Vega Vok og den eventyrlige elevator

Til mine søskende: Danni, Ditte, Janne, Frederikke, Josefine og Mikkel.

Indholdsfortegnelse

Elevatoren

Lad eventyret begynde

Dittedansemus og en cirkusbjørn

Ét monster - måske to

En anderledes sejltur

I træets top

Et værre cirkus

Mysteriet løst – forbandelsen hævet

Elevatoren

Hvis du trænger til noget fis og ballade, så skal du bare finde Vega Vok. Hun er altid på farten og finder på de mærkeligste ting. Faktisk er hun den skøreste høne i hele verden - nærmest tosset. Vega Vok bor sammen med sin far, som er opfinder. Han er lige nu ved at opfinde en pille, der får prutter til at dufte af de fineste roser.

Har man hørt magen? Prutter skal da lugte. Nej de skal stinke! Ellers ville det jo ikke være en prut.

Men det vil Vega Vok ikke fortælle sin far. Han skal jo nødig blive ked af det. Desuden har hun heller ikke tid. I tre dage har hun kedet sig som aldrig før. Sommerferien er begyndt, og indtil videre har hun ikke lavet andet end at kede sig.

Nu trænger jeg saftsuseme til noget eventyr, siger Vega Vok til sig selv, da hun tager sin taske frem.

Du tror, det er løgn, men i går, da Vega Vok var i skoven, opdagede hun pludselig en elevator, der stod midt i den grønne skov.

Jeg er bare sikker på, at det er en eventyrlig elevator. Sådan nærmest magisk.

Vega Vok var nået frem til skoven. Det kriblede i maven, da hun nærmede sig stedet, hvor elevatoren stod dagen forinden. Hun havde taget en lommelygte, et reb og et stykke tyggegummi med. Bare for en sikkerhedsskyld. Man kunne aldrig vide, hvad man kom ud for, når man sådan skulle ind i en eventyrlig elevator. Og i disse dage kunne man aldrig være for forsigtig. Ja, det sidste var noget hendes bedstemor, Vega Vok Bok, plejede at sige. Hun var på forkant med stort set alt.

Elevatoren! Den var der stadig! Den så slidt ud. Nærmest oldnordisk. Vega Vok forestillede sig, at hendes tiptipoldefar måske havde brugt den elevator, engang i nittenhundrede og grønhvidkål.

Det er da besynderligt, hvad sådan et monstrum laver her i skoven, sagde Vega Vok, da hun trykkede på knappen, der formentlig ville åbne dørene.

Pling! Dørene gik op, og et kraftigt lys sprang hende lige i øjnene. Hun var nødt til at knibe dem hårdt sammen. Da hun med forsigtighed åbnede dem igen, kiggede hun ind i elevatoren.

Hej!

Vega Vok blev så forskrækket, at hun kom til at slå en kæmpe prut. Hun fik øje på en pige, med store krøller og en meget farverig kjole.

Puha, Vega Vok, jeg tror, du skal være forsøgsdyr på din fars pruttepiller. Det er da i hvert fald ikke ligefrem duften af roser, der kommer ud af dig.

Pigen grinede, og det var som om, at det hjalp lidt på Vega Voks forlegenhed.

"Hvor kender du mit navn fra? Og hvordan ved du, hvad min far er ved