You are on page 1of 21

Mahamudrabn

Mahamudras definitive

menings nskebn Bnneformer.


nskebn. Mnlam

Pkaldelse: Soldeb

Mahamudra

Mahamudra-linien
Saraha Nagarjuna Shavaripa Naropa- Maitripa
Vajradhara Tilopa Naropa Marpa? Maitripa Marpa Milarepa Gambopa Karmapa I Tre former: Sutra-mahumudra Tantra-mahamudra Essens-mahamudra

Mahamudra
Karma Kagyud og Dzogchen
Bde Gambopa og Milarepa havde Dzogchen-lrere Karmapa I: Aro Yeshe

Karmapa II: Kathok JampaBumpa og Snam Bumpa


Karmapa III: Kukuradza - Longchenpa

Mahamudra Longchenpa og Orgyenpa

Mahamudra
Tro, energi og indsigt

Tre prajnaer
D, tshon, sherab

At hre, overveje og trne

Vren, vej og frugt:

Mahamudra

DE FIRE DLE SANDHEDER - catvri ryasatyni Se der er lidelse (dukha): Se der er en rsag til lidelse: Siden begyndelsesls tid (s lnge der har vret liv i universet) har livets afgrende styrende princip - og for hjere livsformer: dets selvforstelse - vret sammensat af principper for selvopretholdelse og reproduktion (sammenfattet i begrebet autopiesis/selvskabelse). Tilknytning til disse principper frer uundgeligt til lidelse, skuffede forventninger, tab af livsmuligheder - for mennesket srligt: fdsel, sygdom, alderdom og dd. Det er alts selve tilknytningen til selvopretholdelsen og reproduktionen, der frer til lidelse.

Mahamudra
Se der er et ophr af lidelse: Hvis mennesket kan frigre sig fra tilknytningen til lidelsens rsag,

udfries det af lidelsen. Det er alts ikke de fnomener, vi har forstet som lidelse, der forsvinder, men vores tilknytning til den tilgrundliggende selvforstelse, som kan gennembrydes og bringe lidelsen til ophr.

Se der er en vej ud af lidelse: Vejen er trning i afviklingen af tilknytningen til de livsprincipper, der

er rsag til lidelsen. Det omfatter trning i uselvisk adfrd samt en erkendelsesproces, der rodfster denne adfrd i en ny "selvforstelse", som er et opgr med illusionen om jeg'et og om fnomenernes substans og varighed og indsigt i den ufattelige indskrnkning af Vren, som flger af evolutionsprocessens optrning i tilknytning til de frstnvnte livsprincipper.

Mahamudra
Theravada Mahayana Madhyamika

Prattyasamutpda/ Tendrel
Sunyata/ Tong pa
Umapa

Rangtong Zhntong

Nagarjuna Mulamadhyamikakarika Prasangika Svatantrika

Yogachara Cittamatra Naldjorchpa Asanga/Maitreya: Uttaratantrashastra /Dj Lama

De otte bevidstheder Namshedy


Alayavijnana /Knzhinamparshepa

Mahamudra
Fire aspekter af renselse: Vren renses ved sindets natur Midlet til renselse Mahamudras Vajra yoga Genstanden for renselse: De forstyrrende flelser Frugten af renselse: Dharmakaya Vren, trning og anskuelse Zhi Lam Dr
Midlerne: Oplse tvivl, ikke.adspredelse, kraftfuld rensende adfrd

Mahamudra

Fnomenerne er illusioner Sindet er ikke-sind, sindets natur er tomhed Ubegrnset benhed opstr som hvad som helst Afskr tvivl
Forvirret erfaring af fnomener gr dem til objekter Af uvidenheds forvirring opstr et selv/ego Ved denne dualismes kraft forfalder vi Forvirringens rsag uvidenhed skres bort ved erkendelse

Mahamudra
Det grnselse sind er ikke eksisterende
Det er heller ikke ikke-eksisterende, alt kommer af det Madhyamika ser ikke modsigelse men forening

Fnomeners sande natur er dharmata


Man kan ikke pege p det ved at sige: Dette er det! Man kan heller ikke bengte det Dharmata overskrider det konceptuelle sind M sikkerhed i den yderste fuldkomne sandhed vindes

Mahamudra
Alaya den universelle grund, kun zhi,

Alyavijnana universel grund bevidsthed, kunzhinamparshepa, Den fundamentale strukturering af al erfaring Sindet og sindsbegivenheder, sem + sem djung Abidharma

Mahamudra
Tilsynekomster og tomhed nangva + stongpa
Erkendelse og forvirring togpa +thrul Opsten og ophr kye +gag

Mahamudra
Samatha Sindsro, zhin,
Vipassana Indsigt/Udsigt, lhagthong

Udfriet i sig selv rangdrol Lysning sal

Mahamudra
Struktur-ngle, Satj -

Forberedelsen af nskebnnen, vers 1


nskebnnen i sig selv

1. Det generelle: dedikation, vers 2 2. Den srlige: At udfre, vers 3-24 I. nsket om perfekt sttte p vejen, vers 3-4 i. Det almindelige, vers 3 Ii. Det srlige, vers 4 II. nsket om indsigt, er virkeliggr vejen, vers 5

Mahamudra
III. nsket om den fejlfri vej i sig selv, vers 6. IV. nsket om fejlfri mde at praktisere vejen, vers 7-24 i. Sammenfatning af mening, der skal forsts, vers 7 ii. nsket om udven af mening, som dyrkes, vers 8-24 A. Kort erklring, vers 8 B. Detaljeret forklaring, vers 9-24 a. nsket om mden, anskuelsen afskrer forvirring, vers 9-14
1. Kort erklring, vers 9 2. Den udfoldede vide, vers 10-14 I. Afgr at tilsynekomster er sind, vers 10 II. Fastsl at sind er uden egen-natur, vers 11-12

Mahamudra

i. Forlad ekstremerne eksistens og ikke-eksistens, vers 11.


ii. Forlad ekstremerne vren og ikkevren, vers

III. At vise at tomhed og gensidig betingethed er t, vers 13 IV. Instruktion: Skr gennem misforstelser om vren, vers 14

b. nsket om mden skaber mening ved afskre misforstelser, vers 15-23


1. Kort erklring, vers 15 2. Detaljeret forklaring, vers 15-23

I : Yoga, som er shamata og vipashyana, 16-19

i. Shamatha, vers 16 ii. Vipashyana, vers 17-18 A. Faktisk forklaring p vipashyana, vers 17 B. At genenmskr egrund og rod, vers 18 iii, Erklre trning i shamatha og Vipashyana som en enhed

Mahamudra
II. Hvordan erfaring og erkendelse opstr herfra, vers 20-21

i. Erfaring, vers 20 ii. Erkendelse, vers 21

III. Erklre at tomhed og medflelse m trnes som en enhed, vers 22-23

i. at bestemme medflelse ii. Hvordan tomhed og medflelse er en enhed, vers 23

V. nsket om resultatet af at have fuldendt vejen, vers 24

Afslutningen af nskebnnen, vers 25

Mahamudra
At erkende et, udfrier alt/forlser alt
Fryd, klarhed og ikke-tanke, De fem former for superviden 1) 0#-#-0$,-;<- Det guddommelige je 2) F-/7-0$,-;<- Det guddommelige re"
levesteder"

3) W,-#,<-B<-l,-b-0$,-;<- Superviden, der kender andre 4) J-7n:-b-0$,-;<- Superviden, der er mirakuls" 5) #5,-<0<-;<-7-0$,-;<- Superviden, der kender andres sind".

Mahamudra
De fem jne Det fysiske je
Det guddommelige je

Indsigts jet
Dharma jet Buddha jet