Friisenfeldt – en Arbejdsplads.: Billeder og beretninger fra tidligere ansatte og deres familier

07.10.2013

FRIISENFELDT 1781

Historiens vingesus fra flere tidsaldre

1809 – kortet angiver avlsgården Friisenfeldt og Gjedsergaards ejerskab ved kammerråd I.C. Friis. Kort i kopi opbevares på Gedser Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Gitte Ahrenkiel, 07.10.2013

Ved Kronegodssalget i 1766 på Nykøbing Slot bliver Gjedsergaard gods opkøbt af greve Gustav Holck--Wintersfeldt (Lolland). Efter auktionen forsøger han at erhverve 5 bøndergårde i Gedesby, som sognepræsten Niels Amager i Skelby har købt. Præsten holder stædigt på sit og greven vælger at kaste håndklædet i ringen - han sælger i 1773 Gjedsergaard til præsten.

Sognepræst Niels Amager dør i 1781 og hans arvinger sælger Gjedsergaard til Jacob Melsing og kammerråd I.C. Friis. I 1789 dør Melsing og Friis er eneejer til sin død i 1822.

Med i handlen følger det store overdrev på Gedser Odde, der er fælles for Gedesby, Skelby, Fiskebæk, Stavreby og Gjedsergaard.

Når Gjedsergaard overhovedet har jordbesiddelse på Gedser Odde skyldes det, at gården ejer Stavreby og dermed Stavrebys andel på Gedser Odde.

I.C. Friis er initiativtager til udskiftning af fællesarealet på Gedser Odde, der dengang og også i dag benævnes Gedeskov Huse.

Egnens husmænd mister ved udskiftningen retten til at være fælles om jorden på Odden, primært til at lade kvæg og fårehold græsse frit.

Til gengæld får hver gård tildelt egen jordlod som erstatning herfor. Udskiftning indgår i en større landboreform fra 1787 frem til 1810.

"Udi afvigte år 1792 er ved Gjedsergaards fæste- og herligheds gods ikke videre forfalden i hen-seende fællesskabs ophævelse, og forandring eller forbedring i landbruget; end at det bekendte Giedeskous overdrev dette forløbne år fuldkommen med grøft og rekke-hegn er adskilt mellem lodsejerne, og således dette fællesskab på dette store overdrev ganske ophævet.

Dog vil omstændighederne formedelst de Giedesbys gårdmænds uvane og skadelige mængde får og lam gøre det nødvendigt for dem at opføre forsvarlige gærder på skelgrøfterne i stedet for rekke- eller stenhegn, hvilket jeg endnu må forholde mig at få berigtiget. Men for øvrigt har man ikke her på Giedser Odde, dette afvigte år funden lejlighed til at bruge nogen landmåler, uden til at inddele bøndernes hørmaal her ved gården.

Giedsergaard den 1. jan. 1792, I.C. Friis"

(Kilde: Gedesby, Historisk håndbog, side →. Forfatter: Jørgen Nielsen).

Udskiftningskort (1809) findes i Matrikelarkivet og i kopi på Gedser Lokalhistoriske Arkiv

Af ovenstående kort, hvor et udsnit heraf allerede er vist i kapitlets start, fremgår det, at landmålerne i 1809 har været meget omhyggelige med at indtegne fordelingen af lodder.

Ud over navnene på de enkelte lodsejere har landmålerne farvelagt markerne for hvert lod. Disse farver er imidlertid gået tabt under kopiering.

Men med lidt fantasi kan mange nok forestille sig kortets originale udseende ved flg. oplysning fra landmåleren: Markerne på Friisenfeldt er omlagte med grön skygge.

På Udstykningskortet 1809 har landmåler Berg indtegnet den del af Stavrebys græsnings part (No 2A), der af Gjedsergaard er solgt til Hans Majestæt Kongen og som bruges af Admiralitetet til beboelse for lods Niels Madsen.

Som det fremgår, er et lille hjørne forbeholdt et opført Fyrtårn. Arealet til højre (No. 16) hører under Fiskebæk (Gjedsergaard).

Gedesby Sogn, kort fra ca. 1820. Området Gedeskov Huse på Gedser Odde er fremhævet med fed sort streg. Kilde: Gedesby, Historisk håndbog

Oculair Kort, 1816–17. Bemærk det store vandområde Bøtø Nor og Kobbelsøen centralt på Sydfalster. Dette er forklaringen på, at Gedesby i århundreder blev regnet for et vigtigt overfartssted til Tyskland. I 1860 påbegyndtes landindvinding med anlæg af dræn, kanaler, diger og pumpestation. Et arbejde, der bremses af stormfloden 1872 – men som allerede året efter genoptages i forbindelse med etablering af Det Falsterske Dige. Diget på 17km strækker sig fra Gedser til Ulslev. (Gedser Lokalhistoriske Arkiv)

Sønnen til I.C. Friis, etatsråd Christian Frederik Friis dør i 1845 og to år efter sælger hans enke Gjedsergaard til Edvard Tesdorpf, Orupgaard, for 310.000 rigsdaler. Handlen indbefatter Friisenfeldt og tillige store dele af Falsters sydspids. I hvert fald – iflg. diverse kilder – er det gehejmekonferensråd Edvard Tesdorpf, der står som ejer af det område, hvorpå havnen og dermed Gedser kommer til at ligge.

C.F. Tietgen ville hellere have havnen til at ligge mere østligt på Falsters sydspids, men det ville Edvard Tesdorpf ikke gå med til. Han skulle ikke have ødelagt sin landbrugsjord og i øvrigt var de to patriarker ikke særlig gode venner. Friisenfeldt, der er på 165 hektar, tilhører stadig Gjedsergaard. (Sydfalster-Nyt, 1987.)

To betydende herrer. Edvard Tesdorpf (1817–1889). C.F. Tietgen (1829–1901).

Portrætmaleri: gahr

C.F. Tietgen fik i 1884 bevilling til opførelse af Gedser Jernbane og havnen i Gedser. Og langsomt voksede en by frem – i starten hovedsageligt domineret af ansatte ved banen og færgeoverfarten.

GETZØR SLOT – KONGELIG FÆRGEGÅRD

Tilsyneladende er Gedser en færgeby af ny dato. Men som allerede antydet, har området en fasttømret fortid som færgeleje, der rækker helt tilbage til årene 1100–1600, hvor Gjedzør Slot (Svinehave voldsted) fungerede som kongelig færgegård.

Færgeoverfarten foregik via en tidligere nu tørlagt vig over Vesterhave og Svinehavesø.

Kort 1952. Bemærk kystbeskyttelsen af østvendt kyst og sydspidsen. Gjedzør Slot er lokaliseret nord for Gedser Havn i kortets øverste venstre hjørne. Færgeoverfarten til Gjedzør Slot foregik via en tidligere vig over Vesterhave og Svinehavesø. Kortet opbevares på Gedser Lokalhistoriske Arkiv

Gjedzør Slot er gengivet på gavlen af Den gamle Købmandsgård ved indkørslen til Scandlines’ færgeleje i Gedser. Kunstnerne Kresten og Hanne Rusbjerg kreerede maleriet i august 1993, og renoverede samme i juni 2007. Foto: Gitte Ahrenkiel, 30.10.2013

Dronning Sofie 1557–1631.

Gift som 14-årig med Frederik den 2. Efter kongens død 1588 forlangte hun enkepensionen udbetalt, opkøbte og drev godser på Lolland-Falster, blev en af Europas mest velhavende kvinder og var berygtet som benhård kreditor. Flere europæiske fyrster lånte penge af hende. Også sønnen Christan den 4. lånte penge af mor til at føre krig for. Portrætmaleri af gahr

Dronning Sofie aflagde ofte familien i Mecklenburg besøg.

Hun havde imidlertid vanskeligt ved at finde plads til hele sit følge på det lille Gjedzør Slot.

Ergo oprettede hun i 1571 en kro i Gedesby til sit følge – og enden blev, at hun selv flyttede ind på kroen. Og den handlekraftige dronning har sikkert været mand for, at færgefarten ligeledes blev overflyttet fra Gedser til udskibningsstedet ved Gedesby med indsejling øst for byen, også benævnt Rostocker Færgehavn.

På Gedesby Kirkegård er opsat et mindesmærke, der viser vandstanden stormflodsnatten 1872. Fotos: Gitte Ahrenkiel, 30.10.2013

Gjedzør Slot stod ubrugt hen, forfaldt og blev revet ned. Kun voldene er tilbage.

Ruinerne af Gjedzør Slot ligger ved indkørslen til gården Søvang på Strandvej – cirka en kilometer uden for Gedser i retning mod Gedesby. Foto: Gitte Ahrenkiel, 30.10.2013

Kildehenvisninger:

Gedesby, Historisk håndbog. Udgivet: 2000. Forfatter: Jørgen Nielsen

http://www.museum-online.dk/kulturm_rapport/opslag.asp?liste=38 - 30.10.2013

http://www.lollands-herregaarde.dk/gedzor.htm - 30.10.2013

http://www.gedser.net/index.php/da/turist/historie/gedser-tegninger/518-valentin-08.html - 30.10.2013

http://www.falsterslaegten.webbyen.dk/vishjemmeside_privat.asp?_mode=top_frame&id=1082274&side=&webside=7055260 - 30.10.2013

http://www.museum-online.dk/kulturm_rapport/opslag.asp?liste=40 - 30.10.2013

http://www.skelby-gedesby-gedser.dk/historie/historie.htm - 30.10.2013

FRIISENFELDT 1908–27.

Driftsregnskaber, løn- og arbejdsforhold

Jens Kristian Kjeldgaard, forvalter. Anna Margrete Kjeldgaard, husjomfru.

Beretning ved Hanne Ahrenkilde, barnebarn af farforældre Kjeldgaard.

Hanne Ahrenkilde mødte i august op til rundvisningerne på Friisenfeldt og det blev dengang aftalt, at hun ville gå gemmerne igennem for billeder og andet relevant til bogomtalen af hendes farfar og farmor, der i årene 1908–27 var fæstet på Friisenfeldt.

Jagten på billeder i hjemmet i Næstved gav imidlertid ikke det store udbytte, men ved at mobilisere kusiner og fætre lykkedes projektet. Torsdag 21. november kom Hanne anstigende med et stort udvalg af avisudklip, breve og billeder. Heriblandt dette fine portræt af Jens Kjeldgaard, som bliver fremvist i haven på Friisenfeldt. Fotografering indendørs udløste blitz og dermed refleks i det glasindrammede portræt. Foto: Gitte Ahrenkiel, 21.11.2013

Navn: Jens Kristian Kjeldgaard

Fødselsår: 1868

Fødested: Heltborg, Thy.

Tidligere beskæftigelse/arbejdspladser: Avlsforvalter på Pandebjerg og fra giftemål 1896 forvalter på Ulriksdal, Nr. Vedby, Falster indtil 1908.

Arbejdsfunktion/stilling på Friisenfeldt: Forvalter

Ansættelsesperiode: 1908–27

Bopæl i forbindelse med ansættelsen på Friisenfeldt: Stuehuset.

Død: 1927. Begravet på Gedesby Kirkegård.

Ægtefælle: Anna Margrete Kjeldgaard

Fødselsår: 1867

Fødested: Taagerup sogn, Lolland

Arbejdsfunktion/stilling på Friisenfeldt: Husjomfru

Efter Jens Kjeldgaards alt for tidlige død (kun 59 år)

flytter Anna Kjeldgaard og sønnen Hans ind i

en villa på Skolegade i Gedser.

Død: 1949. Begravet på Gedesby Kirkegård.

Børn: Ole Marius (1896), Andreas (1898),

Hans Revelius (1900), Poul (1903), Else (1905),

Niels (1908), Bodil (1910).

Hanne Ahrenkilde ligger inde med original dåbsattester for hendes farforældre. Suppleret med dødsattesten for hendes farmor.

"Jeg har hendes liv i attest, fra fødsel til død. Men også denne meget fine anbefaling fra Edvard Tesdorpf som hun havde med sig, da min farfar lærte hende at kende på Pandebjerg." Hanne henviser til, at Edvard Tesdorpf var foregangsmand inden for mejeridrift og at en præmisse for konceptets udbredelse var dygtige folk som eksempelvis Anna til at lede og oplære personale i mejeri, smør- og osteproduktion.

Anfaling ved Edvard Tesdorpf:

"Jomfru Anna Johansen har tjent mig siden 1 November 1887, da hun den Gang kom til Sæddingegaard for at lave Mejeri. Hun var der til Foraaret 1890, da jeg tog hende med her til Ourupgaard som Smørmejerske, hvilken Stilling hun indtager endnu.

Ved Siden deraf deltager hun ogsaa i Husholdningen, ligesom hun ogsaa er nøje kjendt med Osteproduktion. Jomfru Johansen er en overordentlig dygtig og paalidelig Mejerske, med et særdeles roligt og behageligt Væsen, og vil (…) med Forstand og Troskab kunde lede ethvert større Mejeri og Husholdning, der betros hende.

Ourupgaard, September 1892, Tesdorpf."

Avlsforvalteren på Pandebjerg, Jens Kristian Kjeldgaard, var heller ikke tabt bag en vogn. Allerede i hans tidlige elevtid fik han gode skudsmål. Hans lærermester gennem to år, H. Nielsen, Menholt Sindal skriver: "Det er mig en Glæde at give ham et godt Vidnesbyrd både for Lyst og Interesse til sin Gjerning, hvorom hans Dagbog ogsaa i fuldeste Maal vidner. Hans Opførsel er særdeles rosværdig."

Det var på Pandebjerg, ejet af Tesdorpf-familien, at båndene mellem mejerske og avlsforvalter blev knyttet og siden med rødt segl bekræftet. Hernæst drog de nygifte ud i verden, hvor de med et interval på tolv år som forvalterpar på Ulriksdal atter lod sig indrullere i den Tesdorpf’ske arbejdsstyrke.

Vielsesattest:

Taagerup Sogns Ministerial Bog udviser, at Ungkarl Jens Christian Kjeldgaard – født i Heltborg Sogn 2. Februar 1868 – Avlsforvalter paa Pandebjerggaard, Ønslev Sogn – og Pige Anna Margrete Juliane Johansen – født i Taagerup Sogn 27 Juli 1867 – Mejerske paa Pandebjærggaard i Ønslev Sogn –