Raisa Gorbatjova er dd

Raisa Gorbatjova dde den 20. september kun 67 r gammel. Raisa, der var sociolog, spillede som prsident- og partilederfrue en selvstndig og aktiv rolle i samfundet. Hun var hovedkraften bag den Sovjetiske (senere Russiske) Kulturfond (stiftet i 1987), der bl.a. arbejdede p at bevare de nationale mindretals kultur og sprog i Rusland. Kulturfonden indledte i 1989 et stort program for genrejsning af det vepsiske folk, som bor i omrdet st og nordst for Sankt Petersborg. Raisa Gorbatjova var ansat ved Moskvas Statsuniversitet, indtil hendes mand blev partichef. Efter USSRs oplsning og Mikhail Gorbatjovs afgang som leder, arbejdede hun i hans internationale fredsfond (Gorbatjov-fonden). Hun dde p et hospital i Munster, hvor hun var indlagt for sin krftsygdom. Helbredet havde vret svigtende lige siden kuppet mod Gor-batjov i august 1991.

Tjukotka
Af Larisa Vyntyna (Abrjutina) Larisa Vyntyna var i sovjettiden leder af Tjukotkas flyvende sundhedstjeneste og er i dag aktiv for de oprindelige folks rettigheder i Rusland. Vi bringer her frste del af hendes meget grundige artikel om Tjukotka, som hun kender bedre end de fleste Kig p kortet over Asien, p dets nordstligste hjrne. Her rager en kileformet halv ud mellem det Nordlige Ishav og Stillehavet. Det er Tjukotka, som kun det smalle Beringstrde adskiller fra Alaska. Engang, for 30.000 r siden, hang Asien og Nordamerika sammen her, men det er stadig som om Tjukotka og Alaska er to sstre, som ser p hinanden. Tjukotka er omgivet af kolde have og landet selv er koldt, meget koldt. Med Tjukotka mener man ikke kun halven, men ogs en administrativ del af Rusland, Tjukotkas Autonome Kreds. Den blev officielt oprettet den 10. december 1930, frst som en del af Khabarovsk-territoriet, siden Kamtjatka Oblast, s Magadan oblast, men i 1992 blev Tjukotka skilt ud fra Magadan oblast og blev en selvstndig enhed under den Russiske Fderation. Tjukotkas areal er 737.7 tusinde km3. Tjukotkas Autonome Kreds er inddelt i 8 regioner, tre byer, 18 bymssige bebyggelser og omkring 50 landsbyer/bygder (1993) og vrige smbebyggelser. Tjukotkas administrative centrum er byen Anadyr. Tjukotkas folkevalgte forsamling er Kredsdumaen og den udvende magt ligger hos Kredsforvaltningen, som ledes af Tjukotkas guvernr. Dumaformanden og guvernren er i flge Ruslands forfatning fdte medlemmer af overhuset i den Russiske Fderations parlament, Statsdumaen. Hver af Tjukotkas otte regioner udgr en kommune, som ledes af et regionsrd med en borgmester i spidsen. Medlemmerne af Kredsdumaen og regionsrd er ligesom borgmestrene og guvernren udpeget ved direkte valg. Alle borgere med fast bopl i omrdet og uanset etnisk tilhrsforhold har stemmeret. Reprsentanter for Tjukotkas oprindelige befolkning udgr mindre end 2% af Kredsdumaen. S godt som alle ledende poster i kredsens og kommunernes styrende organer er besat af reprsentanter for ikkeoprindelige folk, som kun opholder sig i Tjukotka i en periode. De steder, hvor den oprindelige befolkning bor, samt i industribebyggelserne ledes af chefen for forvaltningen, der er udpeget af borgmesteren i den kommune, som bebyggelsen ligger i. Der er ingen former for selvstyre for oprindelige folk. I Tjukotka findes en afdeling af Sammenslutningen af sm Nordlige og

INFONOR-nyhedsbrev nr 1 oktober 1999

PDF processed with CutePDF evaluation edition www.CutePDF.com

Fjernstlige Folkeslag (RAIPON). Denne organisation blev stiftet i 1990 p beslutning af de fderale myndigheder og p disses bekostning. Tjukotkas befolkning var ved folketllingen i 1993 124 tusinde. Fortiden ligger den p ca. 90 tusinde, faldet skyldes den konomiske krise, som har fet mange tilflyttere til at sge tilbage til det centrale Rusland. De ikke-oprindelige folk er i hovedsagen russere og ukrainere. Som oprindelige folk i Tjukotka regnes: tjuktere 11.000 eskimoer 1.500 evener 1.200 tjuvaner ca. 400 jukagirer ca. 120 korjakker ca. 30 kereker (ikke optalt) (kilde: Ruslands Statistik 1. januar 1998) Tjukteme bor i hele kredsen, eskimoerne er koncentreret i det nordstlige kystomrde, evener i den sydlige og vestlige del, tjuvaner og jukagirer i de centrale dele, korjakker i den sydlige og kereker i den stlige del. Alle disse folk har forskellig oprindelse og tilhrer forskellige sproggrupper. Men i kraft af en rkke flles sociale, kulturelle og konomiske vilkr hrer disse folk til gruppen af "sm oprindelige nordlige, sibiriske og fjernstlige folk i den Russiske Fderation". Der er i alt 30 etniske grupper i Rusland, som regnes med til denne kategori og i alt er de 150 tusinde. Det absolutte flertal af den oprindelige befolkning bor (eller er tilmeldt) i bygder og andre smbebyggelser. Dog er en del af indbyggerne i Tjukotkas indland kun tilmeldt disse steder, uden at have en bopl her, da de

hele tiden lever eller flytter omkring i tundraen. Tundrafolkene kan vre op til 400 km fra deres bygder (i gennemsnit 50 km) og op til 250 km fra regionscentret. Der er praktisk talt ingen helrslandeveje i Tjukotka. Om sommeren foregr den meste transport ad luftvejen (med fly eller helikopter), eller ad landevejen med terrngende bltekretjer eller til ss (hvor besejlingsperioden er begrnset af den korte sommer). Om vinteren anlgges vinten/eje p sneen eller p tilfrosne floder. Transportvsenets svage udvikling og de ekstreme naturforhold er skyld i, at det er s vanskeligt at forsyne Tjukotka. Radio- og telefonnettet er svagt udbygget. Tidligere blev kontakten mellem indlandsnomaderne og bygderne klaret ved hjlp af brbare radiotelefoner, men det er nu ved at bryde sammen p grund af et faldende antal radiotelefoner, manglen p reservedele og batterier og omlgning af nettet af radiostationer. (Fortsttes i nste nummer af INFONOR)

velse af de oprindelige folkeslags etnografi. Skriftet kan bestilles for 68 + porto og kan bestilles gennem INFONOR, e-mail: infnor@get2net.dk Alle indtgter fra salget af dette hfte gr til livsndvendig medicin til evenerfolket p Kamtjatka.

Med vidt bne barnejne

Bognyt
Hfte om Kamtjatka
Ph. D-studerende fra Munchens universitet Katharina Gernet har p egen hnd publiceret et skrift om Kamtjatkas oprindelige befolkning. Det er p engelsk og hedder: "Kamchatka and its Indigenous Population". Det bestr af 3 afsnit: 1. Generel information om Kamtjatka. 2 Kamtjatkas historie. 3 Beskri-

Verden set med brns jne er titlen p en smukt illustreret bog, som den flittige Dr. Erich Kasten I Berlin har stet fadder til. Bogen er udgivet i tilknytning til en udstilling af barnetegninger fra oprindelige folk ved Ruslands Stillehavskyster og i Alaska. Tegningerne er ledsaget af tekst og foto, der beskriver stederne, hvor brnene bor. Teksten er p tysk og russisk og en udvidet udgave fs p CDROM. Kan varmt anbefales. Nrmere oplysninger om pris og bestilling ved henvendelse p INFONORs e-mailadresse.

INFONOR-nyhedsbrev nr 1 oktober 1999

Tjukotka
(fortsat)
Af Larisa Vyntyna (Abrjutina) (Frste del af artiklen blev bragt i INFONOR nr. 1)

fisk, mens de ldre mnd byggede slder og lavede seletj. Kort sagt: de forberedte sig p vinteren. P samme tid vandrede mndene og de strre brn med dyrene, p samme mde som deres fdre og fdre fr dem havde gjort. De skulle srge for, at renerne d sig et godt fedtlag til. For at det skulle lykkes, krvedes at man inde i hovedet havde et

Renavlen Den oprindelige befolknings vigtigste nringsveje er renavl, fiskeri, jagt og fangst. Det mest lnsomme erhverv er et stort tamrenhold, som er en ganske enestende nringsform, som alene kan overleve, hvis man sikrer en uafbrudt overlevering af frdighederne fra den ene generation til den anden. En stor del af ret er renerne p vandring fra sted til sted p jagt efter nye grsgange. Flytningen sker med intervaller, der varierer efter rstiderne, grsgangenes beskaffenhed og andre forhold. I rets lb bliver renflokkene nogle gange skilt i mindre flokke og samlet igen p andre tidspunkter. S skilles renavlernes veje ogs og hver gruppe flger sin del af hjorden. Om sommeren fr i tiden skilte kvinder, gamle og sm brn sig fra hyrderne, der fulgte rensdyrene, for at sl lejr et smukt sted, hvor vinden kunne holde myggene p afstand og gerne i nrheden af et fiskevand eller en skov (s man kunne samle brnde). Her var kvinder og brn sysselsat med at berede skind, sy tj, tillave rdder og trre

vanskeligere. Myg og knot er plager for dyr og mennesker. Lidt senere skyder svampene op, og dem elsker renerne. En anden fare er vildrenerne. De er strre og strkere, og nr tamrenerne fr je p dem, glemmer de alt om, at de er tamme, og lber efter dem. Det er umuligt at standse dem og i lbet af nogle minutter kan hyrden miste hele sin hjord. Man kan kun redde dem ved nje at kende rensdyrenes adfrd og ved konstant at rvgne vagter placeret rundt om flokken. Et godt syn og en fin hrelse er foruden benene hyrdens vigtigste arbejdsredskaber. Uden dem er hans arbejde farligt. For der er lurer ogs andre hyrder, rovdyrene bjrn, ulv og jrv. Fr i tiden stillede mennesket ikke sig selv op som modstning til dyrene, men forligede sig med dem, sgte at overtale dem til at g bort, kastede tjaat (lasso) efter dem, kildede dem, og det hjalp! Fr i tiden var det ikke tilladt at bruge hyrdehunde. Om efterret samledes de forskellige grupper af hyrder igen for at vandre med dyrene til efterrs- og vintergrsgangene, hvor renskilningen foregr i august. Om forret er det klver renerne og inden denne vigtige tid mdes renhyrder fra de forskellige grup-

kort over omrder p hundredvis af kilometer, at man kendte til plantevkst, selektion og dyrenes adfrd. Pasningen af hjorden foregr til fods, og det er ikke et let arbejde. Man m huske p, at renen er et halvvildt, sky og meget hurtigt dyr. Det er et hrdt arbejde og ofte m hyrderne p en dag tilbagelgge snesevis af kilometer over hjdedrag, gennem sumpe, vandlb og snkninger. P den tid af ret, hvor jorden er snedkket, kan man kre med renspand og st p ski. Om sommeren er det langt

INFONOR -nyhedsbrev nr 2 januar 2000 PDF processed with CutePDF evaluation edition www.CutePDF.com

9 per for at hjlpe hinanden med at skille moder-renerne fra. De holder en fest i anledning af slagtningen og de frste kalves ankomst. Det er nok rets mest gldelige og lyse tid. De arrangerer rensdyrvddelb, og lb- springog brydekonkurrencer. Fr i tiden var det meget sregne former for kappestrid, som slet ikke lignede de europiske. Renen gav mennesket fde, klder, fodtj og tag over hovedet. Af den afhang meget, for ikke at sige alt, i befolkningens materielle og ndelige kultur. Naturligvis skabte tilvrelsen som flyt-renavler en srlig verdensanskuelse og karakter. Mindst lige s sregen var fangsten p havpattedyr. P s godt som hele Beringhavets kyst og p stkysten af Tjukterhavet drev man fangst p hval, hvalros og sl. Fr i tiden brugte man harpun fremstillet af hvalrostand. Harpunerne med vendespids var ideelt tilpasset til formlet og var for deres tid det ypperste udtryk for snilde. Fangsten blev drevet p forskellige rstider: om sommeren fra umiaq og om vinteren fra isen. Fangsten dkkede alle kystbefolkningens behov. Fangerne havde deres srlige fester, hvoraf den mest kendte er hvalfesten. I sovjettiden og efter sovjetstyrets fald er der sket betydelige forandringer i fangernes tilvrelse. Urtiden Hvornr de frste mennesker kom til Tjukotka, ved ingen prcist, men p grundlag af arkologiske fund antager man, at de frste beboere kom til disse kanter mens Beringia-landbroen endnu forbandt Asien og Amerika. Ad denne vej er mennesker indvandret til det amerikanske fastland, som de har befolket. Tjukotka er alts arnestedet for menneskene i Alaska og det bekrftes af en rkke flles trk, som forener urbefolkningerne p begge sider af Beringstrdet. eskimoerne) udviklede sig til fangere. Nye nringsformer skabte grobund for en overgang fra et slgtsbaseret samfund til den patriarkalske familie. Der opstod ulighed med hensyn til ejendom. Russerne kommer I 1600-tallet kom russiske pionerer til Tjukotka og Kolyma og hermed lagde grunden til, at stenalderen og de oprindelige stammers isolation ophrte.

Mammutten blev jaget af de frste mennesker i Arktis. Her er den dybfrosne unge "Dima" ved at blive lftet fri af permafrosten.

Bostningen skete under barske klimatiske vilkr. P den tid herskede i stsibirien den skaldte sartanske istid. Folk levede hovedsageligt i den is-nre tundrazone og i gletscherdale. Her fandtes dengang flokke af mammutter, uldhrede nsehorn og bisonokser, som Tjukotkas nuvrende beboere stadig kan finde rester af. Urtidsbefolkningens vigtigste nringsveje var jagt, fiskeri og samlen. Med tiden opstod der hos visse folk (isr indlandstjukterne) et tamrenhold, mens andre (kysttjukterne og

Tjuktiske krigere gjorde i 1700-tallet s hftig modstand mod russerne, at de slap for at yde 'jasak' (pelsskat)

Det tog kun russerne 60 r at brede sig fra Ural til Stillehavet! De russiske bestrbelser p at underlgge sig nye landomrder havde mange rsager, men den vigtigste var nsket om at skabe en stormagt med adgang til havet. Alle nye landomrder blev indlemmet i Rusland

INFONOR -nyhedsbrev nr 2 januar 2000

10

sammen med urbefolkningerne. Denne proces var smertelig og blodig. Dog var det ikke
Billede: "Tjuktere foran deres bolig". Tegning af Louis Choris ca. 1814

hundrede r senere sejlede Vitus Berings ekspedition gennem strdet. Til re for disse rejser blev Asiens stligste punkt opkaldt efter Desjnjov, mens strdet og havet brer Berings navn.

skab. Alaska blev tvunget til at lre sig at g p det selvstndige ansvars tynde line og vnne sig til de fremmede men hndgribelige vrdier i forbrugerkulturen, som man hver dag m kmpe for, mens Tjukotka sovende og frataget enhver rettighed er tvunget til at svaje i takt med hver ny idstrmning hos sin diktator og velgrer, og m opbyde sine sidste krfter og ofre den sidste krumme af sin rigdom p den seneste vanvittige ide og p at spde rusen op hos sin uforstandige velgrer. (Fortsttes i nste nummer af INFONOR)

tsar-styrets erklrede ml at udrydde eller fordrive de oprindelige folk. Tvrtimod nskede man blot at de skulle underkaste sig. Til dette forml anvendtes jasak, en srlig beskatningsform, som i Rusland fra gammel tid havde opfyldt en dobbelt funktion. For et frste en politisk. Den var s at sige det ydre udtryk for, at man frivilligt havde stillet sig i et vasalforhold til Rusland. For det andet var jasakken en vsentlig indtgtskilde for den russiske statskasse. Russiske opdagelsesrejsende nede det asiatiske fastlands stligste punkt og dermed Tjukotka i 1648. Det var en ekspedition ledet af kosakken Semjon Desjnjov. Den sejlede ogs gennem strdet mellem Asien og Amerika. Nsten

Senere underlagde Rusland sig ogs Alaska, og frst i 1867 solgte tsar Aleksander den 2s regering Tjukotkas sster Alaska til USA. Hermed skiltes de to tvillingelandes skbner for altid. Hvis man skal udtrykke det billedligt, kan man sige, at den ene faldt i hnderne p en civiliseret, beregnende pragmatiker og modtog til gengld de tilhrende kendetegn i form af et smukt blte af en olierrledning gennem landet, prcise og strenge indfdte korporationer foruden den vestlige kulturs evindelige gave AIDS. Den anden er derimod faldet i klerne p en krympende deland, og fra ham har man lrt sig kolkhos-systemets uansvarlighed og drukken-

Til hvalfangsten i Tjukotka benytter man stadig den traditionelle storbd (grnlandsk umiaq, konebd), betrukket med hvalroshus. Tjukotkas eskimoer kalder den 'angjapig'. Kajakken er forlngst get af brug i Tjukotka

INFONOR -nyhedsbrev nr 2 januar 2000

14

INFONOR
stning. En sdan mand var sjamanen eller ndemaneren. Det var srlige folk, for hvem det at vre ndemaner ikke var et erhverv men snarere et kald, eller mske ligefrem en sygdom. Fra ursamfund til socialisme Grundlggende forandringer i urfolkenes tilvrelse i Nordrusland i almindelighed og i Tjukotka i srdeleshed, fandt sted efter revolutionen og indfrelse af sovjetstyre. De fremherskende ideologiske opfattelser af urfolkene gav sig udslag i en rkke dybtgende indgreb. Formlet med disse indgreb var at fre urfolkene fra urstadet frem til socialismen ved at springe mellemtrinene feudalisme og kapitalisme over. Man antog at de strke kollektive elementer, som var s kendetegnende for urfolkenes samfund, ville muliggre denne hurtige overgang. Og faktisk var dette historiske spring til at begynde med en succes og havde den virkning indadtil og udadtil, at folk lrte at skrive og lse, fik adgang til moderne sundhedsvsen og an rkke andre konomiske og organisatoriske fremskridt. Men s begyndte det indre forfald. Udviklingen havde simpelthen vret for omfattende og hurtig og ude af trit med urfolkenes muligheder. Rensdyrhjordene og arbejdsredskaber blev kollektiviseret, de rstidsbestemte vandringer med renflokkene blev forstyrret, trosforestillinger og religise riter blev forbudt, brn blev isoleret fra deres forldre og deres naturlige milj og blev i stedet anbragt i dgnbrnehaver og kostskoler..

Tjukotka 3
Af Larisa Vyntyna (Abrjutina) 3. og sidste del. De frste afsnit af Larisa Vyntynas artikel kan lses i INFONOR nr. 1 og 2. ) Et frit og arbejdsomt folk Tjukterne det talmssigt strste urfolk er kendt for som det eneste af polarfolkene ikke at have underkastet sig den imperialistiske jasak-politik, som russerne i forrige rhundreder frte mod polarfolkene. De satte sig til vbnet modvrge mod de russiske kosakker, som de tilmed angreb, og det tvang den russiske tsar-magt til at afst fra magtanvendelse over for dem. John Muir, som rejste i Tjukotka i forrige rhundrede, skrev om tjukterne, at de ikke var vilde, men tvrtimod velovervejede og flittigt arbejdende mennesker, som tnkte p fremtiden, hvilket satte tjukteren i stand til ved sin flid og dygtighed at overleve under hvilke som helst forhold. Selv nr sygdom, sult og andre ulykker vltede ned over dem og renhjorden, var de ved god hu, snakkesalige, muntre og frygtlse folk, sammenlignet med andre folk, det vre sig vilde eller civiliserede. ndetroen Grundlaget for de kejserlige myndigheders indstilling til de indfdte stammer var ikkeindblanding i deres materielle og ndelige liv. En srlig side af de oprindelige folks ndsliv var deres tro, som var animisme (ndetro) og shamanisme. Efter tjukternes mening havde skaberen skabt mennesket sammen med mange andre levende vsener, himlens stjerner og naturfnomenerne. Folk, som dde en vrdig dd ved enten at falde i kamp, p jagt eller ved frivilligt at vlge dden, kom til de himmelske sfrer. De, der dde en uvrdig dd (for eksempel af sygdom) nedsteg efter dden til underverdenens sfrer. Den omgivende verden var befolket af nder, som enten kunne hjlpe eller skade menneskene. Mand m vre meget ppasselig og vide, hvordan mand skal opfre sig for at overleve i den komplicerede, ikke-synlige verden, hvor der i enhver bygd, under enhver jordknold skjulte sig en usynlig ejer. Menneskene klarede sig gennem den daglige tilvrelse ved hjlp af erfaring og kendskabet til regler, der satte n i stand til at overleve. Hertil havde hver enkelt sine egne remedier: bnner og personlige amuletter. Men somme tider, i ganske srlige situationer, nr for eksempel et menneskes nd blev taget til fange af en ond nd. S mtte man have hjlp af en, som besad den ganske srlige evne at kunne dykke ned i ndernes verden og der foretage visse handlinger for at komme den stjlne sjl til und-

PDF processed with CutePDF evaluation edition www.CutePDF.com

INFONOR
Til et hjere kulturstade De folk, der stod bag disse forandringer, troede oprigtigt p, at de reddede de vilde, lftede dem ud af et beskidt hul og hvede dem op p et hjere kulturstade. Samtidig lavede man om p bygderne og flyttede rundt med folk. Renernes flytveje blev omlagt; familiegrupper blev omdannet til fangstkollektiver. I lbet af disse forandringer brd de interne tilpasningsmekanismer p det personlige og alment etniske plan sammen og der indtrdte en dyb krise. Alligevel brd urfolkenes erhvervsaktivitet ikke sammen. I det mindste ikke udadtil. Urfolkenes tilvrelse i sovjetsamfundet var nje planlagt fra fdsel til dd. Man var under konstant overvgning og kontrol af talrige russiske parti-, komsomol-, fagforenings-, konomiog kulturfunktionrer, og de fyldte med tiden de skaldt nationale landsbyer, hvor de kom til at udgre flertallet af befolkningen (mange steder faldt urbefolkningens andel til under 10%). De tilflyttede styrede al aktivitet blandt urfolkenes og isr deres arbejdsliv. efter princippet at skumme flden, det vil sige bryde rstoffer p en kortsigtet mde, der ikke tog hensyn til kommende generationer eller miljet. Urfolks rettigheder til deres traditionelle landomrder ville man ikke hre tale om, heller ikke om hensynet til omrder med traditionel naturudnyttelse, milj osv. Som flge heraf delagde man p kort tid store landomrder med rengrsgange, jagt og fiskeri. Druk og seksuel vold Reprsentanterne for den hjerestende kultur tilintet-

15
gjorde med alle til rdighed stende midler alt levende. Fra helikoptere og terrnbiler skd de kid, bjrne, bukke og rensdyr. De opstemmede floderne med metalplader og lammede fiskene med dynamit. De begyndte at levere spiritus til renhyrderne i tundraen, noget der skulle vise sig at vre katastrofalt, da urfolkene simpelthen mangler den fysiske evne til at forbrnde alkoholen. Urfolkene havde gennem rhundreder vnnet sig til brugen af euforiserende svampe og havde udviklet en kultur omkring indtagelsen af disse. Men ogs det

Minedrift - rovdrift Sidelbende med disse forandringer begyndte man at udnytte mineralforekomsterne (guld, wolfram, tin, uran) i Tjukotka. Denne udvikling havde isr fart p i fr- og efterkrigsrene. Indtil frst i 1950erne blev det meste arbejde i minerne udfrt af straffefanger. Det var ogs p denne tid at man begyndte at opfre industribyer og hente befolkning hertil fra den euroDer er ikke stor forskel p fangstmetoderne fr og nu. Af mangel p piske del af Sovjetunionen. kapital m kystbefolkningen i Tjukotka for det meste selv lave deres Den industrielle udvikling skete bde og redskaber. Men til forskel fra fr er det nu strkt begrnset,

16
har alkoholiseringen nu nedbrudt. Seksuel vold blomstrede i bygderne. Denne periode kan betegnes som en tid, hvor man hyldede hykleriet efter opskriften: sig t, gr noget andet og tnk noget helt tredje. Tjuktiske undermennesker Den dybe indre krise gav sig udslag i hj sygelighed og ddelighed og lav levealder. Det blev i disse r klart for svel forskere som for befolknin-

INFONOR
gen i almindelighed, at urbefolkningen var i fysisk og ndeligt forfald. Dog var det ikke noget, man mtte tale hjt om. Enhver negativ oplysning om urfolkenes tilstand blev sammen med forskerrapporter hemmeligstemplet. I Sovjetunionen begyndte man at fortlle vitser om tjukterne, som fremstilledes som torskedumme (det kom endda s vidt, at tjukter-vitserne blev trykt i aviser og blade, og i 1998-udgaven af den store russiske ordbog str der under ordet tjukter, at det ikke kun er en nationalitet, men ogs et naivt nstenmenneske!) S takket vre de rare russeres faderlige omsorg blev den frihedselskende og oprrske tjuktiske stamme gradvist forvandlet til en flok skrupellse, fortabte og drikfldige undermennesker... Fra den ene yderlighed Alvoren i de oprindelige folks tilstand kom frst helt for en dag efter sovjetstyrets sammenbrud. Efter en brat historisk vending gik samfundet ind i en fase med ytringsfrihed og demokratiske forandringer. For polarfolkene betd det en overgang fra den ene yderlighed til den modsatte. Den periode, hvor alt blev styret ned til mindste detalje, blev aflst af en tid uden nogen politik overhovedet. Det betyder ogs, at alle fraskriver sig ansvaret for de forbrydelser, der er beget mod polarfolkene og at ingen vil ptage sig at give disse skadelidte folk en effektiv hjlp. Tomme ord og snak De seneste r kan bedst karakteriseres som en tid med en smukke men tomme ord. Aviser, radio og TV fortller ofte og nsten trevdet om de ulykkelige urfolk. Der afholdes kongresser og seminarer, hvor man p et abstrakt plan snakker om reintegration, partnerskab og lignende. Der oprettes talrige fonde, udgives bger og holdes velgrende gallakoncerter. Politiske ledere (ikke-urfolk) fra Ruslands regioner, som hvder at varetage urfolkenes interesser, krver p den konto ekstra bevillinger og goder. Det har vist sig at vre en per-

Larisa Vyntyna (th) p arbejde blandt tjuktiske renhyrder. Foto: M. P. Abrjutin (fra omslaget til Larisa Vyntynas bog: Ruslands

INFONOR
fekt anledning for de folk, som ofte selv er skyld i krisen, til at viderefre tidligere tiders omsorg for de halvdde oprindelige folk. Det er kendt, at den gennemsnitlige levealder for oprindelige folk i visse omrder er 37 r og at selvmordsraten er net op p 144 ud af 1000 (tal fra 1995). Det tilsvarende tal for hele Rusland er 38. I nogle egne er der udbrudt epidemier af tuberkulose, mavelidelsen echinokokkus og andre parasitsygdomme, som ellers hrte forrige rhundrede til. P trods af disse katastrofale forhold afviser staten at yde medicinsk ndhjlp til polarfolkenes bostningsomrder. Svindel-privatisering I forbindelse med omlgningen til markedskonomi blev statsbrugene (sovkhoser) oplst og brugenes aktiver blev privatiseret og fordelt mellem alle brugenes ansatte (ogs tilflyttere). Urfolkene fik ikke den fulde ejendomsret over deres ejendom og fik ingen hjlp til at starte erhverv p de nye vilkr. Rener, jagtomrder og andre vrdier faldt i hnderne p tilfldige folk, blev drukket op eller ganske enkelt frastjlet urfolkene. Forskellige statslige hjlpeprogrammer for urfolkene fungerer i stedet som genveje til alle mulige former for magtfordrejning og svindel. Vestens erfaringer dur ikke Forskere og polarfolkenes politikere og ledere , som sger at varetage disse folks interesser, mener, at selvforvaltning er ndvendig og det hurtigst mu-

17

En kse mod Lukoil

En kse i et traktordk var i september ved at koste nenets-digteren Jurij Ajveseda ogs kendt som Vella 4 til 7 rs fngsel. Men takket vre en resolut indsats fra organisationer i ind- og udland vandt omrdets urbefolkning frste runde.
Den dramatiske episode, der l til grund for anklagerne mod Vella, fandt sted i efterret, den 14. september, da de nenetsiske brn fra egnen under ledsagelse af gster fra Estland og Frankrig - skulle mde til frste skoledag i bebyggelsen Variegan. Da brnene og deres forldre til kom den vej, der forbinder Vellas hjembygd med hovedvejen, s de, at en rendegraver tilhrende olieselskabet Lukoil i strid med loven var i frd med at fjerne broen over Hapleuta-floden, den eneste forbindelse mellem Vellas hjembygd og resten af verden for den sags skyld. Broen er adgangsvejen til lge, posthus, skole, butikker o.s.v. Nenetserne har ikke selv tekniske midler til selv at genopfre broen. Lukoil havde flere gange tidligere truet med at delgge vejen og broen. Brnene blev opskrmte og gav sig til at grde. Jurij Vella bad traktorfreren fremvise det papir, der gav ham bemyndigelse til at delgge broen. Det ngtede han, og da han heller ikke vile indstille arbejdet til politiet kunne n frem og tage stilling til sagen, tog Vella en hurtig beslutning og .delagde rendegraverens dk med en kse. Denne form for hndgribelig ndvrge er ikke ukendt i Vestsibirien. I 1989 besatte en gruppe hantere en bro for at stoppe det statslige olie- og gasselskab Gasproms hrgen i de omrder, der tjener til grsning for urfolkenes renbestande. Men til forskel fra dengang havde Vella rygdkning i loven. Den Russiske Fderations civilretlige lovgivning om forsvar af borgernes frihed har blandt andre en 12, som beskriver borgernes Muligheder for at forsvare borgerrettigheder. Men nok er Jurij Vella (Ajvaseda) en kendt og skattet digter og vel har han modtaget en pris fra Soros Fonden for sit politiske virke. Ingen stter sig dog ustraffet op mod de meget strke konomiske interesser, mindst af alt olieindustriens. Lukoil anmeldte hndelsen og den lokale anklagemyndighed sigtede Vella for hooliganisme (hrvrk) og for at bruge et vben. Det er lovovertrdelser, der som nvnt kan give mellem 4 og 7 rs fngsel. Samtidig forsgte Lukoil at hnge Vella ud i medierne som ballademager, mens hanterne som slet ikke var indblandet i denne affre blev kaldt militante bller. Sagen er interessant p flere mder. Frst og fremmest viser den, at nok er den oprindelige befolkning stadig presset af rstofmyndigheder og selskaber,

- fortsttes side 19

INFONOR
Fortsat fra side 17

19
vret s voldsom og ubegavet, at man uvgerligt vil udbryde: hellere benlys ondskab end den slags godhed! Jeg synes, at det nu m vre ligefor og p sin plads at anerkende polarfolkene som folk, der har vret udsat for repression, undertrykkelse, for det at udstte s uforberedte og srbare folk for s voldsomme pvirkninger, det er undertrykkelse, om ikke formelt, s efter resultatet. Oversat og bearbejdet fra russisk af Peter Jessen Lariisa Vyntyna er tjuktisk lge. Hun var i en rrkke leder af Tjukotkas mobile sundhedstjeneste og er nu ansvarlig for arbejdet p sundhedsomrdet i de russiske urfolks organisation RAIPON.

ligt, ligesom urfolkenes krav om landrettigheder snarest m imdekommes: Rusland m holde op med formynderiet og i stedet g ind p et partnerskabsforhold. Urfolkene forsvarere lgger vgten p principperne i folkeretten, erfaringer fra udlandet samt humanistiske og romantiske idealer. Dog tillgger man det ikke tilstrkkelig stor betydning, at det russiske stats-formynderi over for urfolkene i polaregnene kun kan betegnes som sdant af ukendskab til forholdene eller med det forst bevidst at forfalske virkeligheden.
FOTO i dette nummer:
Forside APN (verst), forlagsfoto (nederst). Hvor intet andet er anfrt: INFONOR. Hvis vi har forgrebet os p nogens ophavsret til et fotografi, er det sket uforvarende, og evt. rettighedshaver kan henvende sig til INFONOR.

Til dato har der ikke vist sig nogen forstelse for, at sovjetformynderiet kastede polarfolkene ud i en tilstand, som ikke har meget tilflles med urfolkenes forhold i de vestlige, arktiske lande. Rehabilitering De vrste flger af sovjetformynderi og den tiltagende krise ikke er krnkelsen af deres politiske, konomiske og kulturelle rettigheder, men derimod indre etniske faktorer, som m overvindes, fr det fr mening at tale om nogen foranstaltninger. Naturligvis har urbefolkningen i Tjukotka (og polaromrderne) ikke vret udsat for benlys og bevidst udryddelse. Tvrtimod har man vist dem omsorg. Men omsorgen har haft form af tvang og har

Oprindelige folk i Rusland Oversigt over hovedgrupper

*
KOLAHALVEN

VEPSERE

*
*

Steder og folk omtalt i dette nummer er markeret med *

KORT: Bent Nielsen