Dynamo 23

DANMARKS TEKNISKE UNIVERSItEt > dECEMBER 2010 > nr.
23
Fokus p bredygtig energi

SMARt GRId FORBRNdING BRNdSELSCELLER
Det intelligente elsystem
XX 18
Biobrndsel til cementindustrien XX 26
Kommercielt gennembrud
38 40
INDHOLD >
F O t O S T H ork I ld A M d I C H r I st E N s E N , Mart I N D a M K r I st E N s E N , Mog E N s Hol M E gaard , T H o M as H J ort J E N s E N , J E N s E J b Y E S c H M I dt, W rts I l
LEDER VINdENERGI SMARt GRId SOLCELLER BIOBRNdSEL BRNdSELSCELLER
3 Sikken et potentiale 4 Testbnk til havets kmper 6 Giganter til ss 8 Optimering af vindmlleparker 10 De usynlige krfter 12 Vingerne er nglen til effektive vindmller 16 Lille opndelse med stor betydning 18 Som vinden blser 22 Soleventyr i Snderjylland 26 Bredygtige brndsler p vej ind i varmen 32 Der er energi i skidtet 36 Fra affald til udvikling 40 Gennembrud for blde brndselsceller 45 Fremtidens klimavenlige kraftvrker har DTU inside 50 Ren kraftvarme i miniformat 54 Bredygtig omstilling 56 Polytekniker pvirker bde julefreden og den nationale stolthed 57 Det sker p DTU 58 Leder med teknisk intuition 60 Tag til Silicon Valley og bliv klog p the Bay Way of Business 62 Behov for superprojektledere med netvrkskompetencer
10
12
22
StIRLINGMOtOR FORSKNINGSALLIANCE fRA HIStORIEBGERNE
KALENdER DTU ALUMNI
32
36
LEdEr >
SIKKEN Et POtENtIALE
De kendte rankings af universiteter, som jvnligt publiceres, fylder desvrre mere og mere i kundernes bedmmelse af universiteterne, hvad enten det drejer sig om finansieringskilderne (typisk offentlig finansiering) eller studerende, der i et stadig mere internationalt uddannelsesmarked skal beslutte, hvor de nsker at erhverve deres uddannelse. De forskellige rankings mler forskellige og tit usammenlignelige ting. Nogle er bedre gennemtnkt end andre, og nogle er mere relevante end andre for en given universitetstype, men de har bestemt en vigtig rolle at spille, bare rollen ikke overspilles. Det synes jeg imidlertid, der er tegn p, at den er ved at blive for universitetsledelser i mange dele af verden. Herved kan det befrygtes, at universitetsledelserne i hjere grad lader sig lede af ranking-optimering end optimering af selve universitetet. Selvom de fleste internationale rankings over de senere r gennemgende har placeret DTU bedre og bedre, hvad vi er stolte over og glade for, holder vi os dog stedse for je, at det er optimeringen af DTU som universitet, det drejer sig om med den rolle, vi spiller og skal spille i samfundet det akademiske, det globale og specielt det danske. Thomson Reuters Essential Science Indicators, January 2000-April 2010 har imidlertid offentliggjort en ranking, der er srligt tankevkkende inden for engineering. Den sammenligner ikke universiteter, men lande. Den opsamler, hvor mange publikationer og citationer de forskellige lande har produceret i den angivne periode, og rangordner dem efter antallet af citationer pr. artikel. Her optrder Danmark p en mske overraskende frsteplads med 7,26 citationer pr. artikel fulgt af Schweiz, Belgien, USA og Sverige for at nvne de fem verste. DTU fylder selvsagt en del i de danske tal (med lidt under halvdelen af artiklerne og lidt over halvdelen af citationerne), men det er alts engineering i Danmark som helhed, der mles. Man kunne med denne flotte placering n til den fejlagtige konklusion, at alt er godt: Vi opfrer os, prcis som vi skal for at kunne klare os i det internationale teknologiske kaplb. Men sdan er det desvrre ikke. For hvor kvaliteten mlt p denne mde er i top, er voluminet det ikke. Mlt p antal artikler pr. indbygger er Danmark nede p en tolvteplads, og toppen af listen hedder nu Singapore, Schweiz, Taiwan, Skotland og Sverige. I det samlede kaplb om citationer pr. indbygger bliver Singapore nu nr. et efterfulgt af Schweiz, Sverige, Finland og med Danmark p en femteplads. (For god ordens skyld skal det tilfjes, at de store landes kraftcentre, Massachusetts f.eks., fortyndes af inhomogeniteten inden for landene.) Men sikken et potentiale, vi ville have, hvis vi ville investere lige s meget som Singapore og Schweiz. Mulighederne for gennem hjteknologi at skabe vkst og velfrd i Danmark er faktisk lige s gode som i Singapore og Schweiz.
Lars Pallesen Rektor
VINdENERGI
Fra containerskibe til havvindmller. Lindvrftet danner med sin unikke infrastruktur en solid ramme for arbejdet med at udvikle og teste kmpestore offshore vindmller.
TEStBNK
Et samarbejde mellem LORC, Lindoe Offshore Renewables Center, og DTU bner for test af fremtidens meget store havvindmller.
MORtEN ANdERSEN >
tIL HAVEtS KMPER

Verdens strste og smarteste testbnk til afprvning af meget store vindmller er under etablering i et samarbejde mellem LORC, Lindoe Offshore Renewables Center, og Ris DTU. Mlet med arbejdet hos LORC og helt aktuelt med etableringen af vores testbnk er at lgge os i spidsen for vedvarende energi offshore. Testbnken bliver helt central i vores arbejde for at gre LORC p Lindvrftet til Europas frende innovations- og forskningscenter for offshore vedvarende energi, siger Poul Nyrup Rasmussen, formand for LORCs bestyrelse. LORC er en erhvervsdrivende fond, som bliver centrum for omstillingen af det nuvrende vrftsomrde Lind ved Odense til et center for udvikling og afprvning af teknologi til udvinding af vedvarende energi p havet. Blandt andet har LORC og Ris DTU indget en samarbejdsaftale, som indebrer, at der etableres en testbnk til afprvning af vindmller op til 10 MW p Linds omrde. Til sammenligning er de 90 mller i havvindparken Rdsand 2, som blev indviet i oktober i r, hver kun p 2,3 MW. Testbnken bliver central i bestrbelserne p at minimere fejl ved fremtidens havvindmller. Den vil i sidste ende vre afgrende for at bringe prisen p vedvarende havvindkraft ned. Det har derfor vret vigtigt for bde LORC og DTU, at testbnken bliver ben for hele branchen i modstning til en del andre testbnke rundt omkring i verden, siger Poul Nyrup Rasmussen og uddyber: Testbnken kommer til at indfri en betydelig del af industriens meget store behov for at teste elektriske og mekaniske dele til vindmller. Det bliver en af de strste testbnke i Europa, og den vil vre helt unik, fordi den er resultatet af et tt samarbejde mellem industrien samlet i LORC og forskningen p DTU.
Strk opbakning fra industrien
En stor del af den fremtidige vkst inden for vindkraft vil komme fra havvindmller iflge LORC's bestyrelsesformand Poul Nyrup Rasmussen.
En rkke danske virksomheder er reprsenteret i LORCs bestyrelse, som blandt andre tller topledere fra Vestas, Siemens, Dong Energy, Vattenfall, Skykon, Wave Star og Odense Staalskibsvrft. Derudover deltager en bred vifte af virksomheder i LORCs netvrk. Kredsen af virksomheder bag centeret reprsenterer bde producenter af anlg til vedvarende energi offshore og aftagersiden. Virksomhederne er reprsenteret p hjeste ledelsesniveau. For mig er der ingen tvivl om, at
F O t O L ars S va N k J r
DANMARKS TEKNISKE UNIVERSItEt
F O t O L O R C
VIL GAVNE PROdUKtION OG StANdARdISERING

Testbnken til afprvning af store vindmller skal st p Lindvrftet for at udnytte den unikke infrastruktur i form af Nordeuropas strste kraner samt transport- og lagerfaciliteter til srligt store og tunge emner. Ud over test af hele vindmller op til 10 MW vil det vre muligt at teste separate mekaniske og elektriske komponenter til mller. Det bliver afgrende for industrialiseringen af fremtidens vindmlleproduktion og dermed for den endelige pris p vedvarende energi lavet p vindkraftvrker p havet. Desuden bliver standardiseringsarbejde en vigtig del af testbnken. Mens der i dag er gennemfrt internationalt standardiseringsarbejde, som er mundet ud i en rkke designkrav til hele vindmller, mangler der fortsat standarder for komponenterne og for grnseaderne mellem dem. Herunder standarder for, hvordan komponenternes ydeevne og holdbarhed skal dokumenteres. Testbnken p Lind skal skabe grundlaget for den type standarder. LORC vil desuden tilbyde en lang rkke andre test blandt andet mekaniske test, termiske test, korrosionstest, test af elektriske systemer, elektroteknik samt nye fremstillingsmetoder. LORC rummer ogs et videncenter, der skal sikre en systematisk opsamling af resultaterne fra udviklings- og testaktiviteterne i LORC samt formidling til industrien og andre brugere. P lngere sigt skal ikke kun vindenergi, men ogs andre vedvarende offshore energikilder understttes p LORC, for eksempel blgeenergi, solkraft og biomasse.
LORC inden for den nrmeste fremtid vil markere sig som det mest attraktive og flittige viden- og innovationscenter for vedvarende energi p havet bde p europisk og p globalt niveau, siger Poul Nyrup Rasmussen. Bestyrelsesformanden hfter sig ved, at danske virksomheder tegner sig for en meget stor del af markedet for offshore vindkraft. Jeg ved godt, at offshore endnu str for en ret lille del af den samlede kapacitet inden for vindkraft. Men en stor del af den fremtidige vkst vil komme offshore. Jeg er overbevist om, at det store spring fremad meget snart vil
komme, og da skal vi st i front med de bedste lsninger.

Krisen som afst for vkst
Efter perioderne som statsminister 19932001 har Poul Nyrup Rasmussen vret medlem af Europa-Parlamentet. Han er desuden formand for De Europiske Socialdemokrater. P sprgsmlet, om det isr er klimaudfordringerne eller hensynet til arbejdspladser, der har fet ham til at acceptere endnu en tillidspost som LORC-formand, lyder svaret: Klimapolitik er en af de store opgaver at tage fat p. Jeg har jo ogs brnebrn, som jeg gerne vil overlade en
bredygtig klode. Men man behver ikke have get lang tid i skole for at regne ud, at al den aktivitet, som vil komme inden for vedvarende energi i de kommende r, ogs vil betyde mange arbejdspladser. Faktisk kan jeg slet ikke se, hvordan vi kan genskabe vksten i samfundskonomien, hvis vi ikke satser p grn energi. Mit temperament er ikke til at kigge ned i gulvbrdderne, fordi der er konomisk krise. Tvrtimod tror jeg, at krisen kan vise sig at vre et vendepunkt. Mange mennesker er begyndt at tage op til overvejelse, hvad der egentlig er det vigtige i livet. <
D Y N A M O n r. 2 3 , d E C E M B E R 2 010
VINdENERGI
GIGANtER tIL SS
P Doggerbanke har det norske Statkraft fet licens til at udvikle verdens suvernt strste vindmllepark til havs. Det er en enorm udfordring, og rmaet delnansierer seks forskerstillinger p DTU.
T I N E KO R t E N B A C H >
To af verdens strste havvindmlleparker str p dansk grund. Det er Horns Rev 2 ud for Jyllands vestkyst og Rdsand 2 syd for Lolland. Deres effekt er p henholdsvis 209 MW og 207 MW, hver isr nok til at forsyne 200.000 husstande med el. Men de er dvrge i sammenligning med den vindmllepark, som skal bygges p Doggerbanke i Nordsen. Det bliver verdens strste vindkraftprojekt til havs med en effekt p mindst 9000 MW. Storbritannien har ssat en af verdens mest ambitise planer p omrdet, nemlig at en tredjedel af landets energibehov skal dkkes af vindkraft inden 2020. Der er planlagt ni enorme vindmlleparker, hvoraf Doggerbanke 100 km st for England bliver den strste. Et konsortium bestende af Statkraft, Statoil, RWE Power og Scottish and Southern Energy har fet tildelt rettighederne af de britiske myndigheder. Norske Statkraft oplyser, at aftalen omfatter udvikling af 9000 MW, men det anslede potentiale ligger p 13.000 MW nok til at dkke ti procent af Storbritanniens energiforbrug. I disse r foregr den strste europiske udbygning af vindmlleenergi til havs. Det rykker fortrinsvis i Nord-
europa, men Portugal og Frankrig er ogs godt med, oplyser professor Jens Nrkr Srensen, DTU Mekanik.
Dobbelt s dyrt
Placering af vindmller til havs stiller dog ekstra krav. De senere rs erfaringer har vist, at det er dobbelt s dyrt at anlgge og drive en offshore-vindmlle. Den vil typisk st p 15-30 meter vand, langt ude p bent hav. Det er ikke lngere nok at se p, hvordan vinden virker p mllen. Vi skal ogs tage hjde for blgerne og havstrmmene. Der er mange forskellige faktorer, og de skal kombineres, fortstter Jens Nrkr Srensen. I sidste ende drejer det sig om konomi. Selv en lidt mindre produktion bliver til ufattelig mange penge i sdan et gigantisk projekt. Og ingen bygherre kan leve med disse usikkerheder. Foruden Doggerbanke har Statkraft sammen med forskellige partnere fet licens til at udvikle en rkke vindenergiprojekter i Storbritannien. Firmaet, der ejes af den norske stat, satser betydelige resurser p forskning og udvikling, bl.a. i det skaldte Ocean Energy Research Programme. P DTU finansierer Statkraft halvdelen af udgifterne til seks forskerstillinger.
f O t O s H utt E rstock
>>
VINdENERGI
>>
StAt K R A ft
Statkraft er Europas strste virksomhed inden for vedvarende energi. Selskabet forsyner 600.000 kunder i Norge og Sverige med el og varme. Statkraft producerer og udvikler hydroenergi, vindenergi, gasenergi, solenergi, bioenergi og fjernvarme. I 2009 var omstningen 26 mia. norske kr., og der var 3400 ansatte i 20 lande.
F O t O Hor N s R E v 1 ow N E d b Y Vatt E N fall . P H otograp H E r C H r I st I a N S t E I N E ss .
Resultaterne af forskningen bliver fuldt offentlige. Det er usdvanligt, at et firma ikke krver en aftale om IPR (intellectual property rights, immaterielle rettigheder, red.) i forbindelse med et samarbejde. Det hnger sammen med, at virksomheden jo ikke selv skal ud og bygge mllerne. Den er interesseret i, at der skabes s megen viden som muligt til glde for alle, der skal involveres i projekterne, vurderer Jens Nrkr Srensen. Jrgen Ranum Krokstad, forskningschef i Statkraft Development: Danske kompetencer inden for vindteknologi hrer til verdens bedste. Der er flere eksempler p, at DTU er blandt de frende tekniske universiteter i Europa. DTU har i mere end 30 r haft en kontinuerlig indsats inden for bredygtig energi og er i jeblikket verdens ledende universitet inden for vindenergi. Statkraft forventer at kunne hste tilgang af nye kandidater og viden inden for flere af DTUs spidskompetence-omrder, f.eks. slipstrmme og design af offshorevindmlleparker, levetid af bundfaste og flydende vindmller under barske blgeforhold samt erosion p havbunden. <
Mllerne tager vind fra hinanden, og det er en avanceret opgave at forudsige, hvor meget energi hele parken vil producere.
OPtIMERING Af
Umiddelbart skulle man tro, at hele parken er optimeret, hvis man optimerer hver enkelt vindmlle for sig. Men sdan forholder det sig ikke. Det er en af de nyeste erkendelser, som forskningen inden for vindmlleparker er kommet frem til. Professor Jens Nrkr Srensen forklarer: I resund ligger et spndende eksempel. Nr du krer over broen mod Sverige, ligger de danske mller til venstre p Middelgrunden, og til hjre ligger den svenske park Lillgrund. Mllerne i Lillgrund kom til at ligge meget tt p hinanden, da der kun var et relativt lille areal til rdighed. Og her har man fundet nogle effekter, som man aldrig har set fr. Det viser sig, at mllerne i bogstaveligste forstand tager hinandens energi.
Inde i Lillgrund er der ligesom et hul, hvor der mangler en mlle. Den kunne ikke bygges p grund af bundforholdene p stedet. Men det har vist sig, at det ikke gr noget, for den mlle, der str bagved, producerer nsten det samme, som de to mller ville havde gjort tilsammen. Vinden fr nemlig lov til at accelerere op. S der er helt klart en optimering ogs af, hvordan man kan placere mllerne. I denne optimering indgr naturligvis deres produktion, og hvor tt man kan stte dem, men der indgr ogs kabler, vedligehold og fundering. Hvis man placerer mllerne langt fra hinanden af hensyn til vinden, er der nogle andre udgifter, der begynder at stige.
VINdMLLEPARKER
Professor Jens Nrkr Srensen og hans gruppe p DTU Mekanik har udviklet en computermodel, der gr det muligt at regne p store blokke med mange vindmller. Man er meget interesseret i at vide, hvad det betyder for en mlles ydelse, at der er andre mller i nrheden. De spiser noget af den energi, der er til rdighed. Samtidig ger mllerne de krfter belastninger der kommer p de andre mller som flge af turbulens og lignende. Det vil sige, at de bde producerer mindre og har kortere levetid. I jeblikket ved vi ikke njagtigt, hvad det betyder for mllerne. Noget tyder p, at de taber op til 20 procent af den produktion, de ville have haft, hvis de stod alene. Men det kan vre en procent eller 15 procent, afhngigt af vind- og atmosfreforhold. Den usikkerhed kan ingen investorer leve med.
Vedligehold altafgrende
Dette foto fra Horns Rev viser, hvordan luftstrmmene ser ud omkring vindmllerne. Der er l og generering af en masse turbulens bag mllerne. Denne turbulens er ikke ubetinget god for de mller, der str bagved. Billedet er taget p et tidspunkt, hvor det har vret s fugtigt, at man kan se, hvad der foregr, da vanddampen i luften er tt p at blive fortttet til vanddrber, populrt kaldet mosekonebryg. Tilstedevrelsen af mllerne og deres turbulens giver anledning til en opblanding mellem kold og varm luft, som gr, at vandet udfldes. Der er sledes ikke mosekonebryg mellem vindmllerne og foran dem.
Firmaerne eftersprger den srlige viden, som forskerne p DTU har. Udgifterne til vedligeholdelsen er altafgrende for konomien, s det ville vre nskeligt at f mller, der er vedligeholdelsesfri eller tt p. Vi har set eksempler p, at man allerede efter mindre end et rs krsel skulle ud og skifte vinger, hele maskinkabiner osv. Det m helst ikke ske. Det er ogs et interessant sprgsml, om man kan drive de eksisterende vindmlleparker mere optimalt,
end man gr nu. Nr man nu ved, at nogle af mllerne producerer mindre end andre, fordi de str i slipstrmmen efter andre mller, s kunne det vre, at den frste skulle producere lidt mindre, for at den bagved kunne producere lidt mere. Det er ikke indlysende, at den frste skal producere optimalt set ud fra sit eget synspunkt. Man er ndt til at se det ud fra et kollektivt synspunkt om, at hele parken skal producere optimalt. Det kan vre en fordel at lade nogle af dem kre ikke helt optimalt ved at give lidt flere vindressourcer til mllerne inde i parken. <
!
Y derl I G ere oplys N I N G er
Professor Jens Nrkr Srensen, jns@mek.dtu.dk
10
VINdENERGI
I hallen med forsgsbassiner kan forskerne simulere, hvordan tidevand og blger pvirker beskyttelsen rundt omkring vindmllernes fundament. Vindmller, havbund og beskyttende sten er njagtigt nedskaleret, s mlestoksforholdet mellem mllens fundament og stenenes strrelse er korrekt. Her er det ph.d.-studerende Anders Wedel Nielsen, der overvger bassinet.
DE USYNLIGE KRftER
Vindmller til havs skal ikke blot modst vinden. De skal ogs kunne holde til blger og tidevand, som ytter rundt p havbunden. Det stiller store krav til fundamentet.
F O t O S T H ork I ld A M d I C H r I st E N s E N
En vindmlle med et trn, der nr cirka 70 meter op over havoverfladen, har et fundament, der stikker 20-40 meter ned i havbunden. Det fortller noget om de enorme krfter, den udsttes for. Det kan beregnes, at et vindmlletrn med en diameter p fem meter placeret p 20 meters vand udsttes for en kraft p 0,1-5 MN (mega-newton), afhngigt af om det drejer sig om tidevandsstrm eller blgeslag. Om-
regnet vil det sige, at konstruktionen udsttes for krfter svarende til trkkraften fra op til seks lokomotiver. Men det er ikke den eneste udfordring. Materialet i havbunden, f.eks. sand, ligger lst. Det bevger sig konstant rundt p grund af tidevand og blger, s det er afgrende at vide, hvordan dette skaldte scour erosion opfrer sig rundt om fundamentet.
Scour er en trussel for stabiliteten af strukturerne p havbunden, fortller professor B. Mutlu Sumer fra DTU Mekanik, der er en af de frende eksperter p dette felt. Det er normalt, at tidevandet laver et hul rundt om fundamenterne, der har en dybde p op til to en halv gange vindmllens diameter. Nr blger genereres under storme, bliver hullerne fyldt delvist op igen. P havbunden er der ogs et landskab af
11
Professor B. Mutlu Sumer forklarer, hvordan tidevand og blger pvirker beskyttelsen rundt omkring vindmllernes fundament.
Beholderen reprsenterer et vindmllefundament nedskaleret i forholdet 1:4.
S/D = 0.4 Time = 0:00:30
S/D = 1.2 Time = 0:21:00
S/D = 1.5 Equilibrium scour depth Time = 2:20:00
Flow
Flow
Flow
Her ses en computerfrembragt animation af, hvordan scour, erosion, udvikler sig omkring en model af et vindmllefundament.
I L L U S t R At I O N /A N I M At I O N A . R oulu N d , B . M . S u M E r , J . F r E ds E a N d J . M I c H E ls E N : Nu M E r I cal a N d E X p E r I M E N tal I N v E st I gat I o N O f flow a N d scour arou N d a c I rcular p I l E . J . F lu I d M E c H a N I cs , vol . 53 4 , pp. 351- 4 01, 2 0 0 5 .
sandblger, som kan blive flere meter hje, og landskabet kan flytte sig. S hvis beskyttelsen omkring mllens fundament ikke er designet rigtigt, kan den sagtens vlte. Typisk er denne beskyttelse lavet af store stenblokke. Der er sledes tale om dramatiske effekter, som man umiddelbart ikke tnker p, nr man ser ud p en vindmlle i havet. Professor B. Mutlu Sumer er koordinator for et stort forskningsprojekt
om vekselvirkningen mellem havbund og offshore-vindmlleparker. Projektet er hovedsageligt finansieret af Det Strategiske Forskningsrd, men Statkraft og DHI bidrager ogs konomisk. For at undersge alle disse komplicerede forhold nrmere gennemfrer forskerne numeriske modelleringer og skalaeksperimenter i store forsgsbassiner. Ved etablering af en vindmllepark til havs udgr fundamenterne en stor del af
udgifterne. Regnskabet fra mllelauget p Middelgrunden viser, at de ti mller kostede knap 100 mio. kr. plus udgifter til fundament, nettilslutning, rdgivere og planlgning etc. Alene fundamenterne lb op i knap 50 mio. kr. <
Professor B. Mutlu Sumer, bms@mek.dtu.dk
FOt O Mart
12
VINdENERGI
KrI aM IN D st E NsE N
Mixed mode-testmaskinen str hos LM Wind Power i Kolding. Nr der opstr brud og revner i vindmllevinger, er det i 99 procent af tilfldene i limsamlinger og grnseader mellem de forskellige lag i kompositmaterialerne. For at minimere skaderne er det utrolig vigtigt, at man forstr, prcis hvad der sker, nr materialerne gr i stykker. Testmaskinen udfrer en virkelighedstro belastning af materialet. LM tester hver uge et stort antal testemner i maskinen for at udvide forstelsen af brudsejheden i grnseaderne.
13
VINGERNE ER NGLEN tIL EffEKtIVE VINdMLLER

Lidt uden for Kolding ligger LM Wind Powers globale teknologicenter. Her str en testmaskine som et synligt bevis p en lille revolution inden for omrdet brudmekaniske test. Teknologien, som er udviklet i samarbejde med Ris DTU, har gjort det muligt for LM Wind Power at designe bedre vindmllevinger.
K At R I N E K R O G H - J E P P E S E N >
Det ligner nsten et marionetteater med snore og trisser, der hiver og slider i et stykke af en vindmllevinge. Men faktisk er det en avanceret testmaskine, som p en nje kontrolleret mde trkker i et vingestykke, indtil det brkker fra hinanden. Testmaskinen er resultatet af et projektsamarbejde mellem bl.a. LM Wind Power og Ris DTU, hvor man undersgte, hvordan man kunne forbedre designet p fremtidens store vindmllevinger, som kan vre op til 120 meter lange. Projektet har givet os en bedre forstelse af kompositmaterialers styrke og brudmnster og dermed samspillet mellem de enkelte materialer i en komposit helt ned til nanoskala. Det stter os i stand til at optimere alle delelementer i en vindmllevinge fra den enkelte fiber til den frdige vinge. Det betyder i sidste ende, at vi kan designe mere innovative, kosteffektive og plidelige vindmllevinger, siger John Korsgaard, der er teknologidirektr p LM Wind Power.
Ndvendig viden om kompositmaterialer
De fleste vindmllevinger er i dag fremstillet af kompositmaterialer bestende af plast forstrket med fibre,
typisk glasfibre. Fibrene ligger i lag oven p hinanden og holdes sammen af plasten. Gennem sin levetid pvirkes mllevingen af voldsomme belastninger som pludselige, kraftige vindstd, der kan f lagene til at g fra hinanden over mindre eller strre omrder. Disse skaldte delamineringer er en af de hyppigst forekommende skader p kompositmaterialer. Nr der opstr en delaminering i vingens kompositmateriale, kan der under belastning komme det, man kalder for en udbuling. Og disse udbulinger kan f delamineringen til at vokse og i sidste ende delgge vingen. Derfor har en helt konkret opgave i komposit-projektet vret at se p delamineringerne. I samarbejdsprojektet skabte man et testemne med kunstige delamineringer, der skulle simulere den brende vingestruktur, som er med til at gre vingen stiv. Testemnerne blev udsat for et tryk p over 300 ton. Og s viste det sig, at der bde var tilflde, hvor udbulinger voksede langsomt frem, og hvor de udviklede sig meget hurtigt og resulterede i et voldsomt brud. Derfor er det vigtigt at kunne forudsige, hvordan en brud zone vil opfre sig under buling. Og
det kan man gre ved hjlp af kohsive love, som er et udtryk for sammenhngskraften mellem to materialer.
Matematiske love kan forudsige brud
For at forst, hvad en kohsiv lov er, kan man forestille sig et barn, der forsger at skille et par lego-klodser fra hinanden. Programleder Bent F. Srensen fra Afdelingen for Materialeforskning p Ris DTU forklarer: Barnets krfter rkker ikke til at f dem fra hinanden, s en voksen m hjlpe. Den voksne kan med sine strre krfter lsne klodserne ganske lidt fra hinanden og give dem tilbage til barnet, som nu selv kan f klodserne helt fra hinanden. Nr klodserne er blevet lsnet bare lidt, s skal der nemlig ikke s meget kraft til at f dem
>>
KO M P O S I t S A M A R B E jd E
P rojektets titel er Improved design for large wind turbine blades of bre composites Deltagere er LM Wind Power A /S, Vestas Wind Systems A /S, Aalborg Universitet og Ris DTU. P rojektet krte fra 2001 til 2009. P rojektet var stttet af Energistyrelsen under EFP-programmet.
14
VINdENERGI
10 mm
I L L U S t R At I O N B E N t F. S R E N S E N
Mllevingen fremstilles af glasberkompositmateriale, der lgges i ere lag oven p hinanden. Forskellige dele bestende af den brende bjlke og de aerodynamiske skaller limes sammen. Fibrene i de enkelte lag kan ligge parallelt eller i en vinkel mere eller mindre skrt i forhold til det foregende lag som vist p tegningen. Antallet af lag og kombinationen af berretninger er af afgrende betydning for vingens styrke og holdbarhed. Udsttes mllevingen for kraftige belastninger, kan lagene g fra hinanden, som vist p fotoet. Det kaldes en delaminering.
IL
R At LUSt
ION
THo
M as
H J ort
JENs
EN
>>
trukket helt fra hinanden. En kohsiv lov er alts en matematisk beskrivelse af kraften som funktion af separationen. Denne beskrivelse kan man faktisk benytte p alt, hvad der kan g i stykker. I vinger er det interessant at se p delamineringer eller revner langs svage grnseflader i sandwichstrukturer og i vingens limsamlinger, siger han og fortstter: Alle materialer og limsamlinger har deres helt egen mde at opfre sig
p under et brud, s hver enkelt materialedel og samling i vindmllevingen skal ind og testes i laboratoriet, for at man kan bestemme de kohsive love, der kan beskrive bruddene. Anvendes de kohsive love i en computermodel af vingen, er det muligt at simulere, hvordan et brud vil udvikle sig.
Mere effektive vinger
Vindmller er typisk designet til at kunne holde i minimum 20 r, og over

I L L U S t R At I O N K I M B ra N N E r og P E t E r B E rr I N g
s mange r vil vindmllen blive udsat for mange typer af belastninger. Der kan opst mindre skader i vingens kompositmateriale, men dem kan der tages hensyn til i vingedesignet, sledes at de ikke fr nogen betydning for vingens levetid. Med de kohsive love har vi et redskab til bde at risikovurdere skader og forhindre, at disse udvikler sig kritisk, siger John Korsgaard og tilfjer: Dette stter os i stand til at vurdere om skader, der er fundet p vinger, skal repareres eller ej. Men det stter os ogs i stand til at designe mere effektive og plidelige vinger.
Industri og forskning smelter sammen
Computersimulering af effekten af en delaminering i det brende kompositmateriale i en typisk vindmllevinge udsat for tryk. Figuren viser en fjerdedel af et krumt panel med en indlagt delaminering i to forskellige positioner i tykkelsen. Til venstre er delamineringen tt p oversiden, og hele panelet buler globalt. Til hjre er delamineringen tt p indersiden, og der opstr en lokal udbuling. Nr der opstr lokal udbuling, kan delamineringen vokse og fre til brud af vingen. Farverne angiver strrelsen p udbjningen, og udbjningen er skaleret grask og derfor strkt overdrevet.
I dag tegner LM Wind Power sig for nsten 20 procent af verdensmarkedet for vindmllevinger. Virksomheden har siden 1978 produceret over 130.000 vindmllevinger verden over. LM Wind Power har en forsknings- og udviklingsfunktion p over 200 ansatte globalt, som gennemsnit-
15
BREdt SAMARBEjdE OM KOMPOSIttER

Der mangler stadig mere viden om, hvordan kompositter opfrer sig. Derfor er der med sttte fra Det Strategiske Forskningsrd etableret et nyt center, Danish Centre for Composite Structures and Materials for Wind Turbines (DCCSM). Centeret fokuserer p teknologisk udvikling af nye materialer, udvikling af bedre eksperimentelle metoder og bedre modelleringsmetoder. Centeret dkker hele forlbet fra tegnebord til den frdige vindmllevinge og beskftiger sig med materialers opfrsel, designog produktionsmetoder og med, hvordan man kan opdage skader og lave modelberegninger p skader og forudsige brud. Centeret planlgger at uddanne mindst 20 ph.d.er og lber fra 2010 til 2017. Projektleder er programleder Bent F. Srensen fra Ris DTU og associeret professor Christian Berggreen fra DTU Mekanik. Projektdeltagere er: LM Wind Power, Siemens Wind Power, Fiberline Composites, Bach Composite Industry, Institut for Mekanik og Produktion ved Aalborg Universitet samt Ris DTU, DTU Mekanik, DTU Byg, DTU Nanotech og DTU Matematik.
John Korsgaard, teknologidirektr, LM Wind Power.
ligt udvikler fem til otte nye vindmllevinger pr. r samt nye innovative teknologier til fremtidens vindmllevinger. Samarbejdet mellem LM Wind Power og Ris DTU har gennem rene udviklet sig fra klassisk overfrsel af viden til et reelt forskningspartnerskab. Og John Korsgaard hber, at denne sammensmeltning mellem industri og forskning vil fortstte i det fremtidige samarbejde. Samtidig understreger han: Hvis vi skal bevare det tekniske hovedsde for et firma som LM Wind Power her i Danmark, er det helt ndvendigt, at der fortsat er steder som DTU, der uddanner hjt kvalificerede ingenirer inden for vores felt, og hvor den viden, vi har brug for, bliver skabt. Forskningsverdenen m og skal ikke holde sig tilbage, den skal vre proaktiv og innovativ. For der er mange andre lande, som str p spring for at tilbyde attraktive forhold for de danske firmaer. <
F O t O Mart I N D a M K r I st E N s E N
16
VINdENERGI
StOR BEtYdNING
Nr Danmark er verdensledende inden for udvikling af vindmller, skyldes det blandt andet, at vindmlleproducenterne til stadighed udvikler og optimerer den teknologi, der ligger i mllen.
LOUISE SIMONSEN >
LILLE OPfINdELSE MEd
Udviklingen sker i sm nk i form af lbende forbedringer, der kan f mllen til at producere mere energi og samtidig sikrer, at den har s lang en levetid som muligt. Et eksempel p en sdan forbedring er en opfindelse, som verdens strste vindmlleproducent, Vestas, har patenteret i en rkke lande. Opfindelsen er gjort af Per Brath og Sren Dalsgaard fra Vestas sammen med professor Mogens Blanke fra DTU Elektro. Den kan p en simpel mde detektere fejl p de sensorer, der mler, hvordan vindmllevingens vinkel er indstillet i forhold til rotorplanet og p de sensorer, der mler belastning p de enkelte vinger. Sren Dalsgaard, udviklingsingenir i Vestas Wind Systems A/S, ser store perspektiver i opfindelsen: Opfindelsen betyder, at vi ikke behver standse en vindmlle for at rette sensorfejl her og nu. Tidligere var det sdan, at vi var ndt til at sige en fejl er en fejl, og den skal rettes med det samme. Med dette system kan vi ved nogle typer fejl vurdere, om den detekterede
fejl kan vente med at blive rettet, til nr vi alligevel udfrer vores planlagte serviceeftersyn, det vil sige, nr det passer kunden, som ejer vindmllen. Et passende tidspunkt er for eksempel, nr det ikke blser. Det vil blive en meget stor fordel, at vi undgr undige drifts tab, nr vi ikke skal stoppe mllen i utide. At have en vindmlle til at st stille koster mange penge.
Sensorer kan mle forkert
De store vinger p moderne vindmller kan drejes og ndre vinkel i forhold til rotorplanet. Vingernes vinkel skal hele tiden vre korrekt, s vinden rammer bladet optimalt, og mllen kan producere mest mulig energi. Faktisk ndres den enkelte vinges vinkel ogs cyklisk, mens rotoren drejer rundt. Vinklen p vingen mles af en sensor, der er pmonteret den enkelte mllevinge. Mllevingerne er ogs udstyret med sensorer, der mler, hvilken belastning vinden afstedkommer p vingen, alts hvor hrdt vinden presser p vingen, s ogs dette kan indstilles optimalt i
forhold til vindhastigheden. P den mde udnyttes vindpvirkningen mest muligt, uden at vingen overbelastes. Hvis der er en fejl p en af disse sensorer, vil vinklen vre forkert, og det kan betyde, at mllens effektivitet bliver forringet. Det kan ogs fre til, at det enkelte blad overbelastes, og i sidste ende kan det give mllen en kortere levetid. Men det er ikke noget, som sker her og nu det vil normalt frst blive konstateret, nr man f.eks. kan se, at mllens rsproduktion af strm er lavere end forventet eller lavere end andre nrtstende mller. Endelig kan man ogs forestille sig, at en vindmllevinge simpelthen fejlagtigt er blevet drejet et hak under monteringen, og ogs dette vil betyde forringet effektivitet og kortere levetid for bde bladet og andre komponenter. Indtil nu har det ikke vret muligt at diagnosticere disse fejl, fordi man ikke har kunnet afgre, hvilken af de to sensorer eller vingebladets montering der var noget galt med. Man har blot efterflgende kunnet konstatere, at der var en ubalance. Der findes me-
17
toder til at fejltjekke, men de foregr manuelt, det vil sige, ved at en servicetekniker er ude i mllen og det er arbejdskrvende og dyrt.
Aktiv fejldiagnose
Da det er en central del af Vestas strategi at sikre virksomhedens kunder de laveste omkostninger pr. produceret kWh, falder opfindelsen i god jord hos virksomheden. Professor Mogens Blanke konstaterer: Med vores patent kan vi isolere, hvor en eventuel fejl ligger om det er p den sensor, der mler belastningen p bladet, om det er den, der mler bladets vinkel, eller om der er tale om, at bladet er fejlmonteret. Opfindelsen bygger p et princip, som Mogens Blanke betegner som aktiv fejldiagnose. Det er et omrde, hvor en gruppe af DTU-forskere har bidraget vsentligt til udviklingen af teori og metoder. Der er tale om en fejldetekteringsmetode, som gr det muligt at opdage fejl, der er svre at isolere ved traditionelle metoder. Nr man bruger aktiv fejldiagnose p vindmllevingers vinkel, foregr det i praksis p en uhyre enkel mde. Nogle ville kalde det logik for perlehns, siger Mogens Blanke, det er det imidlertid ikke, det er blot en fuldkommen genialt simpel metode, men samtidig et fagomrde, vi har arbejdet med i mange r. Det er en metode, hvor vi har udviklet teorier til at finde fejl i regulerbare systemer, s man undgr, at et system bryder sammen. I praksis foregr fejldiagnosticeringen, ved at man lader mllen kre i
tomgang, mens det er vindstille. Undervejs ndrer man vinklen p vingerne til forskellige positioner, og samtidig registrerer man alle mledata. P den mde kan man aflse, hvilken virkning tyngdekraften har undervejs, og ud fra det forlb kan man isolere fejlen til at hidrre fra den ene eller den anden sensor, det vil sige vinkelsensoren eller belastningssensoren. Selve patentet er den algoritme, der ved at kombinere alle disse mledata kan diagnosticere, om der er en fejl, og hvor den er. Der er tale om i princippet ganske f kodelinjer, cirka 100 linjer, som kan lgges ind i den software, der i forvejen befinder sig i en vindmlle, siger Mogens Blanke. Det er eksempelvis mledata fra Vestas egne mller, der ligger til grund for udviklingen af algoritmen. Sren Dalsgaard fra Vestas supplerer: Det smarte for os som virksomhed er, at vi fr afgjort, om der er tale om sensorfejl, om det er den ene eller den anden sensor, der er fejlbehftet, og at vi samtidig fr at vide, hvor meget en sensor mler forkert. Det betyder, at vi med det samme kan vurdere, om vi kan lade mllen kre videre, for nr man ved, hvilken sensorfejl der er tale om, kan man kompensere for den, s der ikke sker produktionstab eller slid. Men det krver jo, at man ved, at fejlen er der. <
Professor Mogens Blanke, DTU Elektro, mb@elektro.dtu.dk
f O t O S H utt E rstock
18
SMARt GRId
SOM VINdEN BLSER

POWERL ABDK
PowerLabDK er en forsgsplatform, der bestr af laboratoriefaciliteter og inkluteste intelligente elstyringsmetoder i fuld skala. Parterne bag PowerLabDK er, foruden DTU, stkraft og Ingenirhjskolen i Kbenhavn. En rkke virksomheder bidrager til nansieringen af platformen. Ls mere p www.powerlab.dk
I L L U S t R At I O N S H utt E rstock
derer det bornholmske elnet. Under PowerLabDK kan forskere og virksomheder
19
Vinden blser ikke konstant og den blser ikke ndvendigvis samtidig med, at forbrugerne skruer op for strmmen. Derfor har vi brug for et smart grid.
Hvis vi vil undg en global temperaturstigning p mere end to grader, skal verdenssamfundet gre sig uafhngigt af fossile brndsler og i stedet bruge store mngder vedvarende energi. Men hvordan kan vi eksempelvis integrere svingende vindenergi i elsystemet og samtidig undg sur mlk i kleskabet? Et bud p en lsning hedder smart grid.
MARIE VENdELBO FRIdORf >
Har man hus p Maldiverne, er udsigten over Det Indiske Ocean med sikkerhed uden sammenligning. Til gengld kan man som husejer i den lille -stat iflge nogle klimaeksperter godt frygte, at man snart bliver stats- og hjemls. Eksperter anslr, at stiger den globale temperatur med blot 1,5 grader, vil vandstanden stige s meget, at Maldiverne stort set vil forsvinde. Leder man efter endnu et godt argument for, hvorfor vi skal gre os uafhngige af fossile brndsler, udlede mindre CO2 og dermed forsge at hindre en global temperaturstigning, kunne man alts bare sprge en af de omkring 350.000 indbyggere p Maldiverne. Klima- og energiminister Lykke Friis har p vegne af Danmark lovet, at hun vil srge for, at vi kan leve op til EUs krav om, at vores CO2-udledning fra transport, boliger, landbrug og industri i 2020 skal vre 20 procent lavere, end den var i 2005. Men hvordan skal det kunne lade sig gre, er
der mange, der sprger. I september 2010 konkluderede Energinet.dk og Dansk Energi i fllesskab, at lsningen kunne hedde smart grid. To sm ord, som netop nu fr meget stor opmrksomhed p DTU Informatik og DTU Elektro.
Det intelligente elsystem
Ordene smart grid kan ikke findes i fremmedordbogen endnu, men de har for lngst indfundet sig p lberne hos alverdens politikere, virksomhedsledere og forskere, som kalder ordet for det nye buzzword. Smart grid er betegnelsen for et intelligent elsystem, hvor det er muligt at integrere vedvarende energi. Visionen er, at vi skal skifte benzinslugeren ud med en elbil, sende oliefyret p pension og kbe en elektrisk varmepumpe, udstyre vores kleskab, opvaskemaskine, vaskemaskine og trretumbler med en intelligent styring, s apparaterne oplader, vasker, trrer, varmer og kler p
planlagte tidspunkter af dgnet, hvor den vedvarende energi isr vindenergi er til stede. P DTU Elektro forsker man netop i intelligente lsninger som passer ind i smart gridkonceptet. Professor Jacob stergaard forklarer: Elbilen er et godt eksempel p en intelligent lsning. Ved hjlp af elbilen kan vi nemlig f vindenergien til at dkke en stor andel af en husstands elforbrug, fordi vi kan bruge bilen som lager. Nr der er meget vindenergi, kan vi lade bilen helt op, og falder produktionen og str bilen alligevel i garagen kan vi tappe energi fra den. P den mde lser elbilen faktisk to af fremtidens udfordringer: Dels bidrager den til at lse det CO2-problem, man str med i transportsektoren, dels er bilen med til at lse CO2-udfordringen i elsektoren. Smart grid er intelligent i den forstand, at forbruget flger produktionen af el, stik modsat situationen i dag.
>>
20
SMARt GRId
>>
Vi forbrugere bliver aktive medspillere, forklarer klima- og energiminister Lykke Friis: Vi gentnker vejen fra producent til forbruger og gr forbrugerne til aktive deltagere i energisystemet. P mange mder svarer det til den udvikling, vi har set med internettet. Web 1.0 var stort set envejskommunikation. Kedelige og stillestende hjemmesider, hvor brugeren kun var tnkt som modtager. Men med anden generation skete der virkelig noget. Det er dt, vi alle sammen kender med Facebook, hvor alle kan vre med og deltage aktivt. Hvor brugeren er en aktiv medspiller. Smart grid er med andre ord en helt ny mde at tnke el-infrastruktur p.
Uforudsigelig vindkraft
Et af hovedargumenterne for at anvende smart grid-konceptet er, at det bliver muligt at integrere mere vedvarende energi isr vindkraft i elproduktionen. Men vindkraften er uforudsigelig. Nogle dage kan vinden knap nok f en vimpel til at danse om flagstangen, andre dage har Energinet.dk erfaret, at vindkraften kunne have dkket energi svarende til 120 procent af det vestdanske forbrug og 70 procent af elproduktionen i Danmark i en time. Med andre ord er det
altafgrende at kunne forudsige, hvornr og hvor meget vinden blser for at integrere den i elsystemet. Nu kunne man s mene, at elproducenterne bare kan rekvirere en vejrudsigt hos DMI men s nemt er det naturligvis ikke. Let til frisk vind, muligvis vind af stormstyrke mod nordvest, skyet, men en del sol
Helgarderet vejrudsigt
"Smart grid er en helt ny mde at tnke el-infra struktur p."

Klima- og energiminister Lykke Friis
Selv om meteorologerne fr hjlp af satellitter og computere med stor regnekraft, sker det indimellem, at deres forudsigelser af vejret ikke holder stik. Professor Henrik Madsen fra DTU Informatik fortller: Jeg tror, vi alle sammen har prvet at skulle planlgge en sommerfest eller en grillaften med vennerne og erfaret, at selv om meteorologerne havde lovet solskin og vindstille, s blev det i stedet regnvejr og frisk vind fra sydvest. Det skyldes, at informationer fra satelitter og andre onlinemlinger kan vre svre at benytte. Og de matematiske modeller, man anvender, er behftet med temmelig stor usikkerhed. Desuden tager det seks til otte timer at lave store meteorologiske beregninger. Prognosen for det vejr, vi ser p lige nu, er alts forudsagt for seks timer siden og meget kan n at ndre sig inden for seks timer, fortller professoren i statistik.
F O t O A N d E rs B I rc H
21
Henrik Madsen og hans forskerteam har derfor udviklet den statistiske model Wind Power Prediction Tool (WPPT), som dels kan give et mere njagtigt billede af, hvordan vejret bliver de nste 48 timer, og dels kan beskrive, hvor prcis forudsigelsen er. Hermed har elproducenterne et godt redskab til at kunne regne prcist ud, hvor meget vindenergi de som minimum kan forvente at f inden for de nste 48 timer. Energinet.dk kalder forskningsarbejdet for alfa og omega: Det er afsindig vigtigt. Det er helt afgrende for prisdannelsen og for systemsikkerheden, at vi rammer rigtigt og ved, hvor meget vindenergi vi har. Det er yderst svrt at ramme helt prcist, men er forudsigelsen forkert, kan det vre gift i smart grid-systemet. En forskel p to-tre sekundmeter i vindprognosen i forhold til, hvordan vejret reelt udarter sig, resulterer i en forskel p mske 400-600 MW produceret, og det svarer helt prcist til, hvad et af vores kraftvrker producerer. Derfor er akkuratessen og prcisionen i den mde, vi forudsiger vindproduktionen p, helt afgrende for markedsfunktionen og forsyningssikkerheden. Og i smart grid-verdenen bliver forudsigelse af vindenergi endnu vigtigere. Det er simpelthen alfa og omega, siger Peder . Andreasen, administrerende direktr i Energinet.dk.
Ingen sur mlk
WPPt
WPPT slges gennem rmaet ENFOR A/S, der er stiftet af DTU. ENFORs direktr, Torben Skov Nielsen, har medvirket i udviklingen af systemet. DTU-professorens statistiske model Wind Power Prediction Tool (WPPT) analyserer mange forskellige meteorologiske forudsigelser eksempelvis fra Danmarks Meteorologiske Institut og Deutscher Wetterdienst. Derudover arbejder WPPT med elproduktionsmlinger, vindmlinger ude fra vindmllerne, og endelig gr systemet tilbage i hukommelsen og analyserer historiske observationer. Ls mere p www.enfor.dk
Blot et stenkast fra Henrik Madsens kontor p DTU sidder Jacob stergaard.
Hans forskning er netop nu koncentreret om en boks p strrelse med en tndstikske. Professoren har sammen med sit forskerteam udviklet en skaldt smartboks, som eksempelvis kan installeres i et helt almindeligt kleskab. Den skal i fremtiden vre bindeleddet mellem kleskabet og elselskabet: Smartboksen mler p frekvensen i elsystemet og reagerer, nr der er ubalance. Det vil sige, at daler produktionen af vindenergi, vil smartboksen lynhurtigt sl kleskabet fra, sfremt det er koldt nok. Omvendt vil kleskabet g i gang med at kle, hvis smartboksen fr besked om, at der er en overproduktion af el. P den mde opbygger man et kuldelager, man kan tappe af senere. Det er et meget fleksibelt system, hvor kleskabet indtager en buffer-rolle ligesom elbilen. Man skal i vrigt ikke vre nervs for, at mlken bliver sur. Bde varerne og vggene i kleskabet er langsomme til at varme op, s kleskabet kan faktisk tle at vre slukket lngere tid, end man tror, beroliger Jacob stergaard.
Men hverken Rom eller smart grid blev bygget p en dag. En fuld udrulning af smart grid vil man frst se om mange r, for selvom mange af de tekniske lsninger s smt er ved at finde sin form, skal politikerne beslutte sig for, om det er smart gridvejen, Danmark skal g. Klima- og energiminister Lykke Friis har netop nedsat et smart grid-netvrk. Mlet er at samle eksperter for at se p, hvad der skal til for at indfre smart grid i Danmark, og Lykke Friis forsikrer, at det ikke blot skal vre et taleforum eller som man siger i USA, en talkshop: Nej, der skal konkret viden og lsninger p bordet. Walk the talk! <
Professor Henrik Madsen, DTU Informatik, hm@imm.dtu.dk Professor Jacob stergaard, DTU Elektro, joe@elektro.dtu.dk
22
SOLCELLER
SunSil i Toftlund har udviklet et hjeffektivt solcellepanel med intelligent styring og plug and play-teknologi. Det kan gre solceller til hvermandseje.
SOLEVENtYR I
HENRIK OLSEN >
Sollyset var erstattet af spotlight, da det lille snderjyske ivrkstterfirma SunSil prsenterede sit nyudviklede solcellepanel p den internationale solenergimesse InterSolar i Mnchen i juni mned. Men det var ikke kun det kraftige spotlight, der gav sved p panden for SunSils medarbejdere i den lille udstillingsstand. Efter mere end tre rs udviklingsarbejde skulle solpanelet nemlig st sin frste alvor-
lige prve ved mdet med potentielle kunder fra hele verden. Svedperler og sommerfugle i maven blev dog hurtigt aflst af en god mavefornemmelse, da kunderne flokkedes om standen, og udtryk som innovativ og det strste gennembrud for solenergi i revis blev brugt om det snderjyske udviklingsprojekt. Derfor gr virksomheden som planlagt i gang med pro-
duktion i sidste kvartal af 2010, og nr 2011 rinder ud, vil produktionen have rundet de frste 50.000 paneler.
Styring p solcelle-niveau
Mog
EN
Hol
ME
gaard
Recepten p succesen er en nytnkning af solcellekonceptet. Med en patenteret styreteknologi er det muligt at kontrollere solcellepanelet helt ned p celleniveau.
FO
tO
23
SNdERjYLLANd
I solcelleanlg bestemmer det svageste led, hvor godt kden fungerer, siger Anders Hyldgrd, udviklingschef hos SunSil. P et traditionelt solcellepanel med 72 solceller er det typisk sdan, at hvis et nedfaldent blad lgger sig p en enkelt solcelle, falder en tredjedel af panelet helt ud, forklarer han. Det sker, fordi man normalt har solcellerne strenget op i tre kder p paneler af den strrelse. Kdereaktionen betyder, at selvom kun en enkelt solcelle er sat ud af spillet, lukker 24 celler ned, og solpanelets effekt falder med 100 watt. Det er ligesom gammeldags juletrskder, hvor alle prer holdt op med at lyse, hvis bare en enkelt pre sprang, fortstter Anders Hyldgrd. Det sker ikke med vores solpaneler. Der gr vi ind og styrer p celleniveau, s lige meget hvordan nabocellen opfrer sig, s pvirker den ikke de andre celler. En defekt solcelle vil simpelthen blive koblet fra. Derfor vil kun den enkelte solcelle p omkring fire watt blive pvirket, hvis der lgger sig et blad p cellen, eller den p anden mde bliver beskadiget. Resten af panelet krer videre, som om intet var hndt. Det behver dog ikke kun at vre blade eller fugleklatter, som pvirker
>>
24
SOLCELLER
KONVERtERE OG INVERtERE
Der ndes to basalt forskellige elektroniske omformere: konvertere og invertere. Konvertere omformer fra n type jvnspnding til en anden type jvnspnding, som kan vre hjere eller lavere og have samme eller modsat polaritet. Invertere omformer fra jvnspnding til vekselspnding. I solceller er hver enkelt solcelle forsynet med en konverter, som srger for at producere en ensartet strmstyrke ved at juNr et solpanel skal levere strm til elnettet, srger en inverter for at omforme til vekselstrm.
F O t O Mog E N s Hol M E gaard
stere p udgangsspndingen.
>>
solcellers effektivitet. Hvis en del af et traditionelt solpanel ligger i skygge fra et tr eller en bygning, vil strmmen, som de vrige solceller producerer, blive trukket gennem de uvirksomme solceller og varme dem op. Varmen kan f cellerne til at bryde sammen og delgge hele den kde, de sidder i i vrste fald hele solcellepanelet. Den effekt slipper vi helt ud over. Hvis nogle af solcellerne ligger i skygge, kobler elektronikken cellerne fra, s der ikke trkkes strm gennem dem, fortller Anders Hyldgrd.
Lille energitab
Styringen p celleniveau er strkt medvirkende til, at SunSils solpaneler i gennemsnit vil levere 30-40 procent mere energi end traditionelle solpaneler set over den forventede levetid p 25 r. Det er dog ikke hele forklaringen. I udviklingen af de nye solpaneler indgr avanceret elektronik, som skal srge for, at energitabet er s lille som
muligt p strmmens vej fra solcelle til forbrugerens elnet. Hver enkelt solcelle er forsynet med en konverter eller omformer som srger for, at strmstyrken fra hver enkelt celle i et solpanel er den samme, uanset hvor meget sol den enkelte celle modtager, og hvor hj effekt den yder. Den ensartede strmstyrke er ndvendig for, at solcellerne kan arbejde sammen som en enhed. Typiske konvertere til mobiltelefon eller pc har en virkningsgrad p ned til 70 procent. Det er derfor, de bliver s varme, for de sidste 30 procent bliver til spildvarme i stedet for til el, forklarer Anders Hyldgrd. Konverterne i SunSils solpaneler trkker i omegnen af 99 procent af energien ud af solcellerne. Og nr strmmen fra et helt solpanel via en inverter skal omformes fra jvnstrm til vekselstrm for at blive koblet til elnettet, kan en specialudviklet inverterteknologi levere en virkningsgrad p 95 procent. Det er bestemt ikke hver-
dagskost for omformere det er simpelthen verdensklasse. At SunSils elektronik kan ligge p dette hje niveau, skyldes et tt samarbejde med DTU.
DTU-aftryk
SunSils udviklingsafdeling bestr af 12 medarbejdere, og hovedparten er uddannet p DTU. Virksomheden har desuden lejet sig ind i forskerparken Scion DTU i Lundtofte bare fem minutters luntetrav fra DTU Elektro, hvor professor Michael A.E. Andersen leder Electronics Group. Det store arbejde, som Michael Andersen og hans gruppe har lagt i at udvikle hjeffektiv elektronik, nyder vi stor glde af. I flere stadier af udviklingsarbejdet har vi haft hans folk siddende her, og vores centrale systemdesigner p den elektroniske side er fra hans gruppe. Det gr, at vi kan udnytte de tanker og teknologier, som udvikles i den gruppe, fortller Anders Hyldgrd. Michael A.E. Andersens Electronics Group bestr af fem fastansatte forske-
25
Tilskudsordninger er ikke vejen frem iflge solcelleproducenten i Snderjylland.
SOLCELLER SKAL VRE HVERMANdSEjE

UdEN ENERGItILSKUd
HENRIK OLSEN >
Et traditionelt solenergianlg skal specialdesignes til den enkelte bygning, og installationen lber ofte op i 40 procent af anlgsprisen. Systemet fra SunSil er et helt nyt plug and playkoncept bygget op af ens moduler, som kombineres efter behov. Det reducerer installationsomkostningerne til under det halve. Med en produktionspris for modulerne p samme niveau som konkurrenternes hber
SunSil at vre s konkurrencedygtige, at deres solcelleanlg vil blive hvermandseje inden for f r. En tilskudsordning for opstilling af solcelleanlg m derfor vre en nskedrm for den lille ivrksttervirksomhed, nr den i slutningen af 2010 gr fra udvikling til produktion. Men det er det ikke. Bureaukratiet ved sdan en ordning er alt for tungt.
Man bliver handlingslammet, indtil man har fet alting underskrevet, siger SunSils marketingchef, Lise Nielson, og peger p erfaringer fra Grkenland. Tilskudsordninger bliver p den mde en barriere, og det vil vre gift for en nystartet virksomhed. Som det er i Danmark nu, er der intet besvr kunderne kan handle i det jeblik, de har be-
sluttet sig og skaffet pengene. Og den handlefrihed er enormt vigtig, forklarer Lise Nielson. Derfor hber Lise Nielson ogs, at der bliver s f tilskudsordninger p det europiske marked som overhovedet muligt. Uden de tunge tilskudsordninger regner hun med, at virksomheden vil vokse fra de nuvrende knap 20 medarbejdere til omkring 150 inden for de nste fire r. <
re og 13 ph.d.-studerende, som alle arbejder med hjeffektive elektroniske omformere. Vi har udviklet nogle konvertere, som har en meget hj virkningsgrad, og som har s lille en strrelse, at de ogs er meget billige at producere. Det er switch mode-teknologi, vi er mestre i, hvor man hakker strm og spnding i stykker p indgangen af konverteren og s stter det sammen i et andet mnster p udgangen. Med den teknologi kan man transformere
bde strm og spnding op og ned med et meget lille energitab, forklarer Michael A.E. Andersen. Men ogs inverterteknologi str p gruppens forskningsprogram. I jeblikket er Reshmi Variath i gang med en erhvervs-ph.d. i et samarbejde mellem DTU Elektro og SunSil. Mit projekt gr blandt andet ud p at udvikle ny inverter-topologi, det vil sige selve udformningen af inverterne. Det er ndvendigt
"I vores solcellepaneler styrer vi p celleniveau, s lige meget hvordan nabocellen opfrer sig, pvirker den ikke de andre celler."
Anders Hyldgrd, udviklingschef i Sunsil.
for at leve op til de forskellige standarder for elektronik, der findes i de forskellige lande, som solpanelet skal eks porteres til, fortller Reshmi Variath. Det er nemlig ikke Danmark, som er det primre marked for SunSil, men Tyskland og Sydeuropa. Det tyske marked er verdens strste marked for solceller, og det ligger jo godt i forhold til vores produktionsfaciliteter i Snderjylland, fortller Anders Hyldgrd. Og med EUs mlstning om at dkke 12 procent af den samlede elproduktion i 2020 er det europiske marked nok et godt sted at starte. <
FOtO
THoM
rt JENsEN as HJo
26
BIOBRNdSEL
Et skift fra fossile til alternative brndsler kan spare cementindustrien for driftsudgifter, atmosfren for CO2-udslip og p sigt samfundet for affaldsproblemer. Et samarbejde mellem FLSmidth og DTU retter sgelyset mod optimal udnyttelse af biomasse og affald.
P VEj INd I VARMEN

E R I K Kj R L A R S E N >
BREdYGtIGE BRNdSLER
Danger! Hot surface siger skiltet p metalkassen, der str i et hjrne af forsgshallen hos DTU Kemiteknik. Kassen er en forsgsovn, der simulerer forholdene i en roterovn til cementproduktion, og advarslen skyldes de cirka 1000 grader C, der opereres ved, nr erhvervs-ph.d.-studerende Anders Rooma Nielsen udfrer mlinger p forbrnding af alternative brndsler. En for en skubbes stumper af bildk, tr, plastik og andet brndbart affald ind i ovnen, hvor de gradvis fortres omgivet af cement-rmel, samtidig med at deres egenskaber under forbrndingen registreres til videre analyse. Anders Rooma Nielsens daglige arbejde ved den pejsestore forsgsovn tager sig beskedent ud, men det er sdan, man finder de optimale brndsler og forbrndingsforhold blandt et bredt udvalg af alternativer. Perspektivet er p sigt store besparelser i svel omkostninger som CO2udledning hos cementindustrien. Og det er ikke smting, der lgges i ovnen, nr man ser p cementproduktio-
nen globalt: rligt fremstilles der cirka 2,83 mia. ton cement, svarende til et brndselsforbrug p cirka ti gange Danmarks samlede energiforbrug. Dermed tegner cementindustrien sig for fem procent af verdens samlede menneskeskabte CO2-udledning. Opskriften p cementfremstilling er i princippet enkel: Cement dannes nr kalksten og ler opvarmes og siden brndes i en roterovn til cementklinker. Svel de indledende kemiske processer som selve klinkerdannelsen sker ved hj temperatur og krver store mngder energi. Varmen til cementproduktion kommer traditionelt fra kul, petroleumkoks og i nogen grad olie og naturgas, men alternative brndsler er blevet et hot emne for cementindustrien i de senere r.
Teknologisk skred
og iflge chefen for FLSmidths afdeling for alternative brndsler, Lars Skaarup Jensen, er adskillige drivkrfter i spil: Faktorer som stigende politisk fokus p reduceret udledning af drivhusgasser, EUs affaldslovgivning og finanskrisens krav om reduktion af om-
>>
>>
Hos FLSmidth A/S, der er verdens frende leverandr af anlg og udstyr til cement- og mineralindustrien, har man haft skarpt fokus p tendensen i en rrkke,
FOt
O F LSM I
dt H
27
F O t O K laus Holst I N g
CEMENtfREMStILLING
Fremstilling af klinker, som er hovedbestanddelen i cement, krver store mngder energi. Det skyldes, at de centrale kemiske reaktioner er endoterme og foregr ved temperaturer p mellem 800 og 1500 grader C. Opvarmningen starter, nr rmaterialerne (typisk kalksten, ler, sand og jernmalm) ledes gennem cyclonerne i det hje forvarmertrn, hvorfra det skaldte rmel fres i modstrm mod rggassen til calcinatoren. Her nr temperaturen ca. 900 grader C, og der sker en calcinering af calciumcarbonat til calciumoxid. Fra calcinatoren ledes rmelet videre til roterovnen, hvor det gradvist opvarmes til ca. 1450 grader C under dannelse af cementklinker, der efter afkling formales til det frdige cementpulver.
"Ved en relativt beskeden investering kan vi bidrage til at lse verdens affaldsproblemer."
Lars Skaarup Jensen, afdelingsleder, FLSmidth
28
BIOBRNdSEL
>>
kostninger og synergi i driften har sat skub i et teknologisk skred vk fra fossile brndsler og i retning af alternative brndsler som biomasse og affald, siger Lars Skaarup Jensen. Han har ledet FLSmidths Alternative Fuels afdeling siden 2007, hvor afdelingen blev dannet som FLSmidths service til de kunder i cementindustrien, der nskede overblik og samlede lsninger til hndtering af alternative brndsler. Der er dels behov for konverteringsprojekter, s virksomheder kan
skifte fra fossile til alternative brndsler, dels behov for at udvikle teknologi til fremtidige anlg, som er optimalt indrettet til at bruge de alternative brndsler, og endelig skal afdelingen sikre, at FLSmidth har en betydelig udviklingsaktivitet p omrdet, siger Lars Skaarup Jensen.
Store krav til alternative brndsler
Som et af virksomhedens udviklingstiltag indgik FLSmidth i 2007 et samarbejde med DTU Kemiteknik om
etableringen af en platform for New Cement Production Technology, et ambitist forskningssamarbejde, der med sttte fra Hjteknologifonden retter forskningens sgelys mod en lang rkke aktuelle udfordringer relateret til renere og mere energieffektiv cementproduktion. Indtil nu har syv ph.d.-studerende arbejdet p projekter under cementplatformen. Projekterne har fokus p optimeret design af cementanlg med hensyn til get energieffektivitet og reduktion af unskede
29
Ph.d.-studerende Anders Rooma Nielsen tester alternative brndslers effektivitet i en forsgsovn, der simulerer forholdene i et cementproduktionsanlg.
emissioner ssom kvikslv, SO2 , NOx, kulbrinter og CO2 . De to erhvervs-ph.d.-studerende, Anders Rooma Nielsen og Linda Nrskov, tager sig af den gren af cementplatformens projekter, der vedrrer alternative brndsler. Deres forskning foregr i nrt samarbejde med ingenirer i FLSmidths afdeling for forskning og udvikling, R&D Cement, der har afdelinger i svel Valby som p R&D Center Dania ved Mariager. Det meste af den praktiske forskning fore-
gr p DTU Kemiteknik, som i forvejen huser et af verdens frende centre for forskning i forbrnding. Listen over mulige alternative brndsler er nrmest uendelig, siger Ole Mogensen, afdelingschef i FLSmidth for Cement Research og R&D Center Dania, alt fra traffald og risskaller over storskrald eller sorteret industri- eller husholdningsaffald til bildk og brndbare rester af skrottede biler kan i princippet bruges. Til gengld er der mange praktiske faktorer at tage hensyn til: Alternative brndsler m ikke pvirke ovndriften, det eksterne milj eller kvaliteten af det frdige produkt negativt, og driftskonomisk skal det vre fordelagtigt i forhold til konventionelle brndsler. I forhold til det forretningsml, som FLSmidth forflger, er det vigtigt at skabe et strre videngrundlag omkring den konkrete anvendelse af alternative brndsler, s vi kan ge effektiviteten og driftssikkerheden. Vores kunder forventer, at FLSmidth kan levere cementproduktionsanlg med hj udnyttelse af alternative brndsler uden at g p kompromis med vores sdvanlige hje standard for produktkvalitet, energi- og miljeffektivitet og stabilitet i driften, siger Ole Mogensen.
Roterovnens kolde ende
tion, herunder Anders Rooma Nielsens mjsommelige afbrnding af alskens materialer. Anders Rooma Nielsen beskftiger sig specifikt med forholdene i den skaldt kolde ende af en roterovn, der med sin funktionstemperatur p omkring 1000 grader C reelt blot er den mindst varme ende af ovnen. Det er den ende, hvor de forvarmede rmaterialer ledes ind i ovnen, og hvor der er mulighed for at tilstte brndsel i strre stykker til produktionen, fortller han. Og strrelsen er vigtig, for en af de store udfordringer ved alternative brndsler drejer sig om neddeling, som er en energikrvende proces, hvor man bruger knusemaskiner og saveudstyr til at f materialerne brudt ned i passende sm strrelser. Kul er nemt at neddele til pulver, man kan blse ind i ovnen og brnde af, men nr man skifter til f. eks. bildk eller tr, skal der bruges meget mere energi for at findele, fortller Anders Rooma Nielsen. Dermed bliver det interessant, hvis man kan slippe af sted med at bruge strre partikler, og det er et af de omrder, jeg undersger. Forelbig har min forskning bl.a. vist, at hele bildk giver en fremragende forbrnding uden neddeling.
Den varme ende
F O t O K laus Holst I N g
Anders Rooma Nielsens specialbyggede hjtemperaturovn luner sig i et hjrne af DTU Kemitekniks forsgshal ved siden af en nedskaleret model af en rigtig roterovn, og her foregr det meste af den praktiske forskning i alternative brndsler til cementproduk-
Linda Nrskovs forskning er mlrettet den varme ende af roterovnen, hvor en hovedbrnder leverer den intense flamme, der varmer rmaterialerne op til den proceskritiske temperatur p ~ 1450 C i roterovnens brndezone.
>>
30
BIOBRNdSEL
CEMENtPLAtfORMEN
New Cement Technology Production Platform er et femrigt forskningssamarbejde, der blev pbegyndt i 2007 af FLSmidth A/S og DTU Kemiteknik med sttte fra Hjteknologifonden. Cementplatformens ml er at bidrage til en mere miljrigtig og energieffektiv cementproduktion gennem forskning og udvikling. Syv ph.d.-studerende er pr. oktober 2010 i gang med projekter inden for platformens rammer. Den praktiske forskning foregr dels hos FLSmidth p R&D Center Dania ved Mariager, dels p DTU og i nogen grad ogs p cementanlg i samarbejde med FLSmidths kunder. Cementplatformen ledes af institutdirektr ved DTU Kemiteknik, professor Kim Dam-Johansen og koordineres af projektleder Jytte Boll Illerup, DTU Kemiteknik. I tilknytning til cementplatformen er der nedsat et srligt advisory board med reprsentanter fra Dong Energy, Haldor Topse og Vattenfall, som skal fremme udveksling af knowhow relateret til platformens arbejde mellem cementindustri og energisektor.
kan have uheldige pvirkninger p bde kvaliteten af slutproduktet og selve processen. Under reducerende betingelser kan der frigives svovlforbindelser fra rmaterialerne, som kan stte sig som generende aflejringer i ovnsystemet, og det er vigtigt at undg den slags unskede procesforhold, siger Linda Nrskov.
Anvendelig viden
>>
Hovedbrnderen i et cementanlg svarer til de brndere, kraftvrksindustrien anvender bare strre. Formalet fast brndsel indblses og brnder derefter i flammen i suspension, dvs. mens det er svvende. I hovedbrnderen kan kun findelte materialer anvendes, s jeg kigger isr p partikelstrrelsen, siger Linda Nrskov. Jeg er involveret helt nede p enkeltpartikel-niveau, hvor jeg undersger udbrndingsprofilen for en enkelt partikel af forskellige typer alternativt brndsel. Linda Nrskov planlgger at udfre mlinger p industrielle anlg for at undersge de praktiske indvirkninger p forbrndingen og cementproduktionen ved indfyring af forskellige alternative brndsler. Flammen str ind i selve roterovnen, s aske og evt. uforbrndt materiale falder ned i rmaterialerne, og det
Cementfabrikken Holcim, Ste. Genevieve, Missouri, USA. Klinkerproduktionskapacitet er 12.000 ton pr dag.
Resultater genereret fra Anders Rooma Nielsens og Linda Nrskovs projekter omsttes umiddelbart til praktisk anvendelig viden hos FLSmidth, der som verdens frende leverandrer af teknologi og anlg til cementproduktion kender behovene i bde det eksisterende og det fremtidige marked for teknologier til alternative brndsler. Fremtidens cementanlg vil vre fdt med teknologi til at hndtere de alternative brndsler, og de vil nok se en del anderledes ud end fabrikkerne, vi kender i dag, siger Lars Skaarup Jensen. Men der er livlig aktivitet i gang allerede nu omkring konvertering og tilpasning af eksisterende cementanlg. Hver dag investeres der millioner i alternative brndsler, og samarbejdet med DTU styrker vores teoretiske platform og leverer praktiske hjlpevrktjer, som bliver anvendt hver dag. Cementfabrikker, der tager skridtet og investerer i den rette teknologi og det rette udstyr, kan producere bde billigere og mere energieffektivt, og oven i kommer s miljgevinsten, som nr det glder affald fra husholdning og industri, rkker langt ud over, hvad der kan spares i fossilt brndsel.
Nr cementfabrikkerne tar skraldet
F O t O S F L S M I dt H
Tyskland har markeret sig som et foregangsland med hensyn til at skabe
31
Den 'kolde ende' af roterovnen p cementfabrikken Holcim i USA. Her er funktionstemperaturen omkring de 1000 grader C.
synergi mellem cementindustrien og samfundets affaldshndtering. Cirka 50 procent af den tyske cementindustris energiforbrug kommer fra affald, og i det strkt industrialiserede og ttbefolkede land er der ved at opst en mindre selvstndig industri omkring hndtering, sortering og neddeling af affaldsprodukter fra bde industri og husholdning. Flere steder bliver cementfabrikker endda betalt for at aftage brndbart affald, hvilket kan vre med til at begrnse udgiften til brndsel, som ellers udgr den strste variable driftsomkostning. Enkelte cementfabrikker i Tyskland, hvis drift er baseret p fossile brndsler, men som i tilgift bruger skaldt refuse-derived fuel brndsel udvundet af affald kan tjene s mange penge p det, at de ender med negative udgifter til brndsel. Perspektivet er iflge afdelingschefen for Alternative Fuels-afdelingen hos FLSmidth, Lars Skaarup Jensen, at cementfabrik-
ker p sigt kan bidrage til at lse verdens affaldsproblemer p konomisk og miljmssigt bredygtig vis. Der er mange problemstillinger forbundet med lossepladser. De lugter, spreder sygdomme, forurener vandlb og grundvand og frigiver en masse metan, som bidrager betydeligt til drivhuseffekten, siger Lars Skaarup Jensen. I EU er det besluttet, at man ikke m deponere brndbart affald lngere, og s glder det om at finde
den bedste mde at lse det problem p. Man behver ikke bygge nye affaldsforbrndingsanlg, men kan med fordel udnytte allerede eksisterende cementproduktionsanlg med rggasrensningsudstyr og de tilknyttede automatiserede procesreguleringsvrktjer. Ved en relativt beskeden investering kan man alts bidrage til at lse verdens affaldsproblemer. Det er den samfundsmssige drivkraft i det her, slutter Lars Skaarup Jensen. <
HjtEKNOLOGIfONdEN SOM AKtIV MEdSPILLER

I 2007 gav Hjteknologifonden 25 mio. kr. i sttte til New Cement Production Technologyplatformen, der med et samlet budget p 50 mio. kr. lber over fem r. Det er et vigtigt ml for Hjteknologifonden at styrke bndene mellem industri og universitet, siger Hjteknologifondens direktr, Carsten Orth Gaarn-Larsen. Cementplatformen kombinerer hje teknologiske kompetencer med et betragteligt forretningspotentiale, og perspektivet med at reducere CO 2 -udslip i cementproduktion giver samfundsmssig relevans, endda p den globale skala, siger Gaarn-Larsen, der deltager i platformens styregruppemder, hvor Fonden er i lbende dialog med forskningsprojektets parter.
32
BIOBRNdSEL
DER ER ENERGI I
Inden lnge kan det vre slut med drlig samvittighed over al den mad, der gror mug p, og som derfor ender i skraldespanden. Et forsgsanlg p Amagerforbrnding viser nemlig, at hvis man koger bananskrller, muggent brd, kaffeltre og mlkekartoner og tilstter enzymer, bliver det til en suppe, der er grn energi og penge i. Projektet hedder REnescience, og DTU er partner.
MARIE VENdELBO FRIdORf >
Historien om REnescience er s fuld af magi, at man skulle tro, at ingredienserne til fortllingen indebar beskrivelser af flyvende hekse, trylleri og store sorte gryder. Fortllingen tog sin begyndelse for snart fem r siden, hvor projektleder i Dong Energy Erik Ravn Schmidt gik til kaffepause. En pause, som skulle vise sig at vre bde velfortjent og udbytterig: P vej tilbage fra kaffemaskinen stak jeg hovedet ind til Nanna Nrholm og Frank Iversen og spurgte, om ikke vi skulle prve at koge affald for
at se, hvad der skete. Der gik en uges tid, inden jeg stdte p dem igen. I mellemtiden viste det sig, at mine gode kollegaer havde vret i Harald Nyborg, hvor de havde kbt en elkoger og en cementblander, som de s stod og puttede kantineaffald ned i. Efter at have tilsat enzymer og senere ogs gr kunne de konstatere, at de havde lavet ethanol, fortller Erik Ravn Schmidt begejstret. Det lille forsg med cementblanderen blev starten p et affaldseventyr, som bde Haldor Topse, Amagerforbrnding, Kbenhavns Universitet,
>>
f O t O S T H o M as H J ort J E N s E N
33
RE N E S C I E N C E
P rojektets fulde titel er A exible and integrated energy system based on gasication of liqueed biomass and waste L ber fra marts 2007 til marts 2011 P rojektleder Thomas Astrup, DTU Milj P rojektpartnere Amagerforbrnding, Kbenhavns Universitet, Dong Energy, Novozymes, Haldor Topse og DTU
34
BIOBRNdSEL
>>
Dong Energy og DTU i dag tager del i et forsg, som gr husholdningsaffald til en vrdifuld og fleksibel ressource.
Grn gas til grnne bffer
P baggrund af de lovende resultater fra cementblanderen valgte Energistyrelsen i 2007 at bevillige 29 mio. kr. til det projekt, som i dag gr under navnet REnescience. I et hjrne p Amagerforbrnding str i dag resultatet af fire rs forskning i husholdningsaffald et forsgsanlg, der er mange hundrede gange strre end en cementblander, og som behandler 800 kilo affald i timen. REnescience ligner et maskinrum p en frge store metalcylindre er forbundne med rr i forskellige tykkelser, der vibrerer, larmer og roterer. I den ene ende bliver husholdningsaffaldet fisket op med en stor grab, og tre etager lngere nede i systemet flyder en brunlig suppe ud af et rr. Og hvad der sker indimellem, forklarer Amagerforbrndings tekniske koordinator, Kirstine Hansen: Nr affaldet er kommet ned i den store cylinder, bliver det kogt og bldgjort ligesom nr man koger en kartoffel. Herefter bliver suppen afklet og
Forsgsanlgget har til huse p Amagerforbrnding. Anlgget omdanner i timen 800 kilo husholdningsaffald til 'energisuppe'.
tilsat enzymer. Enzymerne omdanner den organiske masse til en flydende suppe, hvor de uorganiske ting og sager ligger og flyder rundt, som knoglerne i en kyllingesuppe. Nr man har siet suppen, har man glas, metal og plast tilbage, som man kan genbruge. Gamle cowboybukser gr til forbrnding, og selve suppen kan man eksempelvis lave biogas af. I modstning til i dag, hvor husholdningsaffald bliver brndt af og udnyttet i et kraft-varme-vrk til el og varme, bner REnescience op for en rkke nye muligheder. Dels srger processen for at fange de rdbedeglas, Ajax-beholdere og makreldser, som vi forbrugere ikke har affaldssorteret korrekt, og dels bliver det pludselig muligt at udvikle lagerbart brndsel af det organiske affald et produkt, som bliver srdeles attraktivt, ogs hvis vores samfund vil gre sig mere uafhngigt af olie, kul og gas: Den flydende energisuppe, der kommer ud af REnescience-anlgget, kan man anvende til en lang rkke biobrndsler. Et eksempel er biogas til brug i kraftvarmevrker. I den proces er der endnu en gevinst, nemlig den rest, der kommer fra biogasproduktionen, som er fuld af fosfor, og som derfor kan bruges som gdning p markerne. Derudover kan man konvertere biogassen til biobaseret benzin eller et-
hanol alts en bred palet af muligheder. Men det, der gr teknologien rigtig interessant, er, at energisuppen kan lagres. Hvis elproduktionen i fremtiden skal komme fra vedvarende energikilder, er vi ndt til at have noget lagerbar energi, vi kan trkke frem, nr vindmllerne ikke genererer el lige s hurtigt, som vi forbruger den. De affaldsforbrndingsanlg, vi har i dag, producerer en konstant mngde el. Nr energi suppen er blevet konverteret til naturgas, kan den derimod lagres via naturgasnettet og tages ud, nr der er behov for det. I Kbenhavn, hvor der er bygas, kan borgerne alts f leveret grn gas til de grnne bffer, fortller en grinende Erik Ravn Schmidt fra Dong Energy.
En cyklus i balance med miljet
Set udefra ligner eventyret om REnescience et af dem med en lykkelig slutning. Men slutningen er langtfra skrevet endnu. Dong Energy og Amagerforbrnding planlgger at etablere et anlg, der er ti gange s stort som det nuvrende forsgsanlg. Det opskalerede forsgsanlg kan sttes i drift i 2013, og driftserfaringer vil vise, om anlgget er kommercielt bredygtigt. Hvis alt gr op i en hjere enhed, vil et kommercielt REnescience-anlg g i drift i 2020. Men en forudstning for, at det lykkes, er, at de forskellige pro-
35
f O t O T H o M as H J ort J E N s E N
cesser i REnescience videreudvikles og optimeres. Netop vurderingen af, om REnescience kan betale sig, ikke bare konomisk, men ogs miljog klimamssigt, sidder lektor og forsker Thomas Astrup fra DTU Milj og arbejder med. Thomas Astrup og hans forskerteam analyserer REnescience ud fra en skaldt livscyklusvurdering: Livscyklusvurderingen (LCA) er et udvidet regneark, hvor vi plotter alle de informationer ind, vi kan f fra forsgsanlgget. Informationerne indeholder eksempelvis, hvor meget vanddamp, enzymer og energi man bruger i processen, og ud fra analysen kan vi konkludere, om det miljmssigt kan svare sig at koge affaldet sammenlignet med den mde, vi hndterer affaldet p i dag. Konklusionen indtil nu har vret, at de skal forsge at bruge en mindre mngde enzymer og en mindre mngde energi og damp. Lykkes det, ser det ikke drligt ud. Grunden til, at enzymerne har vret et fokusomrde er, at enzymproduktionen bruger en del energi under fremstillingen s ud af den samlede mngde energi, REnescience bruger, str enzymet faktisk for en stor del, fortller Thomas Astrup.
De pejlemrker, Thomas Astrup er i stand til at udstikke ved hjlp af livscyklusanalysen, er alts afgrende for, hvordan fremtiden for REnescienceprojektet udvikler sig. Erik Ravn Schmidt fra Dong Energy har stor tillid til DTU-forskeren: Vi har valgt Thomas Astrup som samarbejdspartner p REnescienceprojektet, fordi han er en guru inden for sit omrde. Vi bruger ham til at blstemple projektet. Der er ingen, der stiller sprgsmlstegn ved Thomas arbejde. Normalt str hans arbejde for kvalitet, og det er blandt andet derfor, vi har valgt ham og DTU som partner. Vi har lagt meget i hnderne p ham. Vi har en forhbning om, at de resultater, Thomas kommer med, kan understtte vores tro p, at denne teknologi er betydeligt bedre livscyklusmssigt end alle mulige andre alternativer herunder bde forbrnding og deponering. P den mde har vi lagt noget af fremtiden i hans hnder. Det er et meget vsentligt vrktj for os.
Skrald er fremtidens energikilde
energisuppen, de tomme syltetjsglas, konservesdserne og alt det andet, der kommer ud af REnescience, rent faktisk kan bruges: Der er ingen tvivl om, at affald er en ressource, der bliver kamp om i fremtiden men sprgsmlet er, hvordan vi bedst muligt gr brug af det, der kommer ud af REnescience-anlgget? Skal vi anvende det som biogas, eller burde vi i virkeligheden trre det og lave det til brndselspiller? Vi forsger at hjlpe Dong Energy og Amagerforbrnding med at finde ud af, hvad der er bedst set ud fra et livscyklusperspektiv, men hvad konklusionen bliver, er for tidligt at sige noget om, fortller Thomas Astrup, DTU Milj. Mens Thomas Astrup forsger at nrme sig svaret p, om det lille forsg i cementblanderen var alle anstrengelserne vrd, er Erik Ravn Schmidt fra Dong Energy ganske rolig, nr man sprger til fremtidsudsigterne: Selvflgelig har vi nogle udviklingstrin, vi skal have overstet, men jeg er overhovedet ikke i tvivl om, hvorvidt det her er fremtiden. <
Nste skridt i Thomas Astrups analysearbejde handler om at vurdere, om
Thomas Astrup, DTU Milj, tha@env.dtu.dk
36
BIOBRNdSEL
F O t O J E N s E J b Y E S c H M I dt
FRA AffALd tIL UdVIKLING

Bredygtig vkst, nedsat udslip af potente drivhusgasser og kompost til markerne. Det er nogle af de fordele, Accras indbyggere hster af et nyt affaldsprojekt. DTU leverer rdgivning og teknologi til projektet, der omdanner affald til biogas og kompost.
T U R I Kj E S t I N E M E Y H O ff >
Nr man krer ud af Ghanas hovedstad, millionbyen Accra, bliver der mere og mere rodet og nedslidt, efterhnden som man nrmer sig udkanten af byen. Indtil man drejer af og krer ind p Zoomlions omrde. Her er alting nyt og moderne og her vil affald fra Accras indbyggere i fremtiden blive omdannet til el til de lokale forbrugere, national vkst og global grn samvittighed. Renovationsselskabet Zoomlion
Ghana Limited er i samarbejde med UNEP Ris Centre og Afdelingen for Biosystemer p Ris DTU nemlig godt i gang med et projekt, der skal omdanne Accras husholdningsaffald til biogas og kompost og samtidig spare atmosfren for de klimaskadelige metangasser.
Bliver til kompost og biogas
Selve teknologien bag projektet er enkel. Man tager en masse hushold-
ningsaffald, putter det ind i en garage af beton og sprayer det med vand. Efter en mned har man s kompost. Derefter sendes den vske, der er blevet tilovers, videre til en tank, hvor bakterier under iltfrie forhold omstter det organiske stof til biogas. Mellem 60 og 70 procent af det affald, Zoomlion samler ind, er organisk, og det gr det meget velegnet til kompostering.
37
Affald fra Accras husholdninger indsamles i de karakteristiske bl cykelvogne og omdannes til biogas og kompost.
Det hele foregr ved biologiske processer, der omdanner affald, som umiddelbart ikke har nogen vrdi, til to ting, der har en vrdi, forklarer programleder Jens Ejbye Schmidt fra Afdelingen for Biosystemer p Ris DTU, som har leveret den teknologiske viden til projektet. Mens vi i Danmark bruger biogas eller naturgas til elektricitet og varme, kan det i Ghana bruges til f.eks. madlavning, til at f lys i husene eller som brndstof til lastbiler. Og planen er, at komposten skal slges til landmnd, der kan bruge det p deres marker og derfor skal bruge mindre importeret kunstgdning.
Penge i at reducere klimagasser
Men det er ikke bare Accras indbyggere og landmnd, der kan f noget ud af teknologien. Fordi den metangas, der ellers ville ryge direkte op i atmosfren, bliver genbrugt, er projektet ogs et bidrag til kampen mod de globale klimaforandringer. Netop metangas er en srligt potent drivhusgas 20-30 gange s potent som CO2. Det betyder, at et ton metan skaber en lige s stor drivhuseffekt som 20 ton CO2. Ud over den gode samvittighed er der dog ogs penge i at reducere udslippet af metan, CO2 og andre drivhusgasser. For den reduktion i udledningen, som projekter som Zoomlions medfrer, kan slges som kreditter p det globale marked
for CO2-kvoter. Da Kyoto-aftalen blev vedtaget i 1997, blev udviklingslandene undtaget reduktionskrav, og samtidig blev det besluttet, at de lande, der skal begrnse deres udslip, kan kbe CO2besparelser fra udviklingslandene, de skaldte Certified Emission Reductions eller CO2-kreditter. Dette system blev kaldt Clean Development Mechanism CDM. CDM-systemet skal stte gang i drivhusgas-besparende projekter i udviklingslandene og dermed medvirke til, at klimaindsatsen ogs kommer disse lande til gode. Hidtil har udviklingslandene dog ikke haft meget gavn af CDM-systemet, men det er eksempelvis Ghanas samarbejde med UNEP Ris Centre og udviklingsprogrammet Green Facility med til at ndre, og pointen med programmet er at f flere lande i gang med CDM-projekter. Kun to procent af verdens CDMprojekter er igangsat i Afrika, men nu kan vi se, at den gede sttte har virket, og kurven knkker: Antallet af projekter er stigende, fortller seniorforsker Jrgen Fenhann, UNEP Ris Centre.
Effektiv ansgningsproces
UNEP R I S C E N t R E
UNEP Ris Centret for Energi, Klima og Bredygtig Udvikling er et samarbejde mellem FNs Miljprogram (UNEP), Udenrigsministeriet og Ris DTU. Centret blev etableret i 1990. Centret har til opgave at understtte udviklingslandenes muligheder for at fremme egen udvikling bl.a. via en get adgang til renere energi, og derigennem arbejde for et mere bredygtigt globalt klima. Centret arbejder primrt med udvikling af analytiske redskaber, kapacitets- og projektudviklingssttte og har aktiviteter i mere end 40 udviklingslande. Centret arbejder inden for tre hovedomrder: Cleaner Energy Development, Strategies and Resilient Development (klimatilpasning) og Energi and Carbon Finance, specielt Clean Development Mechanism (CDM), hvor centeret er globalt ledende p kapacitets og vidensdelings-omrderne. www.uneprisoe.org
For at blive godkendt i CDM-systemet skal projekterne resultere i en beviselig reduktion af udledning af klimagasser, f.eks. gennem investering i vedvarende energi, i energieffektivisering eller gennem reduktion af den kemiske indu-
stris udledning af klimagasser. Gennem Green Facility fr landene sttte til at udvikle og ansge om projekter, og der afholdes workshopper for lokale universitetsansatte, ansatte i centraladministration, NGO-medlemmer og mange andre. Det afgrende er at gre de lokale og regionale krfter mere kompetente frem for at bringe eksperter ind fra Danmark. Landene skal blive i stand til selv at navigere i CDM-systemet. Endemlet for os er faktisk at blive overfldige, siger Jrgen Fenhann.
>>
38
BIOBRNdSEL
I L L U S t R At I O N T H o M as H J ort J E N s E N
Husholdningsaffald og vand blandes i en betontank. Efter en mned er der dannet en vske og kompost i bunden. Vsken sendes videre til en tank, hvor bakterier under iltfrie forhold omstter det organiske stof til biogas. Vsken recirkuleres ere gange i anlgget. Det faste materiale, komposten lagres og slges derefter til lokale landmnd.
>>
Pind: Hjlp til selvhjlp gavner
CDM BAZAR
En virtuel markedsplads hvor projektigangsttere og projektinvestorer nder hinanden. UNEP Ris Centre arrangerer desuden i bde Afrika og Latinamerika rlige carbon markedsmesser for slgere og kbere af kreditter i samarbejde med bl.a. Verdensbanken og Klimakonventionssekretariatet. www.cdmbazaar.net
CDM PIPELINE
Database med informationer om alle CDM-projekter, der er i gang kloden over. Databasen er blevet den vigtigste globale informationskilde om CDM, og den downloades ca. 12.000 gange om mneden. www.cdmpipeline.org
De lande, der indgr samarbejde med UNEP Ris Centre, indarbejder CDM i deres nationalkonomiske udviklingsplaner, s landene selv kan starte flere projekter op. P den mde er Green Facility ikke traditionel udviklingshjlp, men et middel til at skaffe viden hjlp til selvhjlp. Finansieringen af projekterne kommer gennem investeringer fra bde lokale og globale banker og virksomheder, og ved at eksterne virksomheder eller lande kber CO2-kreditter. Der er stor eftersprgsel p kreditterne, srligt dem fra Afrika, fordi det forbindes med positiv udvikling, siger Jrgen Fenhann. Green Facility, der er finansieret af Danida, fokuserer alts p at engagere den private sektor srligt mindre virksomheder og programmet er baseret p markedstnkning. Det stemmer godt overens med Udviklingsministeriets nye strategi, Frihed fra Fattigdom Frihed til Forandring. Green Facility er ogs et rigtig godt eksempel p den type langsigtet udviklingshjlp, der er brug for i fremtiden, mener udviklingsminister Sren Pind (V):
39
Hvis du kan stte noget i gang, som kan overleve p markedet, s bliver det levedygtigt over tid. Hvis det vi laver, ikke kan leve p markedet, vil det altid vre afhngigt af, at vi sttter det. Og ingen kan vre interesserede i, at for eksempel Afrika i al evighed skal vre afhngigt af overfrsler siger han. Iflge ministeren vil bistandshjlpen til de fattigste lande altid vre for lille og komme for sent i forhold til behovene. Derfor er det snarere en starthjlp til at blive selvkrende, der er brug for, som f.eks. Green Facility. Green Facility lgger op til, atdet skal vre private projektudviklere i de afrikanske lande, der skal kunne se en forretningsmulighed, samtidig med at der skabes bredygtig udvikling, slutter Sren Pind.
Vkst ogs i Danmark
Zoomlion-projektet i Accra ser ud til ogs at kunne skabe forretningsmuligheder i Danmark. Eksempelvis er der skabt forbindelse til det danske firma Solum A/S, som blandt andet har ekspertise inden for hndtering af biolo-
gisk affald. Virksomheden vil investere, hvis det viser sig, at der er strre forretningsmuligheder i den ghanesiske biogas og kompost. Det skal en markedsanalyse nu vise. P den mde drager dansk erhvervsliv ogs fordel af Green Facility. I Dansk Industri ser Anders Stouge, der er branchedirektr i DI Energibranchen, perspektiver i arbejdet p UNEP Ris Centre. Der er et potentiale her, som ikke er blevet forlst endnu. Man kan sammenligne det med det arbejde, Ris gjorde med vindmller i sin tid: Det, at man er med helt fremme, gr, at man kan vre en slags brohoved for at f danske virksomheder i gang med disse projekter, siger han. Derfor hber man, at flere danske virksomheder fremover vil deltage i CDM-projekter. Men mange virksomheder kan godt lade sig skrmme af at skulle manvrere i FN-systemet og kaste sig ud i det administrative bvl, et CDMprojekt ogs kan medfre. Her er UNEP Ris Centre og den kompetente rdgivning, centeret kan give, en rigtig stor hjlp, siger Anders Stouge. <
"Green Facility er et rigtig godt eksempel p den type langsigtet udviklingshjlp, der er brug for i fremtiden."
Sren Pind, udviklingsminister
40
BRNdSELSCELLER
BLdE BRNdSELSCELLER
Dansk udviklingsprojekt gr det muligt at forsyne de enkelte husstande med hver deres eget lille kraftvarmevrk, der bde laver strm og varme ud fra naturgas.
MORtEN ANdERSEN >
Vi er vant til at tnke p brndselsceller som fremtidens teknologi, der en sknne dag vil gre det muligt at forsyne huse og biler med energi uden at forurene og med lille bidrag til drivhuseffekten. Men nu er fremtiden rykket tt p. Om et halvt r er det realistisk, at vi har de frste kommercielle produkter klar, siger udviklingschef Steen Yde Andersen fra Svendborg-virksomheden IRD A/S. Der findes allerede skaldt blde brndselsceller p markedet, men de egner sig bedst til specielle anvendelser. For eksempel kan de drive et anlg for ndstrm, der forsyner et hospital eller en vrdicentral i en situation, hvor strmmen svigter. Her betyder brndselscellernes holdbarhed ikke s meget, da de kun skal kre i kort tid,
indtil elnettet kommer op at kre igen. De nye brndselsceller, som IRD og Hobro-virksomheden Serenergy A/S udvikler, kan kre i op til 5.000 timer. Det bner for langt flere anvendelser. De nye brndselsceller er resultatet af et samarbejde mellem IRD og Serenergy og ivrksttervirksomheden Danish Power Systems, som er en spin-out-virksomhed fra DTU, samt forskere ved DTU Kemi. Vi har allerede fet de frste foresprgsler fra mulige kunder, s vi skal ikke ret langt ud i fremtiden, fr vi har kommercielle moduler baseret p den nye type brndselsceller, siger Steen Yde Andersen, IRD A/S.
Fosforsyre erstatter vand
Brndselsceller producerer strm ud fra dels brintholdige brndsler, dels ilt
>>
F O t O J E sp E r Iv E rs E N
GENNEMBRUd fOR
41
Steen Yde Andersen fra IRD fremviser en stak med blde brndselsceller.
42
BRNdSELSCELLER
Hos IRD er vejen fra prototype til kommercielle produkter kort. Virksomheden har allerede fet de frste kundeforesprgsler p den nye type 'blde' brndselsceller.
>>
fra luften. De har ingen udslip af svovl og luftbrne partikler. Samtidig udnytter de energiindholdet i brinten effektivt, og giver derfor et lavere bidrag til drivhuseffekten end de fossile brndsler. De blde brndselsceller, som findes p markedet i dag, er af typen PEM (Polymer Electrolyte Membrane). Kernen i dem er en bld membran fyldt med vand. I sagens natur kan temperaturen i brndselscellen ikke overstige 100 grader C, da vandet s vil fordampe helt og helst skal temperaturen vre et pnt stykke lavere for at begrnse behovet for at tilfre vand til systemet. Ved lav temperatur dannes kulmonoxid, som har en tendens til langsomt at forgifte brndselscellerne, s de gradvist bliver mindre effektive. Derfor er deres holdbarhed kort. Cellerne kan derfor fint bruges i ndstrmsanlg, der kun skal kre i et kort tidsrum, men de duer
ikke til bilmotorer eller til at sidde som sm kraftvarmeanlg i hjemmet, hvor de skal kre i mange timer. Danish Power Systems og forskere ved DTU Kemi har udviklet en ny type polymer-brndselsceller, der er i stand til at arbejde ved temperaturer p 150-200 grader C. De nye celler kaldes HT-PEM (hjtemperatur-PEM). For det frste bruger de nye celler ikke vand som bremedium, men fosforsyre (H3PO4), der er stabilt ved temperaturer op til 200 grader C. For det andet er cellerne fremstillet i en type polymer, polybenzimidazol (PBI), som er i stand til at arbejde ved temperaturer op til 200 grader C, uden at den bliver bld eller p anden mde svkket, som det ville ske for mange andre typer af polymerer. I kemikerjargon siger man, at cellerne bestr af PBI, der er dopet med fosforsyre. Resultatet er en membran med hj evne til at lede elektrisk ladede partikler.
F O t O S J E sp E r Iv E rs E N
Ideelle til naturgas
Jeg vil gerne understrege, at vi ikke satser udelukkende p den nye type brndselsceller. Vi vil fortsat fremstille moduler baseret p en rkke forskellige typer af brndselsceller. Vi tror ikke, at der bliver n vinder blandt brndselscellerne, men at forskellige typer vil egne sig bedst til forskellige forml. Omvendt vil jeg da mene, at vi om nogen kan se de styrker, som de nye celler har, siger Steen Yde Andersen, IRD. Frst og fremmest kan man fde dem med naturgas i stedet for med ren brint. Naturgassen er langt billigere, og desuden har man allerede et distributionssystem mange steder. Naturgas kan ikke anvendes direkte i brndselsceller. Den skal frst omdannes til en blanding af brint og kuldioxid. Denne blanding har altid forskellige urenheder, blandt andet kulmonoxid. De blde brndselsceller,
43
FLERE SLAGS BRNdSELSCELLER

I et almindeligt batteri forlber der en kemisk reaktion, som skaber en spndingsforskel mellem to poler. Samme princip glder for en brndselscelle. Forskellen er, at mens batteriet lber tr og bliver kasseret, fortstter strmproduktionen i brndselscellen. Man bliver nemlig ved med at lede nyt brndsel brint eller et brintholdigt materiale til. Samtidig trkker cellen ilt ind fra luften. Brint og ilt reagerer til vand (eller vanddamp), som ledes bort. P den mde kan reaktionen og dermed produktionen af strm i princippet fortstte i det uendelige. Brndselsceller udmrker sig ved lille tab af energi ved omstningen fra brndsel til strm. Det kaldes ogs hj virkningsgrad. De har ingen udledning af svovl og partikler. Hjertet i en brndselscelle er en skaldt elektrolyt, som t illader elektrisk ladede partikler, ioner, at vandre igennem sig. Der arbejdes med forskellige typer af elektrolytter. Det er t ypen af elektrolyt, der afgr brndselscellens navn. Overordnet set falder brndselscellerne i to kategorier, som reelt er to helt forskellige teknologier. I de hrde brndselsceller vandrer oxid-ioner (O 2-) gennem elektrolytten. SOFC (Solid Oxide Fuel Cell) er et eksempel p hrde brndselsceller. I de blde brndselsceller vandrer protoner (H+) gennem elektrolytten. PEM-celler (Polymer Electrolyte Membrane) og de nye HT-PEM udviklet p DTU Kemi er eksempler p blde brndselsceller.
som findes p markedet i dag, kan ikke klare urenhederne. Derfor er man ndt til at rense blandingen grundigt for urenheder frst. Det koster energi og gr dermed hrdt ud over brndselscellens samlede effektivitet. Men den nye type brndselsceller, der arbejder ved hjere temperaturer, kan langt bedre tle urenhederne. Derfor kan man njes med en simpel oprensning, som nsten ikke koster energi. De nye brndselsceller har jo vret udviklet i ganske kort tid, og endnu har vi kun prototype-produkter klar. Men vejen til kommercielle produkter er kort. Selv om de nye membraner er specielle, s er vores del af arbejdet nogenlunde det samme som for andre typer af brndselsceller. Cellerne skal stakkes i et skaldt cellehus af grafitkomposit materiale forsynet med flowkanaler. Dette cellehus er nogenlunde det samme som for almindelige blde
brndselsceller. Ja faktisk er designet mere simpelt for de nye celler, forklarer Steen Yde Andersen.
Forureningsfri trucks
I frste omgang forestiller IRD sig, at kunderne isr vil vre leverandrer af stand alone-anlg, for eksempel til ndstrm. P bare lidt lngere sigt vil en anden stor gruppe af anvendelser vre mikro-kraftvarmevrker, der forsyner et parcelhus eller en etageejendom med bde strm og varme. Det vil vre meget relevant her i Danmark, hvor vi har naturgas i store omrder, fortstter Steen Yde Andersen. Egentlig er biler ogs et helt oplagt omrde, men til personbiler bliver det mske ikke lige os, der kommer til at vre leverandr. Bilindustrien er et meget specielt marked med store producenter, som ofte foretrkker at holde deres ngleteknologier inden for
huset. Jeg kan dog sagtens forestille mig, at vi kommer til at levere til andre kretjer end lige personbiler. For eksempel til trucks, hvor det kan vre en stor fordel for arbejdsmiljet at f energiforsyningen fra brndselsceller. I forhold til nogle anvendelser er det dog ndvendigt med lngere levetid end de 5.000 timer, som forelbigt er opnet med de nye brndselsceller. Til mikro-kraftvrker skal man mske helt op omkring 40.000 timer, siger IRDs udviklingschef.
Mange rs forskning bag
Bag de nye celler ligger mere end ti rs forskning p DTU Kemi. P et tidspunkt var projektet dog i alvorlig fare. Pludselig kunne forskerne nemlig ikke f mere af polymermaterialet PBI, som de nye brndselsceller er fremstillet i. Vores leverandr besluttede selv at satse p udvikling af brndselsceller. Derved blev vi en konkurrent, og de
>>
44
BRNdSELSCELLER
P IRD satser man p ere forskellige typer brndselsceller. Virksomheden vurderer, at de forskellige typer egner sig til forskellige anvendelser.
>>
nskede ikke at levere til os. Heldigvis l vi inde med s meget af materialet, at vi kunne kre videre, fortller professor Niels J. Bjerrum, DTU Kemi, der er manden bag DTUs forskning p omrdet. Stoppet i leverancen viste sig at vre held i uheld. For nu blev de danske kemikere tvunget til at udvikle deres egen variant af PBI. Brugen af polymermaterialet til brndselsceller er omfattet af et patent, men Danish Power Systems har kbt licens til denne
>>
anvendelse. Den danske virksomhed har udviklet sin egen syntesevej. I en tank p strrelse med en almindelig bageovn fremstiller virksomheden cirka et kilo PBI om ugen. Det dkker det nuvrende behov.
Gearet til voksevrk
Produktionen er krvende, fordi PBI produceres ud fra to stoffer, der skal bringes til at polymerisere med hinanden i modstning til de fleste gngse polymerer, hvor man kun har et enkelt
PARLB MELLEM KONKURRENtER

Nr Svendborg-virksomheden IRD Fuel Cells markedsfrer sine brndselsceller med membraner i polymermaterialet PBI, sker det blandt andet i konkurrence med Serenergy A/S. Hobrovirksomheden producerer en lignende type brndselsceller, som er baseret p et polymermateriale fremstillet af den tyske kemikoncern BASF. Men selv om de danske virksomheder konkurrerer, samarbejder de bde med hinanden og med Danish Power Systems og forskerne p DTU Kemi.
rstof, som skal bringes til at danne lange kder. Man skal have helt styr p sin stkiometri (forholdet mellem mngderne af de stoffer, der indgr, red.) for at lykkes, siger Niels J. Bjerrum, der er medejer af Danish Power Systems. Han understreger dog, at produktionen hurtigt kan skaleres op, hvis eftersprgslen krver det: Det vil ikke vre mangel p PBI eller p fosforsyre, der kommer til at bremse udbredelsen af teknologien. Iflge udviklingschef Steen Yde Andersen, IRD, vil der heller ikke mangle kapacitet i produktionen: Forestiller man sig, at brndselscellerne bryder igennem p et stort marked som for eksempel mikrokraftvarmevrker, hvor der bliver brug for rigtig mange enheder, s er vi ogs gearet til det. Blandt andet har vi etableret en fabrik i Albuquerque, New Mexico, hvor vi er i stand til at skalere op, hvis eftersprgslen vokser. <
45
F O t O W rts I l
Wrtsils 20 kW SOFC-brndselscellekraftvrk bruger afgasningen fra en gammel losseplads til at give bredygtig energi til el- og fjernvarmenettet i den nske by Vaasa.
HAR DTU INSIdE

Mange rs forskningssamarbejde mellem Topsoe Fuel Cell og Ris DTU brer nu frugt. 'Hrde' brndselsceller bruges bde i private hjem og som bredygtig drivkraft til store transportskibe.
LEIf SNdERBERG PEtERSEN >
FREMtIdENS KLIMAVENLIGE KRAftVRKER
Nr kkkenaffald p en losseplads nedbrydes af mikroorganismer, dannes der lossepladsgas, som indeholder metan. Metan er bde en energikilde og en kraftigt virkende drivhusgas, faktisk er den 20-30 gange kraftigere end CO2 i sit bidrag til den globale opvarmning. Skal denne gas havne i atmosfren, eller skal den bruges til bredygtig produktion af el og varme?
Sprgsmlet blev rejst i byen Vaasa i det vestlige Finland. Byen dannede i 2008 rammen om en fremsynet boligudstilling, hvor temaet var byggeri baseret p bredygtig energi. I Vaasa ligger der en gammel losseplads, og iden til at udnytte lossepladsgassen til produktion af el og varme til de huse og lejligheder, der blev opfrt i forbindelse med udstillingen, opstod.
Den finske virksomhed Wrtsil, som producerer bl.a. skibsmotorer og udstyr til kraftvrker, gik med ind i New Energy Project, som forvandlede lossepladsgassen til bredygtig strm og varme. Virksomheden byggede til lejligheden et 20 kW kraftvrk baseret p skaldt hrde brndselsceller, nemlig SOFC-brndselscellestakke fra Topsoe Fuel Cell.
>>
46
BRNdSELSCELLER
>>
Wrtsils brndselscellekraftvrk i Vaasa er siden da blevet drevet af lossepladsgassen. Den elektriske effekt er p omkring 20 kW, og ved siden af produceres en varmeeffekt p 14-17 kW. Det er nok til ti husstande.
Kommercielt gennembrud inden 2020
Direktr for brndselscelleomrdet hos Wrtsil, Erkko Fontell er tilfreds: Nu har brndselscellekraftvrket krt i 2100 timer. Naturligvis har der vret opstartsproblemer, men ellers har det fungeret effektivt og plideligt. Derfor kan vi kun vre tilfredse med brndselscellekraftvrket og den mde, det har fungeret p i virkelighedens verden p et vanskeligt brndstof. Alle vores erfaringer er meget positive, og det giver os en glimrende platform til at fortstte vores arbejde med brndselscelle-lsninger til fremtiden, siger han. Han suppleres af Helge Holm-Larsen, direktr for forretningsudvikling
hos Topsoe Fuel Cell: Vi tror nu p, at de frste kommercielle anlg vil have en levetid p 10-15.000 timer i overgangsfasen fra laboratoriet til drift ude i virkelighedens verden, men vores ml er at udvikle SOFC-brndsels cellestakke med en levetid p mindst 40.000 timer. Brndselscellekraftvrket fra Vaasa er i jeblikket til eftersyn og sttes i drift igen i lbet af efterret 2010, hvorefter det skal kre op til 5000 timer indtil nste eftersyn. Erkko Fontell forventer, at det er sket i frste kvartal 2011. Udviklingen hos Wrtsil sker i tt samarbejde med Topsoe Fuel Cell, som igen har et langsigtet strategisk samarbejde p Ris DTU om udvikling af brndselsceller. Vores SOFC-brndselscellestakke er produceret af Topsoe Fuel Cell, som vi har haft en samarbejdsaftale med siden 2002. Det er vigtigt for os at fortstte dette samarbejde for at udvikle brndselscellekraftvrkerne til et kommercielt stade. Vi er stadig ved at validere forskningsresultaterne. Demonstrationen er s smt startet ude hos kunderne, og vi tror p, at teknologien fr kommercielt gennembrud inden 2020, siger Erkko Fontell. Vi har leveret hjertet i Wrtsils brndselscellesystemer, nemlig SOFC-
cellestakkene. Man kan sige, at Wrtsil kber motoren hos os, hvorefter virksomheden bygger den ind i et kabinet i et frdigt brndselscellesystem. Kabinettet giver mulighed for at tilfre brndsel og slippe af med forbrndingsprodukterne. Det indeholder desuden en omformer fra jvn- til vekselstrm samt et instrumentpanel med tnd/sluk og de vrige kontrolinstrumenter, der skal til, for at brndselscellesystemet fungerer ude hos kunderne, siger Helge Holm-Larsen.
Mindre forurening i havne og p verdenshavene
Brndselscelleteknologien kan ogs bruges i andre sammenhnge. Nr tyktflydende, svovlholdig bunkerfuel forbrndes i kmpemotorerne p handelsskibe, spyr skorstenene store mngder kvlstofoxider og svovloxider ud i atmosfren. Ikke mindst skibe i havne og kystnre omrder bidrager massivt til kvlstofilter i den luft, vi indnder. Desuden medvirker skibenes udledning af enorme mngder CO2 til den globale opvarmning. For at mindske disse problemer i det marine milj har Wrtsil ogs udviklet et SOFC-brndselscellekraftvrk til fragtskibe drevet af metanol. Kraftvrket et skaldt WFC20kraftvrk, som er det frste af sin art i
"Vi ser brndselsceller som en af de mest spndende energiteknologier i fremtiden."

Erkko Fontell, direktr for brndselscelleomrdet i Wrtsil
FO tO
rts
Il
47
BOLIGENS KLIMAVENLIGE KRAftCENtRAL

verden blev sat i drift p fragtskibet Undine, der er et af Wallenius Lines store biltransportskibe. Vrket skulle i en testperiode levere strm til skibet med s godt som ingen udledning af svovloxider eller kvlstofoxider og med langt mindre udledning af CO2 pr. produceret kW elektricitet. 1. maj 2010 sejlede Undine fra Bremerhaven i Tyskland med sit nye brndselscellekraftvrk installeret. Skibets destination var frst England, derefter USA og Sverige, hvorefter det gik i dok den 31. oktober 2010. Med dette projekt vil vi for det frste teste metanol som brndstof til at drive SOFC-brndselscellekraftvrkerne, og for det andet skal det demonstrere, at kraftvrkerne fungerer
Nutidens store, centrale kraft-varme-vrker bliver i fremtidens energisystem suppleret med en svrm af ganske sm kraft-varme-vrker p nogle f kW, der er placeret i hver enkelt bolig. Mikro-kraft-varme-vrkerne producerer bde varme og strm til boligen og vil erstatte olie- eller gasfyret, der kun leverer varme. De udvikles af det danske rma Dantherm Power, som regner med at have syv mikro-kraft-varme-vrker i demonstrationsdrift i starten af 2011. Teknisk direktr Jesper Themsen fra Dantherm Power regner med, at det brede gennembrud vil ske 2013-2015, og at mange danske familier vil have et SOFC-mikro-kraft-varme-anlg, der i r 2015 ikke fylder mere end en opvaskemaskine.
under de barske betingelser i det marine milj, fortller Erkko Fontell. Undervejs p sejladsen blev brndselscellekraftvrket testet, og resultaterne indgr i Wrtsils arbejde med at forbedre og kommercialisere disse miljog klimavenlige kraftvrker til den internationale skibsfart. Vi ser brndselsceller som en af de
mest spndende energiteknologier i fremtiden. Ud over metanol kan Wrtsils brndselsceller effektivt udnytte en rkke andre brndstoffer stort set uden udledning af kvlstofoxider, svovldioxid og partikler, som alle er skadelige for miljet. Vi forventer derfor, at brndselscelleteknologien vil vre en stor fordel for shippingbran-
>>
Wrtsils WFC20-brndselscelle-enhed er monteret p Undine, et af det svenske Wallenius Lines biltransportskibe.
F O t O W rts I l
48
BRNdSELSCELLER
SdAN fUNGERER HRdE BRNdSELSCELLER

En SOFC-brndselscelle bestr af papirtynde plader af keramik og eventuelt ogs metal. Et af lagene i brndselscellen skal vre tilstrkkeligt tykt som karton i forhold til papir til at brndselscellen bliver strk nok til praktisk brug. Dette lag kaldes en support. Der skal vre miniI L L U S t R At I O N T H o M as H J ort J E N s E N og C olorboX
FLERE GENERAtIONER
Elektrisk strm Luft ind Katode af keramik Elektrolyt/support af keramik Anode af keramik og metal Brndstof ind CO2 og vand ud
Elektrisk strm
mum tre lag: en anode og en katode, som holdes adskilt af det tredje lag, elektrolytten. Katodepladen laver luftens ilt om til negativt ladede ilt-ioner, der passerer gennem elektrolytten. P anodepladen omsttes ilt-ionerne med brndslet, og de negative ladninger frigives som elektroner, der sendes ud i elnettet.
Frstegenerations-brndselsceller (1G) er elektrolytsupporterede, dvs. det er elektrolytten, der er det tykkeste lag i cellen, og som dermed giver cellen dens mekaniske styrke. Brndselscellernes akilleshl er den indre modstand. Hvis den er for stor, bliver brndselscellen ikke effektiv nok. Og netop 1G-cellernes forholdsvis tykke elektrolyt har en stor indre modstand. Kun ved hje temperaturer er den tilstrkkelig lav. 1G-cellen har derfor en driftstemperatur p 1000 C.
>>
chen, som m forvente skrpede emissionskrav i fremtiden, fortller Erkko Fontell.

Baseret p forskningssamarbejde
Ogs WFC20-brndselscellekraftvrket er bygget af SOFC-brndselscellestakke produceret af Topsoe Fuel Cell, og ligesom i losseplads-kraftvrket er brndselscellestakkene baseret p andengenerations-brndselscelleteknologien, som er udviklet p Ris DTU. Wrtsil nskede sig et anlg, der kunne levere hjlpekraft baseret p et flydende brndstof. Man kan nem-
lig ikke bruge naturgas til havs. Ved projektets opstart ans vi diesel som en stor udfordring, s vi undersgte, om man kunne bruge metanol som brndstof, fordi det er almindeligt anvendt i olie- og procesindustrien og derfor findes i alle strre havne. Vi fandt en mde at bruge metanol lige s effektivt som naturgas, og det har vi nu patent p, siger Helge HolmLarsen. Om forskningssamarbejdet med DTU, der ligger til grund for udviklingen, fortller Helge Holm-Larsen: Forskning, udvikling og mar-
kedsindtrngning str p skuldrene af hinanden. Stopper den underliggende indsats, drber man de efterflgende aktiviteter. Mske ikke her og nu, men p sigt. Derfor har vi stadig behov for et betydeligt samarbejde med DTU. Men det har ndret karakterer, fr var det mest samarbejde om grundforsk-
"Forskning, udvikling og markedsindtrngning str p skuldrene af hinanden."

Helge Holm-Larsen, direktr for forretningsudvikling, Topsoe Fuel Cell
u E F FO T opso tO El CE ll
49
Af BRNdSELSCELLER
Elektrisk strm Luft ind Elektrisk strm Luft ind Katode af keramik Elektrolyt af keramik Katode af keramik Elektrolyt af keramik Anode af keramik og metal Support af metal
Anode/support af keramik og metal Brndstof ind CO2 og vand ud
Elektrisk strm
Elektrisk strm
Brndstof ind CO2 og vand ud
Andengenerations-cellen (2G) er en anodesupporteret celle: Her bestr supporten af et 0,3 mm tykt lag af nikkel og det keramiske materiale YSZ, hvorp et tyndt, aktivt anodelag af samme materialer er plagt. Fremstillingsomkostningerne for denne celle er vsentligt lavere end for 1G-cellen, og cellens indre modstand er lavere, hvilket gr det muligt at snke driftstemperaturen til ca. 850 C. 2G-cellen er den udviklingsmssigt mest modne celle.
Tredjegenerations-cellen (3G) har support af metal og er stadig p et mere eksperimentelt niveau. Metalsupporten bestr af rustfrit stl (ca. 78 % jern (Fe) og 22 % krom (Cr)). Anoden bestr f.eks. af det keramiske materiale Ni+YSZ eller lantanid-doteret strontiumtitanat (LST). 3G-cellen er interessant, fordi den har potentiale til at blive billigere og mere robust end de rent keramiske celler. 3G-cellen har en driftstemperatur p omkring 600 grader C.
3G-cellen kan eksempelvis bruges som hjlpekraft til lastbiler. Ris DTU er p vej med en sdan brndselscelle. Den udvikles i et projekt under Hjteknologifonden i samarbejde med Topsoe Fuel Cell. Ved at lgge de keramiske materialer p et lag af metal hber vi, at brndselscellerne kan gres billigere, ligesom de bliver mere robuste og holdbare, siger chef for brndselscelleforskningen p Ris DTU, Sren Linderoth.
ning, nu handler vores samarbejde bde om forskning og trouble shooting. Vi er ved at forhandle en ny samarbejdsaftale p plads. Det har nemlig en rkke fordele for os. Vi str som konsortium rigtig strkt, og DTU har grundforskning og forsgsfaciliteter i et omfang, som Topsoe Fuel Cell slet ikke kan lfte og ikke ser det som sin opgave at lfte. S det har vret afgrende for os, at forskningen er kommet s langt p DTU.
Bredygtig og konkurrencedygtig
P Ris DTU glder chefen for brndselscelleforskningen, professor Sren Linderoth, sig over den succes, Topsoe Fuel Cell og Wrtsil har opnet: For os er det et vigtigt kriterium for vores forskning og udvikling, at resultaterne skubbes ud til virksomhederne og skaber nye produkter og arbejdspladser. Derfor er det ogs en succes for os, at Topsoe Fuel Cell nu har fet overfrt s megen viden og teknologi fra os, at de kan fremstille
og markedsfre SOFC-brndselscellerne i store mngder. P sigt har SOFC-brndselscelleteknologien potentialet til at udkonkurrere nutidens millioner af gas- og dieseldrevne generatorer. Helge HolmLarsen fra Topsoe Fuel Cell mener, at brndselscellestakkene fra Topsoe Fuel Cell kan overtrumfe diesel- og gasmotorerne p flere felter. Ud over hjere effektivitet og frre miljog klimaproblemer vil vores anlg ogs vre nsten vedligeholdelsesfrie. Bde diesel- og gasmotorer er roterende maskiner med kompliceret opbygning af mange strre og mindre enkeltdele. De skal jvnligt vedligeholdes, have frisk olie og brndstoffiltre osv. En brndselscellemotor er langt simplere i sin opbygning. Den bestr jo bare af tynde keramiske plader stablet oven p hinanden, s her er der ikke noget, der krver regelmssig vedligeholdelse. Kigger man derfor p de samlede omkostninger over apparatets levetid, taler det klart til fordel for brndselscel-
lesystemer. Det er det, vi slger p, for nok er investeringsprisen i dag hjere, men driftskonomien er bedre, fordi brndselscellesystemerne bruger mindre brndstof og har lavere vedligeholdelsesomkostninger, slutter Helge Holm-Larsen. <
TOPSOE FUEL CELL
Haldor Topses indsats inden for brndselsceller begyndte i slutningen af 80erne. I 2000 besluttede virksomheden sig for at fokusere p SOFC-teknologien, og i 2001 indgik virksomheden en langsigtet, strategisk samarbejdsaftale med Ris DTU om udvikling af SOFC-brndselsceller. I 2004 oprettede Haldor Topse A/S datterselskabet Topsoe Fuel Cell og indgik en strategisk samarbejdsaftale med nske Wrtsil om at udvikle SOFC-brndselscellekraftvrker. I 2009 tog Topsoe Fuel Cell en ny fabrik i brug, hvor SOFCceller og cellestakke produceres. I 2009 introducerede Topsoe Fuel Cell den frste PowerCore prototype til mikro-kraft-varme-vrker.
50
St I R L I N G M O t O R
REN KRAftVARME
NANEt POULSEN >
Et nsten 200 r gammelt motorprincip er blevet stvet af p DTU Mekanik og ligner lige nu et godt bud p en bredygtig energiforsyning baseret p biomasse. Netop nu ligger fremtiden og markedet for motorens fdder.
I MINIfORMAt
Vi vil vre en del af lsningen, ikke af problemet. Vi har i mange r vret selvforsynende med varme. Men da vi skulle skifte vores klassiske flisanlg ud, spurgte vi os selv: Hvorfor ikke ogs blive selvforsynende med el? Og sdan er det rt barberet for alle nuancer, brnesygdomme og hovedbrud blevet til, at storleverandren af kologisk frugt og grnt Aarstiderne i dag ogs kan forsyne sig selv med omkring 60 procent af sit elforbrug. Aarstidernes samlede energiforbrug p ca. 500.000 kWh om ret dkkes i dag af to 35 kW-mini-kraft-varme-vrker, hvis eneste energikilde er engangspaller og udslidte grntsagskasser. Dertil str Aarstiderne p trapperne til at kunne producere et vrdifuldt biprodukt fra kraft-varme-produktionen nemlig mellem 125 og 250 ton biochar (nringsrig koks) om ret. Der gr en direkte linje fra mlet og visionen om at forsyne befolkningen med kologisk frugt og grnt til at sikre en virksomhed i balance med sit eget energiforbrug. Medstifter og medejer af Aarstiderne Thomas Harttung har for f mneder siden investeret i sit andet anlg p virksomhedens hovedsde p Barritskov ved Juelsminde. Og sdan gr det til, at Thomas Harttung kan vise rundt i et drivhus, hvor der ikke vokser bnner og tomater, men derimod stlrr, stempler og kuglelejer. For det skal ogs se smukt ud. Jeg synes, der er en god pointe i at vise vores energianlg frem i et drivhus, siger Thomas Harttung.
Tyve rs forskning og udvikling
F O t O Mart I N D a M K r I st E N s E N
Aarstiderne bestilte sit frste minikraft-varme-vrk hos virksomheden Stirling DK for fem r siden. Og at det
Aarstiderne p Barritskov har to mini-kraft-varme-anlg fra Stirling DK. Det ene er et typisk Stirling DK-anlg. Det andet er en prototype, der ved hjlp af en pyrolyseringsproces danner vrdifuldt biochar af restproduktet fra omstningen af brndslet. Aarstidernes medstifter og medejer Thomas Harttung (p billedet) regner med at kunne etablere en produktion af biochar p basis af motorer fra Stirling DK. Det kan blive et yderst vrdifuldt nringstilskud til kulstoffattig jord, som samtidig kan binde kulstof til jorden.
>>
51
52
St I R L I N G M O t O R
>>
lige blev Stirling DK, er der en meget god grund til: Jeg undersgte, hvilke mini-kraftvarme-teknologier, der fandtes i Danmark. Og der var Stirlings den mest interessante, fortller Thomas Harttung. Bag dette skudsml fra Thomas Harttung gemmer sig 20 rs forskning og udvikling, der startede som en god id hos professor og senere institutdirektr Henrik Carlsen, DTU Mekanik. Tilbage i slutningen af 1980erne s Henrik Carlsen potentialet i et motorprincip, som stammer fra begyndelsen af 1800-tallet, stirlingmotoren, der i nyere tid er blevet brugt i ubde, rumfrger og til andre eksotiske anvendelser, men ikke mere end det. Men for tyve r siden begyndte der i Danmark at ske en masse inden for decentral kraftvarme p basis af naturgas. Og der skete samtidig meget inden for biomasse til fjernvarme. Og s var iden nrliggende: Hvorfor ikke koble decentral kraftvarme med biomasse som brndsel? Her var en oplagt mulighed for at kombinere viden om stirlingmotorer med viden om biomasseforbrnding og skabe et helt nyt produkt, siger Henrik Carlsen, som har dedikeret 15 rs forskning og udvikling til projektet. I dag er Henrik Carlsen alene med p sidelinjen og som bestyrelsesmedlem i Stirling DK, der blev etableret som
StIRLINGMOtOREN
Kan bygges i strrelser ned til f mW. Produceres i Danmark af virksomheden Stirling DK i en strrelse p 35 kW. En standardmotor fra Stirling DK kan dkke ca. 40 boligers rlige el- og varmebehov. Har eksternt brndkammer og kan derfor bruge alle former for energikilder fra gas og olie til sol, biomasse og affald. Stirling DK producerer frst og fremmest anlg til tris. K levandet fra trisens forgasning leverer varmt vand, og motorens varmeudveksF O t O Mart I N D a M K r I st E N s E N
ling driver en elgenerator. Ti energienheder tris omsttes til to energienheder el, syv enheder varme og en enhed tab. Fandt en betydelig udbredelse i 1800-tallet, hvor stirlingmotorer blev anvendt i stedet for sm dampmaskiner.
53
spin-out-virksomhed fra DTU for seks r siden.

Klarer sig med urent brndsel
Det skelsttende ved stirlingmotoren i forhold til en traditionel motor er, at forbrndingen sker eksternt og alts uden for cylindrene, fortller Lars Jagd, der for fire r siden blev hentet til Stirling DK som virksomhedens administrerende direktr. Den eksterne forbrnding betyder, at motoren kan arbejde med et stort spektrum af brndsler, og dermed bnes en ladeport for nyttiggrelse af CO2-neutrale brndsler med ringe kvalitet og dermed lav eller ingen alternativ vrdi. Stirlingmotoren kan i princippet kre p alt fra halm og kokosskaller til husholdningsaffald. Stirling DK har i dag trflis som sit hovedfokus. Benzin- og dieselmotorer bygger p en ben proces, der indsuger frisk, kold luft fra omgivelserne og udstder varme rggasser til omgivelserne. Stirling motoren derimod opererer i en lukket proces, hvor arbejdsgassen inde i motoren varmes op og kles ned, ved at der tilfres varme fra forbrndingen til arbejdsgassen gennem en varme veksler. Tilsvarende fjernes restvarmen fra stirlingmotoren i en kold varmeveksler, der kles af fjern varme vand, som anvendes til opvarmning af boliger og brugsvand.
I ml med tre ngleudfordringer
Markedsmodningen af stirlingmotoren har vret fuld af udfordringer.
Den afgrende har vret at f konomi i en s lille motor, fortller Jonas Bovin fra Stirling DK. Han skrev sit eksamensprojekt hos Henrik Carlsen p DTU Mekanik om netop en stirlingmotor og gik direkte fra eksamen til en ansttelse som udviklingsingenir i Stirling DK. Jonas Bovin fortller, at det ogs har vret en meget stor knast at skabe et oliefrit milj i motoren. Stirlingmotoren anvender rullelejer, hvor traditionelle forbrndingsmotorer anvender glidelejer. Men vi kan ikke bruge glidelejer, fordi de krver smreolie, og smreolie er simpelthen no-go i en stirlingmotor, fordi den har nogle meget varme dele, som ville f olien til at brnde fast. Endelig har det vret helt nyt at udvikle et koncept med biomasse som brndsel. Det krver store, kraftige, tykke rr og ogs her har DTUs stirlingeksperter defineret nogle spille regler for deres arbejde, som adskiller sig fra en sdvanlig mde at bygge stirlingmotorer p. Men Stirling DK opfatter sig som tt p ml. Og treenigheden af CO2neutralitet, ministrrelse og biomasse som brndstof har skabt begejstring hos investorerne. Samtidig ligger der nu et meget interesseret marked uden konkurrence for fdderne af den 25 mand store virksomhed. Markedsfolkene er utlmodige efter at trykke p speederen, de altid mere forsigtige udviklingsingenirer kan fortsat finde sten i skoen. Men snart er ti anlg i drift i Tyskland og Danmark. <
St I R L I N G D K
I 1990 indledtes forskning under professor Henrik Carlsen p DTU Mekanik med det forml at udvikle en stirlingmotor til sm kraft-varme-vrker, som kunne drives af biomasse. I 1995 testede DTU Mekanik den frste 35 kW-biomasse-drevne stirlingmotor. I 2004 blev Stirling DK etableret som spin-out-virksomhed fra DTU med startkapital fra DTU Symbion Innovation. I 2006 var det nansielle grundlag skabt for at anstte en direktr, og den kommercielle udvikling af Stirling DK tog fart. I 2009 k Stirling DK Europas femtestrste cleantechkapitaltilfrsel p 83 millioner kr. fra bl.a. Vkstfonden og den tyske energigigant RWE. Samme r vandt Stirling DK bde hovedprisen og innovationsprisen p Climate Cup som et af de mest lovende selskaber inden for dansk cleantech. I 2010 har Stirling DK 25 ansatte og er net hertil bl.a. med hjlp fra en rkke ph.d.-studerende og udviklingsingenirer fra DTU. Stirling DK har til huse p Scion DTU, DTUs forskerpark for teknologibaserede opstartsvirksomheder. Stirling DK har netop modtaget 8,8 mio. kr. fra Fornyelsesfonden til fortsat etablering og drift af virkomhedens CO 2-neutrale kraft-varme-anlg p forskellige markeder og i forskellige driftssituationer.
Professor og institutdirektr Henrik Carlsen, DTU Mekanik, hc@mek.dtu.dk Udviklingsingenir Jonas Bovin, Stirling DK, jkb@stirling.dk
54
fORSKNINGSALLIANCE
De este kan blive enige om, at det er absolut ndvendigt at omstille os til et fremtidigt samfund, hvor vi er uafhngige af fossile brndstoffer. Hvordan denne omstilling skal foreg i praksis, er imidlertid en helt anden udfordring. Sammen med blandt andre Technische Universiteit Eindhoven skal DTU komme med bud p lsninger.
E rstock
ILL
US
tR
I At
ON
sH
utt
BREdYGtIG OMStILLING
LOUISE SIMONSEN >
Hvordan kan fremtidens intelligente elsystem indrettes? Og hvad vil det krve af elselskaberne, af myndighederne og af borgerne? Hvordan fr man forbrugerne til at ndre energiforbrugsvaner? Det er sprgsml som disse, en ny trerig forskningsalliance under ledelse af DTU skal finde svar p. Det Strategiske Forskningsrd bevilligede i slutningen af 2009 22 millioner kroner til forskningsalliancen, hvor ogs DTUs partnere i European University Alliance in Science and Technology, TU Eindhoven og TU Mnchen deltager sammen med Aalborg Universitet, Handelshjskolen ved Aarhus
Universitet samt en rkke kommuner, organisationer og virksomheder.

Ikke godt nok
Forskningsalliancen har titlen Enabling and governing transitions to a low carbon society. Projektets fokus er p selve omstillingsprocessen og p, hvilke faktorer der pvirker og styrer den. Det tager fat der, hvor andre visionsprojekter, der opstiller fremtidsscenarier, stopper, nemlig nr man skal til at trkke i arbejdstjet, som alliancens leder, lektor p DTU Management Michael Sgaard Jrgensen, udtrykker det, og han fortstter:
Vi ynder at bryste os af, at Danmark har gjort det godt med hensyn til bredygtig energi. Vi har for eksempel kunnet ge vores bruttonationalprodukt med 45 procent uden at ge mngden af vores CO2-udslip. Man taler derfor om, at CO2-intensiteten dvs. mngden af CO2 udledt pr. krone er faldet. Men udfordringen er i virkeligheden, at det totale danske CO2-udslip stort set er undret. S ja, det er mske flot, men det er ikke godt nok. Et eksempel er boligens energiforbrug. Vi fr bedre isolering og bruger mindre energi pr. kvadratmeter, men samtidig stiger vores
55
boligareal, s det samlede energiforbrug falder ikke. Samtidig er omstillingsprocessen hen mod et begrnset forbrug af fossil energi en forandring af meget store dimensioner. Omstillingsprocessen krver et tt samspil mellem bde tekniske lsninger, ndringer i den offentlige regulering, og at vi ndrer praksis og vaner inden for en rkke samfundsomrder. Og netop p DTU Management har man mange rs erfaring med at studere disse processer og det, der betegnes som netvrksbaseret regulering, hvor flere faktorer, som f. eks. energipolitik, markedsudvikling ved hjlp af kampagner og mrkningsordninger, brugervaner m.v. spiller ind og kan vre bde barrierer for eller fremme udviklingen.
Hvordan foregr omstillinger?
Lre af fortiden
Studiet af, hvordan samfundsmssige omstillingsprocesser foregr transition studies er et felt, som ogs forskere p TU Eindhoven har indgende kendskab til. Lektor og leder af afdelingen for teknologi- og bre dygtighedsstudier Geert Verbong, TU Eindhoven, fortller: Vi har arbejdet med omstillingsprocesser siden 2001, hvor omstillingstankegangen blev en del af hollandsk miljpolitik. Vi har udviklet teorier for omstillinger og for, hvordan oversttelsen og overfrslen af f.eks. naturvidenskabelig forskning til det politiske liv og dets aktrer foregr. Samtidig er en af vores hovedkompetencer studiet af innovationsprocesser i langtidsperspektiv, og dette er relevant i denne sammenhng, fordi disse omstillingsprocesser netop er langsigtede og m tage hensyn til den inerti, der ligger i de eksisterende systemer.
At samfundsmssige omstillingsprocesser er uhyre komplicerede, kan Michael Sgaard Jrgensen skrive under p. De er desuden ofte prget af konflikter og modsatrettede interesser. Samtidig er det ikke nok at udvikle teknologiske lsninger. Man er ndt til at anlgge et helhedsperspektiv, hvor man analyserer kompleksiteten, s man ikke ender med rent tekniske lsninger, som mske viser sig ikke at fungere i praksis. Han bruger vindenergien som eksempel: For 40 r siden var der ikke nogen i den danske regering, der besluttede, at om 40 r skal 20 procent af vores energi genereres af vindmller. Der er tale om et langt og kompliceret forlb, hvor mange faktorer spillede ind: sm smedemestre, der lavede mller, vedvarende energi-NGOer og sm vindmllelaug kombineret med tilskudsordninger og muligheden for at slge overskudsstrm tilbage til elnettet. Det er noget af det, der banede vejen for, at vindmller blev en succes i Danmark og for, at vi i dag har en betydelig vindmlleindustri.
Smart grid
hndteres, siger han, og Geert Verbong supplerer: I Holland diskuterer vi i jeblikket setuppet for en rkke forsg med smart grids, hvor vi ikke kun vil have fokus p de tekniske aspekter, men ogs p den rolle, de involverede parter spiller, f.eks. hvem har kontakten med forbrugerne? Er det eldistributrerne eller energiselskaberne? Og hvad med mulighederne for at ndre i forbrugsmnsteret (skaldt demand side management)? Vil forbrugerne acceptere, at der interveneres s at sige bag deres elmler og p hvilke betingelser? Det er komplekse sprgsml som disse, forskningsalliancen skal sge at besvare.
International videndeling
Et eksempel p omstillingens kompleksitet er smart grid, som der tales en del om bde i Danmark og Holland. Smart grid er betegnelsen for et intelligent, digitalt elsystem, der kan styre, at f.eks. elbilens batteri oplades om natten, hvor strmmen er billig. Vi fr ikke et smart grid, som reelt betyder noget, hvis ikke der etableres et samarbejde, der forstr, hvad der sker i husholdningerne, hvordan forholdene er i boligen i dag. Det er en kompleksitet, der ndvendigvis m
P DTU deltager ud over DTU Management ogs DTU Klimacenter, som blandt andet bidrager med viden om globale vrdikder og internationale udredninger. Fra Tyskland deltager TU Mnchen, der i samarbejde med Deutsche Museum har oparbejdet en stor viden om, hvordan boligens energiforbrug har udviklet sig, og hvordan eksempelvis kkkener og badevrelser er blevet brere af en stor del af forbruget. Fra TU Eindhovens side forventer man ud over at dele sine erfaringer med samarbejdspartnerne desuden, at forskningsalliancen kan give ny viden om forskernes egne teorier: Vi lrer af at afprve vores teorier, koncepter og metoder i en anden her en dansk kontekst. Og s har Danmark jo vret frontlber i udviklingen af og implementeringen af fornybare energiteknologier, isr vind og biomasse, s det er ogs et omrde, hvor vi i Holland kan lre noget, slutter Geert Verbong. <
56
fRA HIStORIEBGERNE
XXXXXXXXX >
De este kender Peter Faber som ophavsmanden til populre julesange som Hjt fra Trets grnne Top og Sikken voldsom Trngsel og Alarm. At han ogs er forbundet med Den Polytekniske Lreanstalt, er der frre, der ved.
POLYtEKNIKER PVIRKER BdE jULEfREdEN OG dEN NAtIONALE StOLtHEd

A N N E tt E B U H L S R E N S E N >
ARKIVf
OtO
Peter Christian Frederik Faber (18101877) blev kandidat fra Den Polytekniske Lreanstalt i 1840 og rejste herefter til udlandet for at fortstte sine studier om galvanismens anvendelse i industrien. Hjemme igen blev han ansat som inspektr ved Lreanstalten i perioden 1845-1852. Her fulgte han nje udviklingen af den nye elektromagnetiske telegrafi. Efter sigende skulle han i samarbejde med H.C. rsted have udarbejdet en rapport om anlggelse af telegraflinjer i Danmark, og givetvis var det denne rapport, som kvalificerede ham til efterflgende at blive udnvnt som administrerende direktr for den frste electromagnetiske Telegraflinie. Iflge lov af 17.3.1852skulle den anlgges fra Helsingr over Kbenhavntil Fredericiaog Hamburg. I de 25 r han var telegrafdirektr, fik han banebrydende betydning for linjebygningen. Antallet af telegrafstationer voksede fra otte til 100, og ledningslngden tidobledes. Han tog desuden initiativ til at anvende imprgnerede telegrafstolper ogfik por-
celnsfabrikken Bing & Grndahl til at fremstille denkarakteristiske porcelnsisolator. Som chef blev han beskrevet som brysk, men forstende og hjlpsom.
Begeistrende og komisk
For eftertiden er Faber nok isr husket som digter af talrige sange og viser, og med til historien hrer, at de mest bermte er skrevet, mens han var inspektr p Den Polytekniske Lreanstalt. I ret 1848 bliver Polytekniker Faber bermt i hele landet, da han skriver Den tapre Landsoldat, bedre kendt som Dengang jeg drog af sted med musik af Emil Horneman. I populravisen Flyveposten bliver den prsenteret som en hist fortrffelig Landsoldatvise, der paa en gang er begeistrende og komisk. Peter Faber formr ret prcist at ramme trerskrigens nationale stemning med denne sang, efter at de danske tropper dagen fr udgivelsen overlegent havde be-
sejret den slesvig-holstenske styrke i slaget ved Bov, ogs kaldet trerskrigens frste militre feltslag. 18.000 eksemplarer af sangen var blevet fordelt mellem soldaterne, og det er ikke svrt at forestille sig den hjrstede stemning af eufori over hele landet.Bde Faber og Hornemanblev belnnet medridderkorset. <
57
DEt SKER P DTU

T I D OG S T E D AKtIVItEt ARRANGR IN F O
29. november Kl.9:30-10 Building 227, Room 247 DTU Campus, Lyngby 1. december kl. 9-17 Bygning 101 A, Mdelokale 1, DTU Campus, Lyngby 2. december Kl.9:15-10 Building 229, Room 003 DTU Campus, Lyngby 2. december Kl.13 DTU Aqua, Charlottenlund 3. december Kl.13:15-16 Building 235 Room 2+3 Ris DTU, Roskilde 6. december Kl.9:30-10 Building 227, Room 247 DTU Campus, Lyngby 6. december Kl.15-17 Building 113, Room 011 DTU Campus, Lyngby 14. december Kl.11-12 Building 343, Room 005 DTU Campus, Lyngby 14. december Kl.13 DTU Aqua, Charlottenlund 20. december Kl.9:30-10 Building 227, Room 247 DTU Campus, Lyngby 10.-12. januar Kl.9:30-15:30 Bygning 101, Konferencecenter DTU Campus, Lyngby 8. februar Kl. 9-17 Ingenirforeningens Mdecenter Kalvebod Brygge 31-33 1780 Kbenhavn V 3. marts Kl.12-18 Sportshallen DTU Campus, Lyngby
Seminar Process Seminar by PhD Student Naweed Al-Haque
DTU Kemiteknik
Pr Tufvesson pt@kt.dtu.dk
PRODUKTUDVIKLINGSDAGEN 2010 Hovedtemaet i r er Produktudvikling og produktivitet
IPU i samarbejde med DTU
www.ipu.dk/pudag
Seminar CERE-Seminar by Zakir Hossain Seismic Monitoring of CO 2 Injection on Greensand Reservoir: A Rock Physics Study Seminar From seasonal dynamics to long-term change of zooplankton in the Baltic: what have we learned from process studies during GLOBEC? Foredrag Bismuth-based Thermoelectrics and Introduction to Topological Insulators Seminar Process Seminar by PhD Student Watson Lima Afonso Neto
DTU Kemiteknik og CERE (Center for Energy Resources Engineering) DTU Aqua
Louise Biede alb@kt.dtu.dk
Marja Koski mak@aqua.dtu.dk
Ris DTU
Niels Hessel Andersen nhes@risoe.dtu.dk
DTU Kemiteknik
Pr Tufvesson pt@kt.dtu.dk
Seminar The 12th L.A. Colding Lecture Series in Environmental Science
DTU Milj
Peter Gottwein-Bauer pgb@env.dtu.dk
Foredrag Critical state of the Anderson localization transition: Experiment and theory Seminar Why do some marine phytoplankton species bother to make toxins? Seminar Process Seminar by PhD Student Andrijana Bolic
DTU Fotonik
Peter Lodahl pelo@fotonik.dtu.dk Marja Koski mak@aqua.dtu.dk Pr Tufvesson pt@kt.dtu.dk
DTU Aqua
DTU Kemiteknik
Efteruddannelseskursus Afvrgeteknologier for grundvandsforurening biologiske og kemiske metoder
DTU Milj
Poul L. Bjerg plbj@env.dtu.dk
Konferene og workshop LED Belysning Krav, test og energibesparelser
DTU Fotonik og Center for Energibesparelser
Peter Behrensdorff Poulsen ppou@fotonik.dk og www.lednet.dk
hent Hus Information til potentielle studerende i form af udstillinger, foredrag, rundvisninger m.v.
DTU www.dtu.dk
58
DTU Alumni
Alumnenetvrket
LEdER MEd
F O t O T H o M as H J ort J E N s E N
tEKNISK INtUItION
En ph.d.-grad kan lige s vel bane vejen til en lederkarriere som til en forskerkarriere. Mette Juhl Jrgensen er civilingenir og ph.d., og efter ti r i forskerverdenen skiftede hun til det private erhvervsliv. I dag er hun driftsdirektr hos Topsoe Fuel Cell, hvor hendes tekniske baggrund er en stor fordel.
MARIE DINESEN >
Er der en ingenir til stede? kan ikke-ingenirerne i Mette Juhl Jrgensens omgangskreds finde p at sprge, nr et eller andet er get i stykker. Som regel er der en hndfuld af dem. De andre griner lidt af den der ingenirmssige tilgang, vi har til alting. Bare sdan noget som at grille kan jo vre en videnskab i sig selv med, hvor mange kul der skal vre, og hvordan de skal ligge, fortller Mette. Efter en lngere tnkepause kommer hun p dette eksempel p, hvordan
hendes faglighed er til stede i dagligdagen, og det er nok naturligt, at det er svrt at give eksempler p noget, der er s indgroet. Ingeniren og fagligheden er altid til stede. Mette er civilingenir og ph.d. i kemi, og den naturvidenskabelige mde at g til verden p har vret der nsten altid. Da hun var barn, legede hun med batterier og sad og forbandt ledninger. Dengang var hun ikke bevidst om, at hun havde en naturvidenskabelig interesse, og at det mske var den vej, hun
skulle g. Alligevel virker det ikke helt tilfldigt, at hun i det meste af sit arbejdsliv har beskftiget sig med brndselsceller det grnne batteri frst som forsker, siden som leder.
Den rette mlestok
Det gav sig selv, at Mette skulle g p matematisk linje i gymnasiet, og derefter gik det slag i slag: Hun blev matematisk-kemisk student, senere akademiingenir, civilingenir og ph.d. Bde fr, under og efter ph.d.en var
59
FaglIgt fllEsskab og NEtvrk HElE lIvEt PlatforM for 40.000 DTU-aluMNEr
43-rige Mette Juhl Jrgensen er civilingenir fra DTU og har desuden en ph.d. I dag arbejder hun som driftsdirektr hos Topsoe Fuel Cell, og hendes faglighed er til stede overalt i hendes liv hvad enten hun bruger sin tekniske intuition til at coache sine medarbejdere, eller hun trner sig op til en halvmaraton.
hun ansat p Forskningscenter Ris, hvor hun arbejdede som forsker. Samtidig havde hun ogs ledelsesansvaret for nogle laboranter og fik flere og flere administrative opgaver, og hun fandt ud af, at hun hellere ville bruge strstedelen af sin tid p det: Jeg inds, at hvis jeg skulle bruge mine personlige kompetencer bedst, s skulle jeg ikke vre forsker. Jeg er god til at bygge noget administrativt op, s man har rammen omkring det, der skal ske. Jeg kunne jo sagtens bruge de kompetencer i forskerverdenen, men det er bare ikke det, man blev mlt p der ligger prestigen i at vre en god forsker. Jeg ville derud, hvor prestigen ligger i at vre god til at lede, administrere og tnke de strategiske tanker, fortller Mette, der derfor skiftede til det private erhvervsliv. Jeg ville hellere mles p det, jeg er bedst til.
Fagligheden frer an
Det bliver Mette Juhl Jrgensen i dag, hvor hun er driftsdirektr hos Topsoe Fuel Cell. Hendes tekniske baggrund er stadig en stor fordel: Dels er der det faglige, jeg kan forst i dybden og sprge ind til, dels kan jeg forst medarbejdernes tankegang i de konkrete problemstillinger. Uden at jeg kan forst alle detaljerne, kan jeg stte mig ind i det, de laver, og stille de rigtige sprgsml og p den mde sparre med dem, siger Mette. Nogle gange skal man tage strategiske valg i ledelsen, hvor det er svrt at sige, om der er et rigtigt og et for-
kert valg. Da er det rigtig godt, at man har en kvalificeret baggrund, s man s at sige kan bruge sin tekniske intuition forklarer Mette. Den tekniske intuition bruger hun ogs til at coache og sparre med sine medarbejdere: Selvom man ikke kender et fagomrde i dybden, kan man godt sprge ind til nogle ting, qua at man kender nogle andre tekniske omrder, der fr en til at tnke det ld mrkeligt! eller hvorfor gr man sdan?, og s kan man stille nogle sprgsml, der gr at den, der har den faglige baggrund, kan se det i et andet lys. Derudover har driftsdirektren ogs en helt konkret fordel i, at der str ph.d. p hendes visitkort: Det giver en eller anden respekt. Hvis man er specialist p et omrde, kan det nogle gange vre svrt at leve med, at dem, der tager beslutningerne, ved mindre om omrdet. Det giver en anden tryghed, at de ved, at man ogs har en faglighed.
Vejen mod mlet
BL BOG
Mette Juhl Jrgensen Fdt 1967 Medlem af DTU Alumni Siden 2007 D riftsdirektr (COO) i Topsoe Fuel Cell A/S 2001-2007 Projektleder, afdelingsleder og teknisk chef, Rockwool International A/S 2001 Ph.d., Keele University, North Staffordshire, UK 1994 Civilingenir, kemi, DTU Forskningscenter Ris 1991 A kademiingenir, kemi, Danmarks Ingenirakademi 1986 Matematisk-kemisk student, Vestfyns Gymnasium
1991-2001 Udviklingsingenir, forsker og seniorforsker,
Ud over kemifagligheden har Mette Juhl Jrgensen ogs en mere almen ingenirfaglighed med sig fra studierene. Den er ikke kun til stede, nr hun er med til at lse et teknisk problem, men hver gang hun gr til en ny arbejdsopgave. Vi er en ung virksomhed, og der er mange ting, vi skal gre helt fra grunden. Tingene skal struktureres, og der skal laves en plan. Mden, jeg
griber de opgaver an p, er den mde, jeg har lrt p ingenirstudiet, beskriver Mette sin ingenirmssige tilgang til opgavelsning. En tilgang, som hun selvflgelig ogs bruger, nr hun har fri. For nylig satte hun sig for, at hun ville trne sig op til en halvmaraton: Jeg gik meget struktureret til vrks og var p nettet for at lse en masse om det. Der var beskrevet, hvad man skulle gre for at lykkes med det, og det gjorde jeg s. Det handler om at planlgge og vre struktureret. Det er dels noget, der ligger til min personlighed, dels noget, jeg har set virke gennem min uddannelse og mit arbejde frem for at tage lbeskoene p en gang imellem og sige, at s kan det vre, at jeg nr at blive strk nok til at kunne gre det. <
60
DTU Alumni
Alumnenetvrket
Et seminar specielt udviklet til DTU-alumner lb af stablen her i efterret. Ivrkstter og alumne Christine Thorsen er netop vendt hjem fra det solbeskinnede Californien med kufferten fuld af inspiration og ider til at drive forretning.
TAG tIL SILICON VALLEY

OG BLIV KLOG P tHE BAY WAY Of BUSINESS
LOUISE SIMONSEN >
Jeg tog af sted for at hente inspiration om innovation. Og da jeg tidligere har taget en eMBA p DTU Business (MMT Master in Management of Technology), som jeg har vret meget glad for, vidste jeg, at jeg ville f inspiration, som jeg kunne bruge ogs som ivrkstter. Desuden har jeg
tidligere arbejdet meget med teknologi og ved, at der sker rigtig mange spndende ting i Silicon Valley. Jeg kan varmt anbefale seminaret.
SILICON VALLEY IMMERSION

Er et fem-dages innovationsseminar tilrettelagt af DTU Business i samarbejde med University of San Francisco. Deltagerne stifter bekendtskab med de grundlggende elementer i Silicon Valleys helt specielle innovations-kosystem. Det omfatter et netvrk af bl.a. topuniversiteter, dynamiske virksomheder, venture-kapitalister og en rkke enkeltpersoner og giver en grobund for at skabe nye produkter og nye virksomheder inden for it, biotek, design. I de seneste r er bredygtighedsblgen skyllet hen over omrdet med stor innovationskraft, og det viser, hvordan Silicon Valley trods krisen formr at forny sig. Innovationsseminaret vil give deltagerne lejlighed til at skrive en kort rapport om, hvordan de danske virksomheder kan overfre og anvende erfaringerne fra Bay Area til deres egne virksomheder. Nste seminar i Silicon Valley foregr fra 27. marts til 2. april 2011. Flere oplysninger om Silicon Valley Immersion kan fs p www.business.dtu.dk/ svi.aspx eller hos Mette Flindt, me@business.dtu. dk, tlf.: 45 25 61 11.
FOTO SHUT TERSTOCK
Christine Thorsen, som har sin baggrund i henholdsvis entreprenrbranchen og inden for it og senest som selvstndig ledelseskonsulent, er sammen med partneren Carina Jensen netop startet som ivrkstter med en virksomhed, der importerer helt specielle hndbroderede jeans fra Brasilien. Og hun kunne under opholdet i Silicon Valley hente bde professionel og konstruktiv feedback p det nye forretningskoncept:
61
F O t O D T U B us I N E ss
DTU ALUMNI
DTU Alumi er et led i DTUs vision om at vre et internationalt universitet i faglig og social kontakt med omverdenen. DTU-alumner p Golden Gate i San Fransisco: Fra venstre Jens Perregaard, Haldor Topse, Christine Thorsen, Jeansroxx, Carsten Vendelbo Andersen, Tellabs, Vibeke Dalhoff, Copenhagen Capacity, Jakob Brix Danielsen, Radiometer og Lars Vesth, Force Technology. DTU Alumi blev oprettet den 17. september 2004. Netvrket er platform for ingenirer med en uddannelse fra DTU, DTH eller DIA og ph.d.er med en grad fra DTH eller DTU. F ormlet er at bevare og udvikle en livslang kontakt mellem DTU og universitetets alumner.
Vores virksomhed, Jeansroxx, bygger p, at vi ikke skal have et voldsomt overhead p hvert enkelt par jeans selvflgelig skal vi tjene penge, men vi synes, det er vigtigere at f mange bukser ud at g, og at produktionen er socialt bredygtig. Christine Thorsen har tidligere vret ansat i store organisationer og har med egne ord vret der. Planen med den nye virksomhed er, at den skal vre en lille, lean organisation, hvor der er kort vej fra tanke til handling, og hvor indehaverne bruger deres netvrk til lbende at f lst specifikke opgaver, ligesom de kan bruge eksempelvis kundenetvrket som markedsfringskanal. Lidt a la Tupperwarekonceptet, hvor tilfredse kunder bde markedsfrer og slger produktet i deres netvrk. P kurset fik jeg bde nye ider og fik skrpet nogle af de ider, vi havde i forvejen. For eksempel er crowd sourcing i stil med open source inden for it i vkst, det at finde bde ressourcer og ider gennem at lgge opgaver ud i sit netvrk. En anden af mine kpheste at diversitet er afgrende for innovation og forretningsudvikling er ogs et udbredt koncept i
Silicon Valley. At man bevidst og systematisk sammenstter udviklingsteam, som bde fagligt og erfaringsmssigt er forskellige og dkker bredt p tvrs af forretningen og ofte med inddragelse af kunder og/ eller leverandrer. For den gode id kan ofte komme fra en uventet vinkel. Man skal kunne tnke ud af boksen og undg at blive fanget af plejer, for man ved aldrig Et andet sted, hvor danske virksomheder kan lre af the Bay Way of business er iflge Christine Thorsen at arbejde mere med early prototyping og trial and error. Det glder om p en meget hndgribelig mde at f afprvet og justeret bde produkter og koncepter tidligt i processen. Helt karakteristisk for Silicon Valley-virksomhederne er ogs evnen til at embrace failure, uden at det dermed er o.k. at vre dum. Hvor vi i Danmark har tendens til, at fejl straffes og pakkes vk, kunne vi lre meget af at arbejde mere aktivt med de fejl, vi laver for det sker jo for selv den bedste. S frem i lyset med fejlen, undersg, hvad du kan lre af den, og srg for at f fuld vrdi af erfaringen, slutter Christine Thorsen. <
Netvrket
15.604 alumner er p.t. medlemmer af DTUs alumnenetvrk. 4 0.000 ingenirer og ph.d.er har en uddannelse fra DTU, DTH eller DIA. DTU Alumni er ramme om faglige og sociale netvrk. Netvrkene drives af medlemmerne selv eller i regi af institutter og centre ved DTU.
Lbende arrangementer
Faglige arrangementer p DTU's institutter. 25-, 40-, 50- og 60-rs-jubilumstrf. D imittendreceptioner for diplom- og civilingenirer. Gensynsdag hvert fjerde r.
www.alumni.dtu.dk
62
DTU Alumni
Alumnenetvrket
Per ViggoPetersen fra NNE Pharmaplan (forrest) og Sren Viegand fra COWI er nogle af deltagerne i brugerpanelet for udvikling af DTUs nye projektlederuddannelse. Per ViggoPetersen, Business Development Manager, Automation & IT, NNE Pharmaplan, uddyber: Vi lever af projekter, s hos NNE Pharmaplan er der masser af potentielle deltagere til det kommende kursus.
F O t O C arst E N B rod E r Ha N s E N
NEtVRKSKOMPEtENCER
DTU imdekommer eftersprgslen gennem udvikling af ny efteruddannelse.
CARStEN BROdER HANSEN >
BEHOV fOR SUPERPROjEKtLEdERE MEd
Udvikling i netvrk er tidens helt store trend. Virksomheder og organisationer bliver stadig mere netvrksorienterede, og det smitter af p de projekter, der gennemfres. Tidligere foregik projektledelse inden for den enkelte virksomheds rammer, men fremover vil projekter vre endnu mere komplekse og skal typisk udvikles i et netvrkssamarbejde med mange forskellige aktrer. Erhvervsliv og organisationer har behov for en ny type superprojektledere, som kan hndtere projekter med hj kompleksitet, bde hvad angr porteflje og interaktionspartnere. Derfor har DTU ViTiS, DTU Business og DTU Management taget initiativ til at udvikle en helt ny uddannelse med arbejdstitlen Design og ledelse af projekter i netvrk. I disse dage arbejder styregruppen og en stor
kreds af aftagere p at gre uddannelsen flyvefrdig til lanceringen ved rsskiftet.

Uddannelsen skal vre brugerdreven
Det er ikke alene i uddannelsens sigte, der bliver tnkt radikalt nyt. Hele grundtanken er nemlig, at uddannelsen skal baseres 100 procent p brugerbehov. Det er lykkedes folkene i DTU ViTiS, DTU Business og DTU Management at samle et imponerende panel af reprsentanter fra bde erhvervsliv og offentlige institutioner som sparringspartnere for uddannelsens styregruppe, og panelet har desuden givet tilsagn om at stille med testdeltagere og cases fra de respektive virksomheder. Testdeltagerne skal deltage som kritiske og interaktive kursister i udviklingsforlbet med henblik p at afprve svel un-
dervisningsemner som -form. Afdelingschef Sren Viegand fra COWI A/S er blandt panelets deltagere, og han forklarer erhvervslivets store interesse for at medvirke: Det er nogle meget centrale temaer, der er rejst p de indledende aftagermder. Det giver god mening i forhold til det, COWI til daglig arbejder med, og det er spndende at f indflydelse p et nyt uddannelsestilbud. For COWI som mulig aftager er det naturligvis srlig vigtigt at vre medudvikler p et forlb, der vil kunne bibringe kursisterne mange af de kompetencer, som vi eftersprger.
Videnfestival leverer brndstoffet
Uddannelsen skal frdigudvikles blandt andet gennem brugernes direkte input, der gives under en femdages vi-
63
denfestival. Tanken er, at hver af de deltagende organisationer stiller med to reprsentanter til festivalen. Den ene bliver et relativt ungt talent med erfaring som projektleder og potentiale til at blive den ny tids superprojektleder, mens den anden er en meget erfaren projektleder. Via medbragte cases fra de deltagende virksomheder er festivalen en mulighed for at afprve relevans og nyttevrdi af den viden og de velser, som underviserne fra DTU Management skal levere p uddannelsen. Selvom det krver betydelige ressourcer af instituttet at skabe en dynamisk og forandringsvillig uddannelse, er institutdirektr Per Langaa Jensen godt tilfreds med iden. Han siger: Det passer perfekt ind i DTU Managements nske om get fokus p undervisning baseret direkte p forsknings- og udviklingsindsatsen p projektlederomrdet. Vi synes ikke ndvendigvis, at alle masteruddannelser som denne skal fungere evigt, men p den anden side br de have en vis levedygtighed for at retfrdiggre den energi, der bliver lagt i design og udvikling af uddannelsen. Vi ved, at der er et stort udbud af projektlederuddannelser, og opgaven for den ansvarlige gruppe har derfor vret nje at afklare, hvad det er for en faglighed, der skal lgges ind her for at distancere den nye uddannelse fra, hvad der i vrigt findes af tilbud. Vi skal have et produkt, der ikke ligner noget andet p markedet. Overskriften for vores udviklingsaktiviteter er at afdkke, hvilke srlige videnkrav der knytter sig til den nye form for projektledelse, og derfor er det s vigtigt, at vi fr input direkte fra de potentielle aftagere af de fremtidige kursister p uddannelsen. <
JUBILUMStRf 2011
DTU afholder hvert r jubilumstrf for sine alumner. Jubilumstrffene er rammen om gensyn med studiekammerater og DTU, faglig inspiration og socialt samvr. 27. januar: 50-rs jubilumstrf for rgang 1961. 12. maj: 40-rs jubilumstrf for rgang 1971. 16. juni: 60-rs jubilumstrf for rgang 1951 eller tidligere. 17. november: 25-rs jubilumstrf for rgang 1986.
DIMIttENdRECEPtIONER 2011
Afslutningen p de studerendes uddannelse fortjener fuld opmrksomhed. Ved dimittendreceptionerne fejrer DTU denne begivenhed. 17. marts: Diplomingenirer. 7. april: Civilingenirer. 6. oktober: Diplomingenirer. 27. oktober: Civilingenirer. Receptionerne er for dimittender, deres familier og undervisere fra studiet.
BRIdGEtURNERING
DTU inviterer alumner, ansatte og studerende til at spille bridge. Turneringen er for dig, der spiller bridge p klubniveau eller som spiller privat med familie, venner og bekendte, og som har lyst til at spille bridge p tvrs af rgange og retninger, ansatte og studerende. Tid og sted Sndag den 27. marts kl. 10-16 p DTU, Glassalen, bygning 101, Anker Engelunds vej 1, 2800 Kgs. Lyngby.
Der vil vre deltagergebyr til dkning af frokost, turneringsleder samt elektronisk udstyr, som spillet krver.
Yderligere information www.alumni.dtu.dk
UDGIVER Danmarks Tekniske Universitet, Anker Engelunds Vej 1, 2800 Kgs. Lyngby, tlf. 45 25 25 25, www.dtu.dk > ANSV. CHEFREDAKTR Tine Kjr Hassager > REDAKTR Louise Simonsen, tlf. 45 25 78 41, lois@adm.dtu.dk > BILLEdREDAKTR Thomas Hjort Jensen, tlf. 45 25 78 07, thhj@adm.dtu.dk > ABONNEMENt dynamo@dtu.dk Magasinet udkommer fire gange om ret > DESIGN & TRYK Datagraf > ISSN 1604-7877 > fORSIdE Colourbox

Dynamo 23

Uploaded by

Document Information

Copyright

Available Formats

Share this document

Share or Embed Document

Sharing Options

Did you find this document useful?

Is this content inappropriate?

Copyright:

Available Formats

Dynamo 23

Uploaded by

Copyright:

Available Formats

DANMARKS TEKNISKE UNIVERSItEt > dECEMBER 2010 > nr.

Fokus p bredygtig energi

Det intelligente elsystem

Biobrndsel til cementindustrien XX 26

LEDER VINdENERGI SMARt GRId SOLCELLER BIOBRNdSEL BRNdSELSCELLER

StIRLINGMOtOR FORSKNINGSALLIANCE fRA HIStORIEBGERNE

KALENdER DTU ALUMNI

Lars Pallesen Rektor

tIL HAVEtS KMPER

DANMARKS TEKNISKE UNIVERSItEt

VIL GAVNE PROdUKtION OG StANdARdISERING

komme, og da skal vi st i front med de bedste lsninger.

DANMARKS TEKNISKE UNIVERSItEt

DANMARKS TEKNISKE UNIVERSItEt

F O t O Hor N s R E v 1 ow N E d b Y Vatt E N fall . P H otograp H E r C H r I st I a N S t E I N E ss .

Professor Jens Nrkr Srensen, jns@mek.dtu.dk

DANMARKS TEKNISKE UNIVERSItEt

Beholderen reprsenterer et vindmllefundament nedskaleret i forholdet 1:4.

S/D = 0.4 Time = 0:00:30

S/D = 1.2 Time = 0:21:00

S/D = 1.5 Equilibrium scour depth Time = 2:20:00

Y derl I G ere oplys N I N G er

Professor B. Mutlu Sumer, bms@mek.dtu.dk

DANMARKS TEKNISKE UNIVERSItEt

VINGERNE ER NGLEN tIL EffEKtIVE VINdMLLER

Vindmller er typisk designet til at kunne holde i minimum 20 r, og over

DANMARKS TEKNISKE UNIVERSItEt

BREdt SAMARBEjdE OM KOMPOSIttER

John Korsgaard, teknologidirektr, LM Wind Power.

LILLE OPfINdELSE MEd

DANMARKS TEKNISKE UNIVERSItEt

Y derl I G ere oplys N I N G er

Professor Mogens Blanke, DTU Elektro, mb@elektro.dtu.dk

SOM VINdEN BLSER

derer det bornholmske elnet. Under PowerLabDK kan forskere og virksomheder

DANMARKS TEKNISKE UNIVERSItEt

"Smart grid er en helt ny mde at tnke el-infra struktur p."

DANMARKS TEKNISKE UNIVERSItEt

Y derl I G ere oplys N I N G er

DANMARKS TEKNISKE UNIVERSItEt

DANMARKS TEKNISKE UNIVERSItEt

Tilskudsordninger er ikke vejen frem iflge solcelleproducenten i Snderjylland.

SOLCELLER SKAL VRE HVERMANdSEjE

P VEj INd I VARMEN

DANMARKS TEKNISKE UNIVERSItEt

DANMARKS TEKNISKE UNIVERSItEt

DANMARKS TEKNISKE UNIVERSItEt

HjtEKNOLOGIfONdEN SOM AKtIV MEdSPILLER

DANMARKS TEKNISKE UNIVERSItEt

DANMARKS TEKNISKE UNIVERSItEt

Nste skridt i Thomas Astrups analysearbejde handler om at vurdere, om

Y derl I G ere oplys N I N G er

Thomas Astrup, DTU Milj, tha@env.dtu.dk

FRA AffALd tIL UdVIKLING

Selve teknologien bag projektet er enkel. Man tager en masse hushold-

DANMARKS TEKNISKE UNIVERSItEt

Pind: Hjlp til selvhjlp gavner

DANMARKS TEKNISKE UNIVERSItEt

Brndselsceller producerer strm ud fra dels brintholdige brndsler, dels ilt

DANMARKS TEKNISKE UNIVERSItEt

Ideelle til naturgas

DANMARKS TEKNISKE UNIVERSItEt

FLERE SLAGS BRNdSELSCELLER

PARLB MELLEM KONKURRENtER

1991-2001 Udviklingsingenir, forsker og seniorforsker,