Discover millions of ebooks, audiobooks, and so much more with a free trial

Only $11.99/month after trial. Cancel anytime.

Genvejen til succes som forfatter
Genvejen til succes som forfatter
Genvejen til succes som forfatter
Ebook155 pages1 hour

Genvejen til succes som forfatter

Rating: 0 out of 5 stars

()

Read preview

About this ebook

Drømmer du om at leve af dit forfatterskab? Eller vil du bare gerne tjene lidt ekstra ved siden af det job du har?
Kan du svare ja til et af disse spørgsmål, så har du fat i den rigtige bog. "Genvejen til SUCCES SOM FORFATTER" viser dig, hvordan du kan gå fra hobbyforfatter (eller endda endnu ikke at have udgivet noget) til at kunne leve af dit forfatterskab. Gittemie Eriksen tager dig i hånden hele vejen og viser dig, hvordan du markedsfører dig, hvilke trin du skal have styr på, for at få udgivet din bog og hvordan du går fra drøm til hverdag.
Det kræver ikke særlige evner, det handler bare om at vide, hvad du skal gøre hvornår.

Du ved ikke, hvor længe du er her, er det ikke på tide at forfølge din drøm?
LanguageDansk
Release dateDec 15, 2016
ISBN9788771887686
Genvejen til succes som forfatter
Author

Gittemie Eriksen

Gittemie Eriksen har udgivet en serie krimier med retsmedicineren Pia Holm i hovedrollen, foruden flere spændingsnoveller, en børnebog og en bog om at være forfatter. Gittemie er cand.scient. og har desuden læst lægevidenskab i fem år.

Read more from Gittemie Eriksen

Related to Genvejen til succes som forfatter

Related ebooks

Related articles

Reviews for Genvejen til succes som forfatter

Rating: 0 out of 5 stars
0 ratings

0 ratings0 reviews

What did you think?

Tap to rate

Review must be at least 10 words

    Book preview

    Genvejen til succes som forfatter - Gittemie Eriksen

    REGISTER

    OM FORFATTEREN

    GITTEMIE ERIKSEN er forfatter, foredragsholder og underviser. Hun har sin egen virksomhed, Forfatterbranding, hvor hun underviser, inspirerer og coacher forfattere på alle niveauer i branding, markedsføring og forfatterskab generelt. Gittemie er uddannet cand.scient., har læst medicin, forensic science og er certificeret procesleder og executive coach. Hun er desuden bestsellerforfatter til flere krimier. Læs mere på gittemieeriksen.dk og forfatterbranding.dk

    3 STORE SKRIDT FOR GITTEMIE

    Da jeg udgav min første bog, krimien Bedraget. Det var et stort spring at gå fra drømmen om at være forfatter til at være det.

    Da jeg lærte at læse op og begå mig på en scene. Jeg havde prøvet det mange gange før som leder og konsulent, men da jeg skulle stå foran et publikum og læse op af noget, jeg selv havde fundet på, blev det sårbart.

    Da jeg sagde mit velbetalte karrierejob op for at fokusere på mit forfatterskab. Det var skræmmende. Der skal jo mad på bordet hver dag, når man har en familie at forsørge.

    Foto © Jens Rüssmann

    INDLEDNING

    DU HAR NU TAGET FØRSTE SKRIDT PÅ REJSEN MOD AT GØRE DIN DRØM TIL DIN LEVEVEJ

    Tænk et øjeblik på, hvordan dit liv ville være, hvis du var forfatter på fuld tid. Hvis du ikke skulle have et fuldtidsjob ved siden af, men kunne planlægge din dag, din uge og dit år som det passede dig. Måske sover du længe, nyder en kop kaffe i sengen, mens du læser dagens nyheder og tjekker dine bøgers placering på bestsellerlisterne. Hvis du har børn, følger du dem måske i skole og henter dem igen, når de har fri, så I kan drikke varm kakao og spise hjemmebagte boller til, mens I fortæller om jeres dag. Du har nået at skrive et par kapitler på dit seneste bogprojekt, mens de har været i skole, så du behøver ikke lave mere i dag. Eller du er lige tjekket ind på et fem-stjernet hotel i New York og i aften skal du modtage en pris for dit forrygende bogsalg i USA.

    Hvordan ser din drøm ud? Prøv at folde den ud i så mange detaljer som muligt. Kan du se det for dig? Kan du mærke det? Kan du føle det? Kan du høre publikums jubel efter en oplæsning? Mærke læsernes glæde, når du udgiver en ny bog? Prøv at lukke øjnene og forestil dig det.

    Kunne du se det for dig? Hvordan matcher det med det liv, du lever nu? Er der noget, der skal justeres på? Hvor langt er du fra drømmen?

    Min egen rejse startede med en sygemelding for stress. Jeg havde altid drømt om at være forfatter, lige siden jeg lærte at skrive som tre-årig og begyndte at digte historier. Når jeg begejstret fortalte de voksne i mit liv, at jeg ville være forfatter, når jeg blev stor, blev jeg mødt med hovedrysten og fik at vide, at det kunne jeg godt slå ud af hovedet, for det kunne man ikke leve af. Da jeg havde hørt det nok gange, begyndte jeg til sidst at tro på det. Jeg gik så meget i den modsatte grøft, som jeg kunne. Fik opfattelsen af, at man for guds skyld ikke måtte vælge, det man godt kunne lide, eller det man var god til. Faktisk skulle det helst være så svært som muligt. Så i stedet for at vælge sproglig linje på gymnasiet, valgte jeg matematisk og for at være sikker på, jeg fik udfordringer nok, også fysik og kemi på højt niveau. Jeg begravede for alvor drømmen, da jeg kom ind på medicinstudiet, for da gik jeg ind til mange års studier, hvor jeg kun havde tid til at læse den nødvendige faglitteratur. Jeg var kommet så langt væk fra drømmen som muligt, sikker på at den var begravet dybt under formler og anatomiske remser.

    Jeg fik job, karriere og succes med det, jeg lavede. Mine skiftende chefer var glade for det arbejde, jeg leverede, og jeg fik lullet mig ind i troen på, at livet skulle være 8-16, passe hus og børn. Men efter i en periode at have to jobs, der hver for sig var mere end fuldtids og en søn med et medfødt handicap, som der skulle tages hensyn til, gik jeg ned med stress. Jeg havde fem til syv rejsedage om måneden, en søn, der var syg, og en mand, der aldrig var hjemme. Jeg kæmpede for at holde sammen på det hele, men en dag, hvor jeg lige skulle sørge for middag til nogle af mine forældres venner oven i, brød jeg sammen. Jeg kan huske at jeg åbnede bestikskuffen uden at vide, hvad jeg var i gang med, eller hvad jeg skulle der. Jeg blev sygemeldt og sov tre uger i træk, før jeg var i stand til at rejse mig og gå til psykolog.

    Psykologen sendte mig hjem og lave noget, jeg godt kunne lide, men efter år med lektier, børn og arbejde anede jeg ikke, hvad det var. Først da jeg fik hjælp fra en coach, fandt jeg ud af det. Hun spurgte nemlig, hvad jeg godt kunne lide at lave, da jeg var barn, og før jeg fik mand, børn, job og hus?

    Det kunne jeg svare på, for dengang elskede jeg jo at tegne og skrive. Jeg var totalt væk fra omverdenen, når jeg sad og digtede historier, som jeg tegnede mine egne forsider til. Jeg kunne gå op på loftet og finde dem i kassevis. I dag ved jeg, at hvis jeg ikke skriver og på den måde får bearbejdet, de ting jeg oplever, så går jeg ned igen. Det at skrive, hjælper mig med at tømme hovedet og få bearbejdet følelser og oplevelser - også selv om det ikke direkte er de ting, jeg selv har oplevet, jeg skriver om.

    Jeg udgav min første bog i 2004, har lavet mine egne hjemmesider i snart 13 år og har arbejdet med kommunikation lige så længe, for jeg opdagede hurtigt, at læserne ikke fik øje på min bog af sig selv. Da jeg startede som selvstændig sundheds- og ernæringskonsulent i 2003, fandt jeg ud af at tilbyde e-kurser (før der overhovedet var noget, der hed det) og e-bøger på min hjemmeside, men kunderne fik ikke øje på dem i det øjeblik, jeg lagde materialet ud på min hjemmeside (ja, jeg syntes også det var mærkeligt - når nu jeg havde gjort mig sådan umage...).

    Der skulle arbejdes for det. Hjemmesiden skulle opdateres løbende, der skulle søgemaskineoptimeres, arbejdes med mit brand og med pressen.

    Jeg har lært alt, det jeg ved, om branding på den hårde måde. Ved at begå fejl (mange fejl) og prøve mig frem. Jeg har taget bunkevis af kurser - fysiske og e-kurser (hovedsageligt i USA) og læst stakkevis af bøger for at få opbygget den viden, jeg har i dag. Lige nu, hvor jeg sidder og skriver denne bog, har jeg udgivet to fagpublikationer, tre kriminalromaner, en romantisk roman, tre novellesamlinger, en antologi med den lokale forfatterforening, et julegys sammen med Jussi Adler-Olsen, en hel del krimi- og spændingsnoveller og har en international spændingsroman på vej.

    Du behøver ikke læse hundredevis af bøger eller bruge femcifrede beløb på kurser, hvis du gerne vil videre med dit forfatterskab. Jeg har samlet det vigtigste til dig her. Det, der virker!

    Jeg har været på mange dyre kurser i min søgen efter at kunne leve af mit forfatterskab, og meget af det jeg lærte, viste sig ikke at fungere i praksis. Så jeg har skåret alt det fra og giver dig

    Enjoying the preview?
    Page 1 of 1