arealet af dette omrde vre ca. 2 R(R r) = 2 R(R |OP| cos ) 2 R2 (1 cos ) R2 2 , hvor sidste omskrivning glder nr 1. Da energien er proportional med , vil energittheden divergere som 1 / . Opgaven er baseret p Lord Rayleighs forklaring af de forbavsende whispering gallery modes. Han havde bemrket, hvordan selv hvisken syntes at kunne krybe ubesvret rundt langs galleriet under kuplen af St. Pauls cathedral i London. George Bidell Airy (Astronomer Royal og kendt for bl. a. overadeblgeteori og Airy funktioner) mente, at dette skyldes reektioner i kuplen og derfor specielt er mrkbart i diametralt modsatte punkter (alts A i opgaven). Rayleigh var uenig og hans forklaring kan lses i 287 af Theory of Sound fra 1896.

Garden trkker op
Et kompagni soldater fra Den Kongelige Livgarde marcherer fremad, 1-2, 1-2, i tt kvadratisk formation. Kvadratet har strrelsen 10 meter p hver side, og ot ser det ud, nr soldaterne marcherer med konstant hastighed i deres bl uniformer med piber og trommer. Kompagniets lille maskot-hund lber bjffende, men ogs med konstant hastighed, rundt lige langs kanten af formationen, mens den bevger sig fremad. Og se: Netop som formationen er kommet 10 m frem, dvs. bagkanten er dr, hvor forkanten startede, er hunden kommet hele vejen rundt og er nu p samme sted i formationens yderkant, som da den startede.

Simon Caspersen / NOMISNU foto / simsegram3000 Det er i virkeligheden for godt - @linkoban hos #DTU , jeg er kmpe fan med @billobillux @ pornojonas @augustottsen @ pornojonas @jenslindahl

Opgave
Hvor langt har hunden lbet?

Lsningen bringes nste nummer af i DTUAvisen.

Monique Schrder / monblum That's what you do when you hang out with #DTU people #groupwork #wecandoit #kbenhavnskommune

Udgiver / Publisher Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Anker Engelunds Vej 1, 2800 Lyngby Telefon / Phone +45 45 25 25 25 www.dtu.dk

Telefon / Phone 45 25 78 78 Mailredaktion@dtuavisen.dk

Nste nummer / Next issue 2 December 2013 Deadline: Redaktionelt stof og annoncebestilling / Editorial text and ad booking 4 November 2013 Annoncemat. / Ad materials 19 November 2013

Udgivelse / Publication Hver mned undtagen juli og august / Every month except July and August Ansvarshavende redaktr / Editor in chief Tine Kjr Hassager (tkh@adm.dtu.dk) Redaktr / Editor Henrik Larsen (hkln@adm.dtu.dk) Redaktion / Editorial staff Astrid Degerbl (asdeg@adm.dtu.dk), Christian Blomgreen (cblom@adm.dtu.dk), Katrine Krogh-Jeppesen (kjep@adm.dtu.dk), Lotte Krull (lkru@adm.dtu.dk), Louise Simonsen (lois@adm.dtu.dk), Marianne Vang-Ryde (mach@adm.dtu.dk), Marie Dinesen (mardi@adm.dtu.dk) og Tore Vind Jensen (tovi@adm.dtu.dk). Annoncer / Ads Ida Bangert (annonce@dtuavisen.dk)

Oversttelse /Translation TextMinded Design og tryk / Design and print Datagraf Communications Oplag / Circulation 8.800 ex.